Indbrud og tyveri

Fakta om tyveri

Hvor mange udsættes for tyveri? Og hvad stjæler tyvene? Find viden på denne side.

I 2024 blev ca. 310.000 danskere mellem 16 og 79 år udsat for tyveri. Det svarer til 6,7 pct. af den danske befolkning.

Aktuelle tal

  • I 2024 registrerede politiet 128.062 tyverier. Det er på niveau med året forinden (127.158).
  • 6,7 pct. af danskere mellem 16 og 79 år angav i 2019 at have været udsat for tyveri
  • Under halvdelen (41 pct.) af tyverierne anmeldes til politiet
  • Størstedelen af ofrene har været udsat for tyveri en gang inden for det seneste år (66 pct.)
  • 7 pct. mænd mod 6 pct. kvinder angiver at have været udsat for tyveri.
  • Unge mellem 16 og 24 år er den mest udsatte gruppe
  • Taske- og lommetyveri er den hyppigste tyveriform (17. pct.), herefter kommer cykeltyveri (28 pct.). 

Hvor mange er udsat for tyveri?

Antallet af ofre har varieret mellem 5 og 10 pct. siden 2012. Tallet har været nogenlunde stabilt gennem årene dog med signifikante udsving. Det laveste antal ofre i perioden var i 2018, hvor 9 pct. af befolkningen oplevede at blive udsat for tyveri.

Størstedelen af ofrene har været udsat én gang. I 2024 var ofrene i gennemsnit udsat for knap 2 tyverier. 

Mænd er signifikant mere udsat end kvinder (7 pct. mænd og 6 pct. kvinder) og unge mellem 16 og 24 år er mere udsat end de ældre dele af befolkningen.

Deler man ofrene op i indkomstgrupper, er de to laveste indkomstgruppe ud af fire signifikant mere udsat for tyveri end de øvrige grupper. 

Hvad er alderen på dem, der udsættes for tyveri?

Så mange procent i de forskellige aldersgrupper er udsat for tyveri.

Hvad stjæler tyvene?

I gennemsnit taber ofrene 10.500 kr. pr. tyveri. 

Tyvene stjæler disse ting: 

Kilder

Omfanget af kriminalitet i samfundet kan opgøres på flere måder. De to mest brugte metoder er politiets anmeldelsestal og offerundersøgelser, hvor befolkningen bliver spurgt, om de har været udsat for kriminalitet. Læs mere om måling af kriminalitet, som bl.a. omfatter anmeldelsestal, selvrapportering og mørketal  

Senest opdateret 19-10-2026