Normalt er julen indbrudstyvenes højtid, men i år har corona lagt en dæmper på festlighederne.
Antallet af indbrudsanmeldelser i juledagene er halveret i forhold til 2019. Og ikke nok med det. Indbrudsniveauet er det laveste, vi har set i 10 år, viser tal fra Rigspolitiet og Danmarks Statistik. Og selvom ét indbrud altid er ét for meget, er der grund til optimisme.
- De rekordfå indbrud i juledagene vidner om, at nabolag, hvor naboerne er synlige og aktive, skræmmer indbrudstyvene væk. Vi skal prøve at holde fast i den gode udvikling, som vi har set hen over julen. Fortsætter vi med at være synlige, fortælle naboerne om indbrud og mistænkelig adfærd og hjælpe hinanden i ferierne, kan vi give antallet af indbrud endnu et hak nedad, siger Sarah Risbøl Jacobsen, kommunikationskonsulent i Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.
De landsdækkende tal for indbrud i julen følger en generel tendens på indbrudsområdet. Antallet af indbrud er gennem en årrække faldet – en udvikling, som begyndte allerede før, at danskerne indtog hjemmekontorerne. Her peger politiinspektør i Rigspolitiet Henrik Sønderby på én særlig gruppe af borgere, som kan tage æren for den gode udvikling.
- De borgere, som er aktive nabohjælpere til hverdag og i ferier, fortjener en tak. Vi ved fra forskningen, at Nabohjælp kan forebygge op mod hvert fjerde indbrud, så det stigende antal nabohjælpere har helt sikkert en betydning for det faldende indbrudstal, siger Henrik Sønderby.
Bøn til danskerne: Hold fast i den gode udvikling
Selvom indbrudstallet går i den rigtige retning, er det vigtigt, at så mange som muligt tilmelder sig Nabohjælp.
- Vi skal holde fast i den gode nabohjælpsadfærd, som danskerne i høj grad har taget til sig i tiden med corona. Derfor opfordrer vi til, at man henter Nabohjælps app og bliver en del af det fællesskab i nabolaget, siger kommunikationskonsulent i Nabohjælp Sarah Risbøl Jacobsen.
200.000 danskere bruger allerede Nabohjælps app til at koordinere feriehjælp og advare naboerne om indbrud og mistænkelig adfærd.
Antal indbrud i julen
Antal anmeldte indbrud for perioden 18. december til 3. januar 2021 i villaer, lejligheder, værelser og landejendomme registreret efter anmeldelsestidspunkt fordelt på politikredse.
Kilde: Rigspolitiet
Politikreds
|
2017
|
2018
|
2019
|
2020
|
|
Nordjylland
|
74
|
96
|
85
|
40
|
|
Østjylland
|
178
|
205
|
233
|
118
|
|
Midt- og Vestjylland
|
81
|
97
|
105
|
66
|
|
Sydøstjylland
|
141
|
158
|
149
|
57
|
|
Syd- og Sønderjylland
|
112
|
146
|
135
|
40
|
|
Fyn
|
167
|
217
|
153
|
105
|
|
Sydsjælland og Lolland-Falster
|
101
|
116
|
83
|
56
|
|
Midt- og Vestsjælland
|
133
|
146
|
116
|
56
|
|
Nordsjælland
|
223
|
216
|
235
|
120
|
|
Københavns Vestegn
|
115
|
145
|
135
|
63
|
|
København
|
145
|
119
|
100
|
63
|
|
Bornholm
|
0
|
1
|
1
|
1
|
|
|
1470
|
1662
|
1530
|
785
|
|