Fakta om hadforbrydelser

Hadforbrydelser eller ’hate crime’ udspringer af had eller fjendtlighed mod bestemte grupper. Gerningsmænd til hadforbrydelser opfatter ofrene på en forenklet og negativ måde, som de mener kendetegner hele gruppen.

Ofte skyldes en hadforbrydelse offerets race eller etniske oprindelse, religion eller seksuelle orientering. Gerningsmænd til hadforbrydelser anerkender ikke den udsatte gruppes grundlæggende rettigheder og værdi som mennesker.

Definition af hadforbrydelser

Forbrydelser, som er motiveret af fordomme og had til offeret på grund af offerets tilhørsforhold til en bestemt gruppe.

Institut for Menneskerettigheder               

Had i den offentlige debat

En stor del af den offentlige debat er rykket ind på internettet og de sociale medier, hvor der kan være kort fra tanke til at skrive en hurtig kommentar uden at se modparten i øjnene. Institut for Menneskerettigheder har undersøgt DR Nyhedernes og TV2 Nyhedernes Facebooksider. 15 % af kommentarerne er hadefulde og har ofte fokus på religion/tro og flygtninge. ¾ er skrevet af mænd. Halvdelen af brugerne undgår at deltage i den offentlige debat pga. den hårde tone.

Lovgivning og antal sager

Hadforbrydelser kommer til udtryk i forskelsbehandling, hadefulde ytringer, trusler, hærværk, vold, tyveri eller røveri, hvor der ligger et hadmotiv og stereotype fordomme bag forbrydelsen.

Begrebet knytter sig bl.a. til Straffelovens § 81, nr. 6, og her er det en strafskærpende omstændighed, at kriminaliteten er begået på baggrund af fordomme og had til andre personers race, etnicitet, tro, seksuelle orientering eller lignende. Det vil sige, at straffen bliver strengere, end hvis det kriminelle forhold var begået uden hadmotiv. 

Strafbare forhold med baggrund i ofrets race m.v. kan også være en overtrædelse af racediskriminationsloven (Lov om forbud mod forskelsbehandling), som kan handle om at blive nægtet adgang til fx et diskotek pga. ens race, tro, etniske oprindelse mv.

Hadefulde udtalelser omtales i Straffelovens § 266 b, og det kan give bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. Fra 2012 - 2015 blev der anmeldt 206 sager til Rigsadvokaten, rejst tiltale i 139 sager og gennemført 31 retssager. De fleste domme lød på bøder, og enkelte på en advarsel eller ubetinget fængsel.

Ud af 539 potentielle sager i 2015 førte en nøje gennemgang til, at 198 blev karakteriseret som hadforbrydelser af Rigspolitiet. Af dem var der i midten af 2016 rejst tiltale mod 48 personer i 42 sager.

I 2016 førte en gennemgang af 796 potentielle sager til indkredsningen af 274 hadforbrydelser. I midten af 2017 er der rejst sigtelse i 54 sager mod 67 personer.

Had som motiv

Politiet beskriver hadforbrydelser som vilkårlige, for de sker som regel uprovokeret og pludseligt, uden at offer og gerningsmand kender hinanden på forhånd. Samtidig kan det være svært at skelne, om det kriminelle forhold har et hadefuldt motiv eller ej.

Der kan være forskel på, hvad offeret oplever er en hadforbrydelse og hvad politiet objektivt kan påvise, er gerningsmandens bevidste motiv. Måske er der blevet råbt noget krænkende i forbindelse med en forbrydelse, men i nogle sager skønnes det, at det er brugt som et skældsord i situationen frem for at være udtryk for motivet til handlingen. En hadforbrydelses motiv handler ifølge Rigspolitet om gerningsmandens subjektive opfattelse af offerets baggrund eller tilhørsforhold. Det kan rent faktisk godt være, offeret ikke har den tro, seksuelle orientering, etniske oprindelse eller andet, som gerningsmanden tillægger personen.     

Det er vigtigt at anmelde hadforbrydelser, så omfanget bliver kendt, og problemerne kan bekæmpes og forebygges.

Konsekvenser af hadforbrydelser

Hadforbrydelser påvirker ikke bare ofrene, men også hele familier og større fællesskaber. De udsatte grupper kan ændre opfattelse af, hvad der er sikkert at gøre. Fx af, hvor de kan færdes og hvordan, eller om de tør skilte med deres baggrund, overbevisning eller identitet.

Forbrydelsen kan også have en negativ indvirkning på offerets selvopfattelse og påvirke præstationer i skolen og på arbejde. Det kan medvirke til isolation i hjemmet og fx øgede udgifter til taxa for at undgå offentlig transport. I et undersøgelse blandt 18 - 29-årige københavnere angiver unge med ikke-vestlig baggrund offentlige transportmidler som det sted, de oftest har følt sig diskrimineret.

Når specifikke grupper i samfundet undertrykkes, risikerer vi, at det skaber en ond cirkel. Måske har man en anden religiøs baggrund end majoriteten, og selv om man er vokset op i landet og har fået en uddannelse, oplever man ikke, man bliver accepteret som ligeværdig og har samme muligheder som andre. Det kan skabe en modreaktion og modstand hos nogle og øge risikoen for, at de bliver involveret i grupper med ekstreme synspunkter.

Statistik

Udbredelsen af hadforbrydelser i Danmark undersøges på flere forskellige måder, som giver forskellige resultater og indsigt afhængig af vinklen på og kategoriseringen af problemstillingen.

Selvrapporterede hadforbrydelser

I en tilbagevendende offerundersøgelse udspørges et udsnit af danskere på 16 - 74 år, om de har været udsat for vold og andre former for kriminalitet. Herunder i hvilket omfang den vold, de er blevet udsat for, efter deres opfattelse er motiveret af racisme eller (formodet) seksuel orientering. Fra 2019 og fremover spørges der også til kønsidentitet. Der spørges ikke til politisk eller religiøst motiveret vold. 

I perioden 2008 - 2019 mener 8 % af ofrene, at volden mod dem helt sikkert var motiveret af racisme. Det ville svare til, at mellem 4300 og 5800 personer hvert år udsættes for racistisk motiveret vold. Yderligere 7 % mener, at volden mod dem måske skyldtes racisme. Det ville svare til, at yderligere mellem 3800 og 5100 personer årligt måske udsættes for vold på grund af racisme. Beregningerne bygger på en stikprøve med et lille antal rapporterede ofre, og derfor er resultaterne forbundet med en betydelig usikkerhed.

Signifikant flere mandlige ofre end kvindelige ofre fortæller, at voldshændelsen mod dem har eller måske har været motiveret af racisme. 

3 % af voldsofrene i perioden 2008-2019 mener, at volden mod dem var motiveret af seksuel orientering forstået som homo- eller transfobi. Det svarer til, at mellem 1500 og 2500 ofre mellem 16-74 år årligt udsættes for vold pga. deres formodede seksuelle orientering. Yderligere 4 % mener, at volden imod dem måske skyldtes seksuel orientering. Der er igen tale om meget små tal, og resultaterne er derfor behæftet med en betydelig usikkerhed.

I 2019 mener omkring 4 %, at volden mod dem var motiveret af deres kønsidentitet, mens knap 6 % af ofrene for vold mener, at kønsidentitet måske var motivet for volden. Igen er resultaterne meget usikre på baggrund af få observationer.

Vold motiveret af racisme ser ud til at være det mest udbredte motiv. Det er et fund, der går igen i Rigspolitiets årlige rapport om hadforbrydelser, som handler om anmeldte hadforbrydelser i bredere forstand end vold.

Fordelen ved de selvrapporterede undersøgelser er, at de kommer nogle af de store mørketal til livs, da mange ikke anmelder forbrydelserne. Beregningerne er dog alt i alt behæftet med en markant usikkerhed, da de ikke bygger på mange observationer.

Justitsministeriets Forskningskontor, Rigspolitiet, Københavns Universitet og DKR står bag offerundersøgelserne.

Registrerede og anmeldte hadforbrydelser

Hadforbrydelser er siden 2015 blevet opgjort en gang årligt af Rigspolitiet. Opgørelsen handler om strafbare forhold, der har baggrund enten i ofrets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, i ofrets tro eller ofrets seksuelle orientering. Materialet omfatter både sager, som er blevet anmeldt af borgere til Politiet, og sager, som Politiet selv har anmeldt. De inddeles i kategorierne racistisk motiverede, religiøst motiverede eller seksuelt orienterede hadforbrydelser. Rigspolitiets opgørelser er ikke sammenlignelige med tidligere års opgørelser, som blev foretaget af PET. De omfattede kriminelle forhold med en mulig ekstremistisk baggrund og medtog også forhold, som var motiveret af ekstremistiske opfattelser af politisk tilhørsforhold – ud over de ovennævnte kategorier. 

I 2019 registrerede politiet 569 sager, som efter Rigspolitiets opfattelse kan karakteriseres som hadforbrydelser. I disse sager er der rejst sigtelse i 120 sager mod i alt 117 personer (på det tidspunkt, hvor Rigspolitiet har lavet opgørelsen). Antallet af registrerede sager er steget med 27 % i forhold til året før, idet der i 2018 blev identificeret 449 sager. Rigspolitiet skønner, at stigningen skyldes flere ting. Dels Politiets kampagne i 2019 ”Stop hadet”, hvor politiet opfordrede til at anmelde hadforbrydelser, og dels en række hændelser i forbindelse med årsdagen for Krystalnatten, hvor nazister i 1938 fx ødelagde jødiske gravpladser og butikker. I henholdsvis 2017 og 2016 lå antallet af hadforbrydelser på 446 sager og 274 sager.

Rigspolitiet arbejder fortsat på at styrke moniteringen af området og på at få flere til at politianmelde, hvis de har været udsat for en hadforbrydelse. Det skal give et mere retvisende billede, som muliggør en styrket forebyggelse og efterforskning. 

228 af de 569 registrerede sager om hadforbrydelser er registreret som hændelser eller undersøgelser, hvilket svarer til ca. halvdelen. De resterende 281 sager er oprettet hos Politiet som straffesager.

Af disse straffesager angår flest hadefulde ytringer (straffelovens § 266b) (100), hvilket også angik den største andel året før. Herefter angår straffesager i 2019 vold (56), trusler (46), ”andre strafbare forhold” (44) og hærværk (32), alt imens kun 3 straffesager angår røveri.

I antal er hadefulde ytringer den kategori, der er steget mest. Hærværk er derimod den kategori, der er steget mest procentvist.