Af Erik Christensen, formand for Det Kriminalpræventive Råd
“Jeg havde ikke tillid til at dele mine oplevelser med de voksne – hverken de mindre ting eller det mere alvorlige som deling af nøgenbilleder online”
Sådan lyder det fra Lasse Bjørn Møller, som var 12 år, da han blev anbragt på et børne-og ungehjem. I den tid begyndte han online at udveksle nøgenbilleder og seksuelle ydelser – alt sammen for at tjene penge. Det var hverken noget, han fortalte eller delte med de voksne omkring ham, da han tidligere havde haft en dårlig oplevelse med at dele den slags med de voksne.
Lasse Bjørn Møller er ikke en enkeltstående historie. Han er én blandt mange unge, vi overser i vores forebyggelse. Vi har i flere år diskuteret børn og unges digitale liv og målrettet forebyggelsen mod dem samt deres forældre og lærere på almenområdet – men vi har glemt de unge, der er blandt de mest udsatte på grund af deres vilkår: De unge, der er anbragt på børne- og ungehjem.
Ny rapport
Digital mobning, afpresning og salg af rusmidler. Det er blot nogle af de digitale udfordringer, der fylder på landets børne- og ungehjem.
I sådan en grad, at syv ud af ti af de adspurgte fagpersoner fra børne-og ungehjem inden for det seneste år har oplevet situationer, der har gjort dem bekymrede for anbragte unges udsathed for eller deltagelse i digital kriminalitet. Det viser en ny rapport fra Det Kriminalpræventive Råd i samarbejde med konsulenthuset Defactum og De Anbragtes Vilkår, der bygger på interviews og spørgeskemaundersøgelse blandt både fagpersoner og unge på børne- og ungehjem.
Rapporten viser et behov for specialiseret forebyggelse på anbringelsesområdet – et område, der i dag mangler målrettet forebyggelse, da indsatser på det digitale område typisk er målrettet forældre og lærere og ikke nødvendigvis tager højde for hverdagen og de særlige vilkår på børne- og ungehjem.
Unge anbragte i særlig risiko
Samtidig efterspørger de adspurgte fagpersoner i rapporten mere viden, flere kompetencer og tydeligere handlemuligheder inden for det digitale, så de bedre kan tage dialogen med de unge og forebygge digitale risici.
Det skal vi tage dybt alvorligt. For unge i anbringelse er allerede i en yderst udsat position. Sociale og økonomiske udfordringer, brudte relationer, flytninger og skiftende voksne omkring dem er noget af det, der kan præge anbragte unges liv. Og det gør blandt andet, at de er i øget risiko for at blive udsat for – og for selv at begå – digital kriminalitet.
Det er derfor på tide at handle. Vi skal prioritere målrettet forebyggelse for unge i anbringelse. Der er brug for at arbejde mere systematisk med deres digitale liv og sikre bedre rammer og støtte til fagpersonernes arbejde med de unges digitale liv på børne- og ungehjem. Uden den rette viden og kendskab til handlemuligheder kan fagpersoner risikere at overse digitale udfordringer og mangle redskaber til at gribe ind i tide. Konsekvensen bliver, at vi svigter nogle af de unge, der befinder sig i de mest udsatte positioner, og at vi ikke giver dem den hjælp, de har brug for.
Relationen er afgørende for forebyggelsen
Forebyggelse starter med relationen. En stærk relation mellem den unge og den voksne gør det langt nemmere at opspore og handle tidligt på digitale problematikker – før de udvikler sig eller eskalerer. I forvejen har unge i anbringelse et begrænset privatliv, og det digitale kan derfor blive et frirum, som de frygter at miste. Af den årsag kan der være ekstra meget på spil, når de skal række ud efter hjælp. De unge fortæller selv i rapporten, at når de oplever tillid, fortrolighed og respekt for deres privatliv, bliver det lettere at række ud til voksne, hvis noget bliver ubehageligt online.
Regler og restriktioner kan være nødvendige i arbejdet med den unge, men det er vigtigt, at begrænsningerne begrundes, og de må ikke stå alene – det skal følges op af dialog. Løsningen er ikke at afskære de unge fra deres digitale liv, men at styrke deres forudsætninger for at navigere sikkert online og søge hjælp, når der er brug for det.
For selvom rapporten viser, at de unge er gode til at gennemskue det digitale, mødes de også af online manipulation og udnyttelse fra voksne og kriminelle netværk, som kan være svært at afkode. Nogle unge opsøger selv risikofyldte fællesskaber online. Her har de voksne et ansvar i at støtte de unge i at navigere trygt og sikkert online.
Brug for ressourcer
Derfor skal forebyggelsen ikke kun rette sig mod de digitale platforme, men den skal også tænkes bredt. Eksempelvis er der brug for at undersøge, hvad der ligger bag den unges digitale adfærd. Det kan eksempelvis handle om ønsket for fællesskab, anerkendelse eller status.
I Det Kriminalpræventive Råd vil vi understøtte udvikling af indsatser i forebyggelsen af digital kriminalitet blandt unge i anbringelse. Men det er ikke nok – hvis vi vil hjælpe Lasse og de mere end 4.500 anbragte unge på børne- og ungehjem, skal der prioriteres penge og ressourcer til, at fagpersoner oplever at have de nødvendige værktøjer og muligheder for at handle på digitale udfordringer. Vi skal sætte ind med målrettet forebyggelse, så vi ikke svigter de unge, der er anbragt uden for hjemmet.
