Opbygning handler om at skabe trygge og udviklende vilkår for alle
SSP-samarbejdet har haft tradition for at lægge det primære fokus på det forebyggende og det kriminalitetsforebyggende område. Det har været en helt naturlig prioritering set i lyset af de organisationer som SSP-samarbejdet repræsenterer. Der er imidlertid en række eksempler på, at SSP-samarbejdet også bidrager til det opbyggende niveau. Det er fx i forbindelse med initiativer om konflikthåndtering, sportsaktiviteter mm. Her kan SSP sammen med andre interessenter have en væsentlig rolle.
For at skabe sammenhæng mellem de forskellige initiativer på området skal den sammenhængende børnepolitik understøtte SSP-samarbejdet. Det skal den netop gøre gennem de opbyggende initiativer. Det er vigtigt at den sammenhængende børnepolitik også lægger op til at synliggøre beskyttelsesfaktorer frem for kun at fokusere på risikofaktorer. Med et primært fokus på beskyttende faktorer tager politikken udgangspunkt i at kvalificere børn og unge til at kunne modstå forskellige typer af kriminalitet.
SSP og forebyggelse
Forebyggende virksomhed drejer sig om at hindre en uønsket situation opstår
En betydelig del af indsatserne i SSP-regi ligger inden for det forebyggende felt. Det er indsatser, der skal hindre en uønsket hændelse eller et problem i at opstå, eller understøtte en ønsket adfærd. Indsatsernes formål er ikke primært at forebygge kriminelle handlinger. Når SSP arbejder med børns digitale trivsel, forebyggelse af mobning og sociale overdrivelser, så handler det om at forebygge ved at styrke de beskyttende faktorer. Forebyggende initiativer kan imidlertid også handle om at begrænse risikofaktorer blandt børn og unge, fx en usund livsstil med overdreven brug af alkohol og rusmidler.
SSP og kriminalitetsforebyggelse
Kriminalitetsforebyggelse er at reducere kriminelle hændelser og undladelser
SSP-samarbejdet spiller i dag en rolle i forhold til en betydelig del af de kriminalitetsforebyggende initiativer, der planlægges og realiseres i både politikredse og kommuner på børne- og ungeområdet. De kriminalitetsforebyggende indsatser spænder bredt og dækker alle indsatser med fokus på konkrete kriminelle hændelser. Det er typisk situationer, hvor der skal handles her og nu, enten i forhold til enkeltpersoner eller en gruppe af unge. Her vil SSP typisk have en koordinerende rolle og være med til at sikre kontakten til relevante aktører og interessenter, som de unge selv, forældre, sagsbehandlere, klubben mv.
Indsatsniveauer
Inden for rammerne af SSP opdeles indsatserne ofte i tre niveauer
- Den generelle brede indsats, der typisk sættes ind over for alle børn og unge. De generelle indsatser er placeret på det opbyggende og forebyggende niveau i modellen
- Den specifikke indsats, som sættes ind over for børn og unge, der vurderes at være i fare for at begå kriminalitet. Det kan være børn og unge, der har været på kant med loven, eller som viser tegn på omsorgs- og/ eller opdragelsessvigt. De specifikke indsatser placerer sig på det forebyggende og kriminalitetsforebyggende niveau
- Den individorienterede indsats, som retter sig mod de unge, som har udviklet et kriminelt handlemønster. Indsatsen er individuel og skal forebygge, at de unge begår ny kriminalitet. Denne type indsats er placeret på det kriminalitetsforebyggende niveau.
SSP og tryghed
Tryghed er knyttet til den enkeltes subjektive oplevelse og er i denne sammenhæng et overordnet begreb, som det er relevant at forholde sig til på alle niveauer i modellen. Ligegyldigt om man arbejder opbyggende, forebyggende eller kriminalitetsforebyggende vil det være relevant at overveje, hvad man i SSP-regi kan gøre for at medvirke til at skabe tryghed lokalt. Herunder sikre sig at man ikke iværksætter indsatser, hvor effekten kan være tvivlsom eller ligefrem skaber utryghed blandt de involverede eller borgerne i almindelighed.
Som alle andre modeller er DKR’s forebyggelsesmodel hverken endelig eller definitiv. Intentionen har været at udvikle et redskab til at belyse de begreber vi anvender, når vi taler om forebyggelse i SSP-regi.