Risikofaktorer og beskyttende faktorer defineres lidt forskelligt i forskellige sammenhænge. I DKR tager vi udgangspunkt i to definitioner, der er inspireret af den britiske kriminolog David P. Farringtons arbejde:
- En risikofaktor indikerer en øget sandsynlighed for senere kriminalitet
- En beskyttende faktor kan mindske sandsynligheden for senere kriminalitet eller kan ophæve eller reduceret effekten af risikofaktorer.
Personen, omgivelserne og samfundet
Der findes et utal af risiko- og beskyttende faktorer. Et litteraturstudie fra SFI har fundet flere faktorer, som kan påvirke risikoen for, om et barn eller en ung senere begår kriminalitet. De mange forskellige faktorer inddeles efter, hvilke områder af personens liv, de relaterer sig til.
Risikofaktorer, der knytter sig til personen og familien, fx
- Indre faktorer som selvværd, grad af selvkontrol og evne til at sige fra,
- Køn. At være dreng eller ung,
- Familier med hård eller inkonsekvent opdragelse, manglende opsyn, omsorgssvigt, konflikt eller vold i familien.
Risikofaktorer uden for personen og familien, fx
- Skolegang med svag skoletilknytning og -præstation, mobning, pjækkeri og bortvisning,
- Kammerater som er uroskabende, har kriminel adfærd og/eller færdes sent ude i risikomiljøer med rusmidler,
- Boligområdet. Belastede områder med ringe positiv social kontrol og nærhed til kriminalitet og stoffer,
- Stempling. Negative forventninger og stempling som ballademager,
- Faktorer på samfundsniveau, fx økonomisk ulighed, arbejdsløshed og boligmarkedet.
Beskyttende faktorer
Beskyttende faktorer handler bl.a. om at have en positiv selvopfattelse og gode sociale og kognitive færdigheder.
Det er også vigtigt for børn og unge at have støttende voksne og positive rollemodeller, og at opleve inklusion og sikkerhed både i skolen og i lokalområdet.
Samlet set så øges risikoen for kriminalitet, hvis der er mange og alvorlige risikofaktorer og kun få beskyttende faktorer. Faktorerne kan spille forskelligt ind fra person til person og fra ét tidspunkt i livet til et andet.
Forebyggende indsatser
Ved at kigge på risiko- og beskyttende faktorer har vi mulighed for at prioritere, hvem der kan have behov for en forebyggende indsats og kvalificere, hvad indholdet af den skal være. Tankegangen er, at vi skal nedbringe mængden og alvoren af risikofaktorer og øge mængden eller styrken af beskyttende faktorer.
Når vi prøver at indkredse personer, familier eller lokalområder med behov for særlig støtte, er det godt at huske på, at risikofaktorer og beskyttende faktorer ikke er det samme som ”årsager” til kriminalitet. De fleste børn og unge, der er belastede af risikofaktorer, begår rent faktisk aldrig kriminalitet. Derfor er det vigtigt at undgå at stemple og stigmatisere børn og unge, hvilket i sig selv kan virke stik imod hensigten.
Flerstrenget indsats
Da kriminalitet opstår i et indviklet samspil mellem flere forskellige faktorer, vil det ofte give god mening at sammensætte en indsats, som retter sig mod flere risiko- og beskyttende faktorer på samme tid. Det kan fx være en indsats, som både støtter barnet gennem stabil voksenkontakt samt bogligt og socialt i skolen og fritiden.
DKR's forebyggelsesmodel kan bruges som udgangspunkt for en dialog om, hvor vi hver især kan sætte ind. Hvor nogle sætter opbyggende ind for at skabe grundlæggende gode vilkår for alle – så sætter andre forebyggende ind for at undgå et problem, som potentielt kan udvikle sig til et kriminalitetsproblem. Kriminalitetsforebyggelse er i sit udgangspunkt problemorienteret, og bør samtidig være ressourcebaseret med øje for at styrke de beskyttende faktorer.