12 kvinder bliver hvert år slået ihjel af deres partner eller ekspartner. Partnerdrab er den største enkeltstående drabstype i Danmark, og ofrene er især kvinder. Alligevel er kvindedrab et overset samfundsproblem. Fx fylder bandedrab mere i medierne og i den politiske dagsorden. Bandedrab er også alvorligt, men drab på kvinder fylder mere i statistikken. Det kalder på handling. Ikke mindst fordi vi ved en hel del om, hvordan kvindedrab og vold mod kvinder kan forebygges.
I udlandet har kvindedrab længe haft langt mere fokus. I Frankrig er der store demonstrationer. I Storbritannien raser debatten om kvindedrab og utryghed. Og i Sverige har statsministeren nedsat en krisegruppe for at gøre op med problemet. Derfor er det glædeligt, at Danmark nu også er på vej ind i kampen mod kvindedrab. Ligestillingsminister Trine Bramsen har således netop meldt ud, at regeringen vil lave en handlingsplan for, hvordan vi som samfund kan forebygge kvindedrab.
I Det Kriminalpræventive Råd mener vi også, at der er brug for en øget indsats. Partnerdrab kan i nogle tilfælde forebygges, det ved vi. Som samfund og borgere er vi bare ikke gode nok til det. En national handlingsplan mod partnerdrab på kvinder bør derfor fokusere på forebyggelsestiltag. Det er vigtigt, at fagpersoner som fx politifolk, jobcenterpersonale og sundhedsplejersker ved, hvordan de skal spørge ind til blå mærker, frygt og konflikter, så volden opspores. Behandlingstilbud til mænd, der udøver partnervold, bør styrkes. Der findes en del forskning i forebyggelse af partnervold, men der er også behov for mere viden. Det Kriminalpræventive Råd bidrager gerne med viden om, hvordan man forebygger mest effektivt. Endelig bør en handlingsplan gennem oplysningsindsatser sætte fokus på, hvordan man som pårørende, ven, kollega eller nabo kan gribe ind over for partnervold.
Forud for de fleste kvindedrab er gået psykisk vold. Psykisk partnervold er, når en person systematisk ydmyger, manipulerer, truer eller isolerer en anden person.
I 2019 blev straffeloven ændret, så psykisk vold blev gjort strafbart på lige fod med fysisk vold. Ifølge den seneste offerundersøgelse udsættes flere end 64.000 kvinder for psykisk vold hvert år. Psykisk vold er langt mere udbredt end fysisk vold og mindst lige så alvorlig. I sidste ende kan det føre til drab.
Psykisk vold kan være svær at se for omverdenen, da den foregår bag hjemmets fire vægge. Der er dog flere faresignaler, som både udsatte og pårørende bør reagere på. Et advarselstegn kan fx være, at din kæreste vil bestemme, hvad du har på og hvem du er sammen med. Et andet faresignal kan være, at din kæreste systematisk nedgør og ydmyger dig.
Det kræver mod at række ud til en veninde, kollega eller søster, men det er ofte vejen ud. Ofre for psykisk vold kan vænne sig til volden og miste evnen til at skelne mellem, hvad der er rigtigt og forkert. Derfor skal vi blive bedre til at sige det til nogen, når vi kender til eller har mistanke om vold i hjemmet. I første omgang skal man som pårørende være tydelig omkring, at man står klar til at hjælpe, når offeret selv er klar. Man kan starte med at lytte, spørge ind og forsigtigt udtrykke sin bekymring. Man kan også ringe til den nationale hotline på 1888 døgnet rundt.
Vi ved fra andre områder som mobning og alkoholmisbrug, at vi kan mindske problemet med effektive forebyggelsesindsatser og mere viden i befolkningen. På samme måde skal vi blive bedre til at forebygge den adfærd, der leder til vold og kvindedrab.
Kvindedrab og partnervold er fortsat omgærdet af tabu, myter og forkerte forestillinger. Det skal vi gøre op med. Danmark skal ind i kampen mod kvindedrab, for et kvindedrab om måneden er et for meget.
Indlægget er bragt i Jyllands-Posten den 11. februar