DKR på Folkemødet - kom med til debat

08-06-2022

Gør vi det rigtige, når vi forebygger kriminalitet i udsatte boligområder? Hvad vil politikerne gøre ved de mange partnerdrab mod kvinder? Og hvordan sætter vi en stopper for dødstrusler, krænkelser og hadefulde beskeder på sociale medier?

Vores program på Folkemødet er spækket med spændende debatter og arrangementer, når vi i år sætter teltet op på Folkemødet. Med deltagere som Bent Isager-Nielsen, Özlem Cekic, Trine Bramsen, Asser Hedegård Thomsen og mange flere vil vi diskutere mulighederne for at skabe et tryggere samfund med mindre kriminalitet. Derudover vil vi byde op til (u)hyggelig quiz, hvor du kan dyste med venner og kollegaer i at aflive myter! 

Mange af vores medlemsorganisationer vil også tage et væld af vigtige emner op - så kom og lyt med og bliv klogere i vores telt, B11, på Folkemødet fra den 16.-18. juni! 

Hele vores program kan læses her.