Nabohjælp er et godt redskab – også i etageboliger. Beboere, som er tilmeldt ordningen, oplever at det styrker naboskabet og giver en større tryghedsfølelse.
Der er enkelte andre gode råd der er værd at tage med når du bor i lejlighed og gerne vil være nabohjælper med naboen, genboen eller andre i ejendommen du er fortrolig med.
- Læg naboernes dørmåtte ned efter trappevask
- Vær opmærksom på usædvanlige lyde fra naboen eller andre i opgangen
- Fortæl naboen hvem der passer din lejlighed, når du er på ferie
- Tøm postkassen eller skub posten helt ind i postkassen
- Luk ikke nogen ind i opgangen du ikke kender.
Til boligområder, hvor I gerne vil organisere arbejdet med at være nabohjælpere for hinanden, anbefaler vi at læse vejledningen Nabohjælp i etageejendomme.
Læs også om erfaringerne fra det boligsociale arbejde med Nabohjælp i Vejleåparken i Ishøj.