Konkurrence:

Skal dit projekt vinde Den Kriminalpræventive Pris 2025?

18-11-2024

Har dit projekt gjort en særlig indsats for at forebygge kriminalitet? Så er det nu muligt at ansøge om Den Kriminalpræventive Pris 2025. Kandidater skal indstilles senest den 31. januar 2025

Den Kriminalpræventive Pris har til formål at sætte fokus på det kriminalitetsforebyggende arbejde i lokalområderne samt opmuntre til initiativer, der gør en særlig indsats for at forebygge kriminalitet.

Målet med prisen er at øge bevidstheden om vigtigheden af kriminalitetsforebyggelse hos enkeltpersoner, organisationer og myndigheder. 

Hvem kan komme i betragtning til prisen?

Prismodtager kan være en person, et projekt eller en gruppe (institution, forening, ungdomsklub eller lignende), som har gjort en særlig indsats på det kriminalpræventive område i det forløbne år. 

Prisen kan også uddeles til offentligt ansatte og til f.eks. fortsættelse eller udbygning af det projekt eller den aktivitet, der danner grundlag for prisen. 

Sådan ansøger du 

Udfyld dette ansøgningsskema og send det til Det Kriminalpræventive Råd via e-mail på dkr@dkr.dk eller med post til Polititorvet 14, 1780 København V. 

Ansøgningsfristen er fredag d. 31. januar 2025

Ved spørgsmål

Vedr. spørgsmål til prisen kan du kontakte Celine Jarlskov, DKR’s videnskonsulent, på cej@dkr.dk / 21 15 53 42

Lev Uden Vold og Politiets indsats 'Partnerskab Mod Vold', der hjælper voldsofre og udøvere ud af volden, vandt Den Kriminalpræventive Pris 2024.

Om Den Kriminalpræventive Pris

  • Prisen uddeles hvert år af justitsministeren til en person, gruppe eller et projekt, der har gjort en særlig indsats for at forebygge kriminalitet i løbet af året.
  • Tre projekter bliver nomineret til prisen.
  • Med prisen følger 50.000 kr.
  • Vinderen kåres ved et arrangement i efteråret 2025, hvor justitsministeren overrækker prisen.
Celine Jarlskov
Videnskonsulent