Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Genoprettende retfærdighed

Genoprettende retfærdighed handler om at genoprette den skade, en kriminel handling har forvoldt. Det sker ved at gerningsmanden møder offeret ansigt til ansigt og aftaler en genoprettende handling.

Genoprettende retfærdighed er en tilgang, der bringer parterne i en konflikt sammen i en struktureret proces for at reparere den skade, der er forvoldt. Tilgangen har fokus på at finde en balance mellem samfundets, offerets og gerningsmandens behov.

Nøglebegreber i genoprettende retfærdighed

Der findes forskellige definitioner på genoprettende retfærdighed, og tilgangen kan kobles sammen med varierende metoder, som vægter parterne i en konflikt forskelligt.

Målet er at stille gerningsmanden til ansvar over for sit offer og skabe erkendelse af, hvad handlingen har medført af skade. Metoderne fokuserer i varierende grad på at finde frem til en tilfredsstillende løsning, der kan forhindre lignende hændelser fremover.

I forhold til det klassiske strafferetslige system er genoprettende retfærdighed en alternativ måde at forholde sig til kriminalitet på. Særligt på tre områder er der forskelle i forhold til retssystemet:

  • sandhed
  • retfærdighed
  • deltagelse.

Sandhed

Sandhedsbegrebet i den klassiske strafferet baserer sig på det, der kan føres bevis for. I genoprettende processer er denne forståelse af sandhed også med, men derudover opererer man også med ’social sandhed’ og ’helende sandhed’, som er mere subjektive størrelser.

Retfærdighed

Retfærdighed i den traditionelle forstand baserer sig på lighed for loven. Fokus er på resultatet af retshandlingen, dvs. dommen. I genoprettende processer lægger man mere vægt på processuel retfærdighed, hvor det er mindst ligeså vigtigt, at man oplever den proces, der leder hen til et resultat, som er retfærdigt. Det sker bl.a. ved at sørge for, at alle parter føler sig hørt og anerkendt.

Deltagelse

Det er en grundpræmis i genoprettende processer, at det er frivilligt for både offer og gerningsmand at deltage. Hvis en af parterne ikke ønsker at deltage, kan processen ikke gennemføres.

To modeller

Der findes to hovedmodeller:

  • et møde mellem offer og gerningsmand
  • et mere inkluderende stormøde – på engelsk ”conference” – mellem flere involverede og relevante personer omkring parterne.

Begge metoder rummer oftest en neutral mægler og i forskellig grad elementer såsom forberedelse af parterne, selve mødet, involvering i udarbejdelse af en plan for gerningsmanden samt opfølgning på planen.

I bredere forstand kan man tale om genoprettende processer, som bygger på de samme grundprincipper om neutralitet, frivillighed, respekt og anerkendelse, og som kan bruges kommunalt i skolen, fritiden og blandt forældre m.m.

Hvad får parterne ud af genoprettende retfærdighed?

Genoprettende processer har til formål at genskabe balancen imellem tre aktører:

  • offeret
  • gerningsmanden
  • samfundet.

Fra offerets eller den krænkedes perspektiv er de væsentligste elementer i genoprettende retfærdighed, at man kan få fortalt og anerkendt sin side af sagen og få en forklaring på, hvorfor man blev offer.

Fra gerningsmandens perspektiv er processen en mulighed for at påtage sig ansvaret for sine handlinger og få forklaret sig over for offeret.

Fra samfundets perspektiv er gevinsterne, at offeret bliver tilgodeset samtidig med, at gerningsmanden påtager sig ansvar og, at konfliktløsningen bliver mellem de involverede parter.

DKR anbefaler

  1. at man undersøger mulighederne for at lade et nyt system bruge elementer fra genoprettende retfærdighed og grundigt overvejer mulighederne for at implementere det i kommunalt regi
  2. at man udnytter erfaringer fra Nordirland og Norge, hvor tiltagene udgør alternativer til en traditionel retslig proces. Man bør kigge på organiseringen, sagsbehandlingstider, samspillet med udførende instanser, administrativ effekt og recidiv, brugen over for forskellige aldersgrupper, og oplysninger om, hvad det koster at etablere og drive genoprettende retfærdighed
  3. at et retfærdigt genopretningssystem bør integreres i det sociale system og anvendes der, hvor det vurderes at have den størst mulige effekt, mens det ikke skal anvendes på unge, som mangler empati eller evne til at blive konfronteret med egne forbrydelser
  4. at man inddrager erfaringer fra Konfliktråd, som er den eneste danske formaliserede brug af metoden.

DKR har anbefalet genoprettende retfærdighed i forbindelse med regeringens reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet fra 2015.

HNC.jpg

Henriette Nobili Christiansen

Projektleder

Materialer