Indbrudstyve og hælere – socioøkonomisk baggrund, kriminelle løbebane og netværk

Rapporten undersøger en række centrale forhold om personer, der sigtes for indbrud i private hjem og/eller hæleri. Gennem registeranalyser og netværkskortlægning skaber rapporten et billede af gerningspersonernes sociale og kriminelle profil, udviklingen af den over tid samt deres indbyrdes forbindelser. 

Udvalgte resultater fra rapporten:

  1. Flertallet af indbrudstyve i Danmark har dansk oprindelse (72 %) 
  2. Indbrud begås i stigende grad af omrejsende kriminelle, især fra Rumænien og Litauen – deres andel er steget fra 6 % til 25 % siden 2008. 
  3. Netværk spiller en stor rolle: 68 % af indbrudstyve indgår i kriminelle netværk – nogle med over 10.000 forbindelser. 
  4. Den herboende indbrudstyv er ældre, lever ofte alene, står uden for arbejdsmarkedet og har ofte haft misbrugserfaring.
  5. Andelen af kvindelige indbrudstyve er fordoblet siden 2018.
  6. Hver tredje sigtede hæler er under 25 år, mens indbrudstyvene er blevet ældre. Gennemsnitsalder steg fra 25 år i 2008 til 33 år i 2022.
  7. Mange falder tilbage til kriminalitet: 70-80 pct. af dem, der blev dømt for indbrud, begik nye lovovertrædelser inden for de første to år efter løsladelse eller domsfældelse. For hælere var det 40-50 pct., der faldt tilbage til kriminalitet.

Find faktaarket, der er baseret på rapporten ’Indbrudstyve og hælere – profil, baggrund, karriere og netværk’.

  • ForfatterPeter Kruize, Center for Kriminalitetsanalyse for TrygFonden
  • Årstal2025
  • Antal sider75
  • Publikationen er gratis
Læs mere

Presse og kontakt