Elever i 7. - 10. klasse og på ungdomsuddannelser kan deltage i efterårets konkurrence, som handler om at sætte grænser på en god måde. Temaet er "Min krop – mine regler".
Konkurrencen er et samarbejde mellem DKR, Bryd Tavsheden og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.
Hvem kan deltage?
I kan indsende bidrag i to grupper:
- Unge i 7. - 9. klasse
- Unge i 10. klasse, erhvervs- og produktionsskoler, hhx, htx, stx og andre ungdomsuddannelser.
Hvad skal I indsende?
For at deltage i konkurrencen skal eleverne skabe et kreativt produkt, som handler om at sige fra på en god måde.
Vi har i år valgt at at åbne for alle genrer, så I kan indsende:
- Film og musik (længde: max 3 minutter pr. bidrag)
- Tekster – noveller, digte, essays m.m. (længde: max tre normalsider pr. bidrag)
- Billeder og fotos
- Skulpturer, tegninger og malerier.
Sidste år vandt 7. B fra Allerslev Skole i kategorien film og musik. Medina overrakte præmien.
Præmien
Der er en hovedpræmie på 10.000 kr. og en 2. præmie på 5.000 kr. til hver gruppe - altså fire præmier i alt. Pengene går til hele klassen.
Hvornår?
Indsend jeres bidrag, så vi har dem senest den 30. november 2016.
Film, musik, tekster og fotos sendes til kreativ@brydtavsheden.dk. Film skal uploades på Youtube og linket til filmen vedlægges i mailen.
Billedkunst og skulpturer sendes til Bryd Tavsheden, Kronprinsessegade 18 C, 1306 København K.
Vi glæder os til at få jeres bidrag.
Læs mere om om konkurrencen