Digitale udfordringer – som f.eks. digital mobning, afpresning og salg af rusmidler – fylder i hverdagen på landets børne- og ungehjem. I sådan en grad, at syv ud af ti af de adspurgte fagpersoner på børne- og ungehjem inden for det seneste år har oplevet situationer, der har gjort dem bekymrede for unges udsathed for eller deltagelse i digital kriminalitet og risikoadfærd. Over halvdelen af de medvirkende fagpersoner angiver, at de har mistanke om, at unge har været udsat for digital mobning og chikane, og 42 pct. har mistanke om seksuelle digitale krænkelser mellem unge. Det viser en netop offentliggjort rapport af Det Kriminalpræventive Råd i samarbejde med DEFACTUM og De Anbragtes Vilkår, der bygger på interviews og spørgeskemaundersøgelse blandt både fagpersoner og unge på børne- og ungehjem.
- Vi har de senere år haft fokus på unges digitale liv og målrettet forebyggelsen mod dem og deres forældre og lærere på almenområdet, men vi overser unge, der er anbragt på børne- og ungehjem. Det er en særlig udsat gruppe, der er i øget risiko for at blive udsat for og involveret i digital kriminalitet. Vi skal derfor sætte ind med målrettet forebyggelse, så unge i anbringelse får den hjælp, de har brug for, siger Erik Christensen, formand for Det Kriminalpræventive Råd.
Samtidig efterspørger de adspurgte fagpersoner i rapporten mere viden, flere kompetencer og tydeligere handlemuligheder inden for det digitale, så de bl.a. bedre kan tage dialogen med de unge og forebygge digitale risici:
- Unge i anbringelse er allerede udsatte, bl.a. på grund af sociale og økonomiske udfordringer, brudte relationer, flytninger og skiftende voksne omkring dem. Vi skal dermed sikre, at de voksne omkring de anbragte unge har de nødvendige kompetencer og ressourcer til at støtte, håndtere og forebygge, når digitale udfordringer opstår. Det kræver bedre rammer og støtte til fagpersonernes arbejde med de unges digitale liv på børne- og ungehjem, så digital kriminalitet bedre kan forebygges, siger Erik Christensen.
De unge efterspørger tillid og fortrolighed – ikke overvågning og kontrol
Da Lasse Bjørn Møller blev anbragt som 12-årig på et børne- og ungehjem, begyndte han at udveksle nøgenbilleder og seksuelle ydelser online – alt sammen for at tjene penge. Det var hverken noget, som han fortalte eller delte med de voksne omkring ham, da han tidligere havde haft dårlige oplevelser med at fortælle om den slags.
- Jeg havde brug for, at der var en pædagog dengang, som satte sig ned, tog en snak med mig og lyttede, men sådan blev jeg ikke mødt. Jeg havde derfor ikke tillid til at dele mine oplevelser med de voksne – hverken de mindre ting eller det mere alvorlige som at udveksle nøgenbilleder online, siger Lasse Bjørn Møller.
Digitale medier er for unge i anbringelse en vigtig forbindelse til familie og venner og et frirum i en hverdag med begrænset privatliv. Det er afgørende, at de digitale oplevelser kan deles med de voksne, da det kan være med til at forebygge digital kriminalitet.
De unge i rapporten fortæller, at når de oplever tillid, fortrolighed og respekt for deres privatliv, bliver det lettere at række ud til de voksne, hvis noget bliver ubehageligt online. Omvendt kan frygten for kontrol eller bebrejdelser afholde de unge fra at dele oplevelserne og søge hjælp.
- Fagpersonerne på de medvirkende børne- og ungehjem har allerede meget fokus på relationsarbejdet, men tillid skal følges op af konkrete handlemuligheder. Fagpersonerne efterspørger viden og redskaber til at tage dialogen med de unge om det, der foregår online og de risici, de kan møde, siger Frederikke Felding, DKR’s forebyggelseskonsulent og fortsætter:
- Der skal derfor prioriteres penge og ressourcer på, at fagpersoner oplever at have de nødvendige værktøjer og muligheder for at handle, så vi kan sikre hjælp til unge anbragt uden for hjemmet. I DKR vil vi hjælpe med at understøtte udvikling af indsatser i forebyggelsen af digital kriminalitet blandt unge i anbringelse, siger Frederikke Felding.
