Udsatte boligområder

Problematikken om udsatte boligområder handler ikke kun om de faktiske problemer, men også om, at områderne stemples som problematiske. Omtale som ‘ghettoer’, ‘parallelsamfund’, ‘huller i danmarkskortet’ og selv udtrykket ‘udsatte boligområder’ kan skabe en følelse hos beboerne af at stå udenfor samfundet, og det kan forstærke kriminel adfærd. Der er behov for at nuancere billedet af boligområderne og fokusere mere på områdernes ressourcer.

Beboerne i de udsatte boligområder har generelt færre socioøkonomiske ressourcer, herunder lavere uddannelsesniveau og indkomst, end den øvrige befolkning. Andelen af enlige og enlige forsørgere er større og andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund er også større i udsatte boligområder. I boligområderne oplever man ofte problemer med marginaliserede unge, kriminalitet, uro og utryghedsskabende adfærd.

Det er i sig selv en risikofaktor at vokse op i et belastet boligområde, og derfor er der en overrepræsentation af børn og unge fra udsatte boligområder, der risikerer at ende i kriminalitet.

Tal fra Rigspolitiet viser, at antallet af sigtelser er cirka tre gange så højt i udsatte boligområder som på landsplan. Det høje kriminalitetsniveau skyldes i høj grad nogle få personer, der begår størstedelen af kriminaliteten i boligområderne. 

Kriminalitetsniveauet har lige som i resten af landet generelt været nedadgående de seneste år, og antallet af anmeldelser er faldet mere markant i de udsatte boligområder end i resten af landet. 

Blandt boligområderne på ghettolisten, er det omkring halvdelen, der opfylder kriminalitetskriteriet om, at andelen af dømte udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet (gennemsnit over de seneste 2 år). 

Langt de fleste beboere i udsatte boligområder føler sig grundlæggende trygge, især i områder med en boligsocial helhedsplan. I de udsatte boligområder føler syv ud af ti personer sig trygge, der hvor de bor. I den gennemsnitlige befolkning er det ni ud af ti personer, der føler sig trygge, der hvor de bor. Der er fortsat forskel, men udviklingen går den rigtige vej.

Årsagerne til utrygheden skyldes ofte unge, der hænger ud på gaden, chikane, vold, trusler og problemer med rocker/bandekriminalitet. Det sidste øger desuden risikoen for, at unge fra områderne rekrutteres.

Der er en tydelig sammenhæng mellem det fysiske byggeri og kriminalitet og utryghed.

Byggerierne ligger isolerede fra de omkringliggende by- og boligområder, og det giver begrænset aktivitet i store dele af døgnet. Mange steder er udearealerne kedelige og anonyme og indbyder ikke til, at man bruger dem. Trafikken for biler, cykler og fodgængere er ofte adskilt, og alt i alt giver disse forhold en lav gennemstrømning af mennesker og grobund for kriminalitet og utryghedsskabende adfærd.

Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskelige opvækstbetingelser, som fx forældres udsathed og erfaring med kriminalitet, dårlig økonomi i familien, misbrug og psykisk sygdom.

Disse opvækstvilkår er mere udbredt blandt småbørnsfamilier i udsatte boligområder end i befolkningen generelt, og det giver en øget kriminalitetsrisiko.

Børn og unges succes i skole- og uddannelsessystemet er afgørende for, hvordan de klarer sig senere hen. Højt fravær i skolen, lav trivsel, mange skoleskift og manglende uddannelse er blandt risikofaktorer for kriminalitet. 

Unge mænd, der vokser op i udsatte boligområder, er i særlig risiko for at blive tiltrukket af bandegrupperinger – især hvis der i forvejen eksisterer bander i lokalområdet, og hvis der også er bandehistorik i familien.

Udsatte børn og unge tiltrækkes mange gange af bandemiljøer, fordi banderne kan give et fællesskab og øget social status.

Forhold, som øger børn og unges risiko for kriminalitet og rekruttering til bander er bl.a.: 

• Opvækst i områder med volds- og narkorelateret kriminalitet og relationer til kriminelle
• Venner med højt alkoholforbrug, som er taget af politiet
• Lokalområder, der opfattes som utrygge uden fritidsmuligheder
• Færden ude sen aften og nat med venner, som har erfaring med kriminalitet og ulovlige rusmidler
• Forældre, som har ringe opsyn eller kendskab til deres børns færden.