Mange mennesker er bange for at få misbrugt deres personlige oplysninger på nettet. Tanken om, at nogen stjæler vores cpr.nr. og fx køber dyre varer i vores navn, er ubehagelig. Og de fleste ved ikke, hvordan de skal undgå det.
Det Kriminalpræventive Råd og Forbrugerrådet Tænk holder borgermøde i Vanløse, hvor man kan komme og få svar på sine spørgsmål.
Mødet starter med et kort oplæg om it-kriminalitet og faldgruber på nettet. Herefter kan man besøge fire workshops og få rådgivning om sikkerhed og beskyttelse. De fire workshops handler om Sikkerhed på mobilen, Identitetstyveri og phishing, Fupbutikker på nettet, og Film og musik: Hvad må man, og hvad må man ikke?
Få hjælp til sikkerheden på din mobiltelefon
Der er tid til, at man kan nå at besøge alle fire workshops i løbet af aftenen, og man kan også tale med rådgivere og få teknisk hjælp til sikkerheden på sin smartphone.
Borgermødet Tryg på nettet holdes torsdag den 12. maj kl. 18-20 i Vanløse Kulturhus, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse.
Det er gratis at deltage, men der er kun 60 pladser, så tilmeld dig hurtigt, hvis du vil med.
Du kan tilmelde dig her.