Fakta om vold på arbejdspladsen

Arbejdsrelateret vold udgør en stigende andel af de samlede voldshændelser.
Fra 2008 til 2018 er arbejdsrelateret vold steget fra 8% til 12 % af de samlede voldsskader. Til sammenligning er der i samme periode sket et fald i antallet af voldsskader i forbindelse med sport og fritid fra 25% til 13%.

Aktuelle tal

  • I 2018 blev der registeret 1.187 arbejdsrelaterede voldsskader på landets skadestuer
  • 30 % af dem, der er udsat for arbejdsrelateret vold, har en erhvervsuddannelse
  • 32 % har en kort/mellemlang videregående uddannelse 
  • 43 % af de registrerede arbejdsrelaterede voldsskader sker i social- og sundhedssektoren
  • 12 % af de arbejdsrelaterede voldsskader findes inden for offentlig administration, forsvar og politi.

Det er overvejende offentligt ansatte, der udsættes for vold og trusler i forbindelse med arbejdet. I 2018 modtog politiet 6789 anmeldelser af vold og lignende mod offentlig myndighed, hvoraf de 4.445 førte til en sigtelse.

Hvad er arbejdsrelateret vold?

Vold på arbejdspladsen dækker over situationer, hvor borgere udsætter medarbejdere for fysiske angreb, krænkende adfærd eller trusler. Volden er ofte et udtryk for, at borgerne føler sig overset, ydmyget eller umyndiggjort. Borgere, der føler afmagt, lader typisk deres frustration og aggression gå ud over de personer, som forvalter den funktion, de reagerer imod. 

Fysisk og psykisk arbejdsrelateret vold

  • Fysisk vold er angreb mod kroppen, fx overfald, kvælningsforsøg, knivstik, spark, slag, skub, benspænd, fastholdelse, kast med genstande, niv, bid, krads eller spyt
  • Psykisk vold er trusler om vold og anden krænkende adfærd, fx trusler på livet, trusler om hærværk mod arbejdspladsen, trusler, der vedrører medarbejdernes familie eller venner, eller trusler, der vedrører medarbejdernes ejendele. Psykisk vold og trusler kan også sendes på sms eller digitalt.

Hvilke faggrupper er mest udsat?

Ansatte inden for den offentlige social- og sundhedssektor er særligt udsatte for arbejdsrelateret vold. Trusler og vold sker typisk inden for psykiatrien, på plejehjem eller skoler og socialkontorer i socialt udsatte områder. Volden kan komme fra beboere, elever, klienter eller patienter.

Arbejdsfunktioner med særlig høj risiko 

  • Medarbejdere, der har en kontrol- eller magtfunktion, fx i politiet, fængsler, kommunal administration, skoler eller psykiatriske behandlingstilbud
  • Medarbejdere, som er i kontakt med potentielt udadreagerende eller voldsomme personer, fx medarbejdere, der arbejder med psykisk udviklingshæmmede, demente eller psykisk syge
  • Medarbejdere, der administrerer værdier som fx penge eller medicin.
Vold på arbejdspladsen opgjort på brancher

Figur: Flest voldsskader findes inden for social- og sundhedssektoren, dernæst kommer offentlig administration, forsvar og politi. Disse brancher er overrepræsenterede i forhold til deres brancheandel.

Køn, alder og uddannelse

Kvinder er mere udsatte for vold på arbejdspladsen end mænd. Det står i kontrast til kønsfordelingen blandt voldsofre generelt, hvor flere mænd end kvinder udsættes for vold. Kvindernes udsathed for vold på arbejdspladsen kan skyldes, at arbejdsmarkedet er relativt kønsopdelt. De brancher, hvor udsatheden for vold er særligt stor (fx plejesektoren) har en overvægt af kvindelige medarbejdere.

Personer over 24 år oplever hyppigere vold på arbejdspladsen sammenlignet med personer under 24 år. Dette kan hænge sammen med, at unge ikke i lige så høj grad er på arbejdsmarkedet sammenlignet med ældre aldersgrupper.

Størstedelen af de arbejdsrelaterede voldsskader forekommer blandt personer med en erhvervsuddannelse eller en kort/mellemlang videregående uddannelse. Det hænger sammen med, at risikoen for arbejdsrelateret vold er størst inden for social- og sundhedssektoren, hvor medarbejdere med erhvervsuddannelse eller kort/mellemlang videregående uddannelse er dominerende.

Konsekvenser af vold

Vold og trusler om vold kan have store konsekvenser for medarbejderens trivsel og helbred. Fysisk og psykisk vold kan resultere i både fysiske og psykiske reaktioner af kropslig, adfærdsmæssig eller følelsesmæssig karakter.

Reaktionerne kan opstå inden for den første uge eller længere tid efter voldsepisoden. Ofte vil reaktionerne forsvinde gradvist efter 1-2 uger, men i nogle situationer kan reaktionerne udvikle sig til varige symptomer.

Der er stor forskel på, hvordan den enkelte medarbejder reagerer på vold på arbejdspladsen, og der findes derfor ikke en opskrift på, hvordan og hvor længe reaktionerne forekommer. Dog kan reaktionerne nedbringes, hvis arbejdspladsen har et effektivt beredskab til at håndtere og forebygge voldsepisoder.

Forebyggelse af vold på arbejdspladsen

Ofre for arbejdsrelaterede voldsskader udgør en stor andel af det samlede antal voldsskader, der behandles på skadestuer. 

På arbejdspladser, hvor der kan forekomme vold, er det vigtigt at forebygge og håndtering af vold betragtes som en fælles opgave. HK anbefaler, at ledere, medarbejdere og arbejdsmarkedsorganisationen i samarbejde opstiller fælles retningslinjer for forebyggelse af vold, og at disse løbende opdateres i takt med at arbejdspladsen indsamler ny erfaring og viden på området.

Arbejdstilsynet, HK og FOA er nogle af de steder, man kan finde vejledninger og inspiration til forebyggelse af arbejdsrelateret vold.

Jonas Mannov

Analytiker

Kilder

Offerundersøgelser

Skadestuerapporter