Ofte skyldes en hadforbrydelse offerets race eller etniske oprindelse, religion eller seksuelle orientering. Gerningsmænd til hadforbrydelser anerkender ikke den udsatte gruppes grundlæggende rettigheder og værdi som mennesker.
Definition af hadforbrydelser
Forbrydelser, som er motiveret af fordomme og had til offeret på grund af offerets tilhørsforhold til en bestemt gruppe.
Institut for Menneskerettigheder
Had i den offentlige debat
Hadefuld tale eller ’hate speech’ er offentlige udtalelser, som udbreder eller tilskynder til had, diskrimination eller fjendtlighed mod en gruppe, ofte en minoritet. Der er brug for mere viden om sammenhængen mellem på den ene side at tænke og tale hadefuldt, og på den anden side at komme med trusler og direkte begå vold og andre fysiske handlinger motiveret af had og fordomme.
En stor del af den offentlige debat er rykket ind på internettet og de sociale medier, hvor der kan være kort fra tanke til at skrive en hurtig kommentar uden at se modparten i øjnene. Institut for Menneskerettigheder har undersøgt DR Nyheders og TV2 Nyheders Facebooksider. 15 % af kommentarerne er hadefulde og har ofte fokus på religion/tro og flygtninge. ¾ er skrevet af mænd. Halvdelen af brugerne undgår at deltage i den offentlige debat pga. den hårde tone.
Lovgivning og antal sager
Hadforbrydelser kommer til udtryk i forskelsbehandling, hadefulde ytringer, trusler, hærværk, vold, tyveri eller røveri, hvor der ligger et hadmotiv og stereotype fordomme bag forbrydelsen.
Begrebet knytter sig bl.a. til Straffelovens § 81, nr. 6, og her er det en strafskærpende omstændighed, at kriminaliteten er begået på baggrund af fordomme og had til andre personers race, etnicitet, tro, seksuelle orientering eller lignende. Det vil sige, at straffen bliver strengere, end hvis det kriminelle forhold var begået uden hadmotiv.
Strafbare forhold med baggrund i ofrets race m.v. kan også være en overtrædelse af racediskriminationsloven (Lov om forbud mod forskelsbehandling), som kan handle om at blive nægtet adgang til fx et diskotek pga. ens race, tro, etniske oprindelse mv.
Hadefulde udtalelser omtales i Straffelovens § 266 b, og det kan give bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.
I 2020 registrerede politiet 635 sager, som efter Rigspolitiet opfattelse kan karakteriseres som hadforbrydelser. I de 635 hadforbrydelsessager er der registreret 379 forurettede (ofre).
Had som motiv
En hadforbrydelses motiv handler ifølge Rigspolitiet om gerningsmandens subjektive opfattelse af offerets baggrund eller tilhørsforhold. Det kan rent faktisk godt være, offeret ikke har den tro, seksuelle orientering, etniske oprindelse eller andet, som gerningsmanden tillægger personen.
Det er vigtigt at anmelde hadforbrydelser, så omfanget bliver kendt, og problemerne kan bekæmpes og forebygges.
Konsekvenser af hadforbrydelser
Hadforbrydelser påvirker ikke bare ofrene, men også hele familier og større fællesskaber. De udsatte grupper kan ændre opfattelse af, hvad der er sikkert at gøre. Fx af, hvor de kan færdes og hvordan, eller om de tør skilte med deres baggrund, overbevisning eller identitet.
Forbrydelsen kan også have en negativ indvirkning på offerets selvopfattelse og påvirke præstationer i skolen og på arbejde. Det kan medvirke til isolation i hjemmet og fx øgede udgifter til taxa for at undgå offentlig transport. I en undersøgelse blandt 18 - 29-årige københavnere angiver unge med ikke-vestlig baggrund offentlige transportmidler som det sted, de oftest har følt sig diskrimineret.
Når specifikke grupper i samfundet undertrykkes, risikerer vi, at det skaber en ond cirkel. Måske har man en anden religiøs baggrund end majoriteten, og selv om man er vokset op i landet og har fået en uddannelse, oplever man ikke, man bliver accepteret som ligeværdig og har samme muligheder som andre. Det kan skabe en modreaktion og modstand hos nogle og øge risikoen for, at de bliver involveret i grupper med ekstreme synspunkter.
Statistik
Udbredelsen af hadforbrydelser i Danmark undersøges på flere forskellige måder, som giver forskellige resultater og indsigt afhængig af vinklen på og kategoriseringen af problemstillingen.
Selvrapporterede hadforbrydelser
I en tilbagevendende offerundersøgelse udspørges et udsnit af danskere på 16 - 74 år, om de har været udsat for vold og andre former for kriminalitet. Herunder i hvilket omfang den vold, de er blevet udsat for, efter deres opfattelse, er motiveret af racisme eller (formodet) seksuel orientering. Fra 2019 og fremover spørges der også til kønsidentitet. Der spørges ikke til politisk eller religiøst motiveret vold.
I perioden 2008 - 2019 mener 8 % af ofrene, at volden mod dem helt sikkert var motiveret af racisme. Det ville svare til, at mellem 4300 og 5800 personer hvert år udsættes for racistisk motiveret vold. Beregningerne bygger på en stikprøve med et lille antal rapporterede ofre, og derfor er resultaterne forbundet med en betydelig usikkerhed.
Signifikant flere mandlige ofre end kvindelige ofre fortæller, at voldshændelsen mod dem har eller måske har været motiveret af racisme.
3 % af voldsofrene i perioden 2008-2019 mener, at volden mod dem var motiveret af seksuel orientering forstået som homo- eller transfobi. Det svarer til, at mellem 1500 og 2500 ofre mellem 16-74 år årligt udsættes for vold pga. deres formodede seksuelle orientering. Der er igen tale om meget små tal, og resultaterne er derfor behæftet med en betydelig usikkerhed.
I 2019 mener omkring 4 %, at volden mod dem var motiveret af deres kønsidentitet. Igen er resultaterne meget usikre på baggrund af få observationer.
Vold motiveret af racisme ser ud til at være det mest udbredte motiv. Det er et fund, der går igen i Rigspolitiets årlige rapport om hadforbrydelser, som handler om anmeldte hadforbrydelser i bredere forstand end vold.
Fordelen ved de selvrapporterede undersøgelser er, at de kommer nogle af de store mørketal til livs, da mange ikke anmelder forbrydelserne. Beregningerne er dog alt i alt behæftet med en markant usikkerhed, da de ikke bygger på mange observationer. Det skal også bemærkes, at undersøgelserne tager udgangspunkt i offerets vurdering af gerningspersonens motiv.
Registrerede og anmeldte hadforbrydelser
Hadforbrydelser er siden 2015 blevet opgjort en gang årligt af Rigspolitiet. Opgørelsen handler om strafbare forhold, der har baggrund i enten ofrets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, i ofrets tro eller ofrets seksuelle orientering. Materialet omfatter både sager, som er blevet anmeldt af borgere til politiet, og sager, som politiet selv har anmeldt. De inddeles i kategorierne racistisk motiverede, religiøst motiverede eller seksuelt orienterede hadforbrydelser. Rigspolitiets opgørelser er ikke sammenlignelige med tidligere års opgørelser, som blev foretaget af PET. De omfattede kriminelle forhold med en mulig ekstremistisk baggrund og medtog også forhold, som var motiveret af ekstremistiske opfattelser af politisk tilhørsforhold – ud over de ovennævnte kategorier.
I 2020 registrerede politiet 635 sager, som efter Rigspolitiets opfattelse kan karakteriseres som hadforbrydelser. I disse sager var der rejst sigtelse i 141 sager mod i alt 118 personer (på det tidspunkt, hvor Rigspolitiet lavede opgørelsen).
Rigspolitiet arbejder fortsat på at styrke moniteringen af området og på at få flere til at politianmelde, hvis de har været udsat for en hadforbrydelse. Det skal give et mere retvisende billede, som muliggør en styrket forebyggelse og efterforskning.
321 af de 635 registrerede sager om hadforbrydelser er registreret som hændelser eller undersøgelser, hvilket svarer til ca. halvdelen. De resterende sager er oprettet hos politiet som straffesager.
Af disse straffesager angik flest hadefulde ytringer (straffelovens § 266b) (122 sager), hvilket også udgjorde den største andel året før. Herefter følger hærværk (52 sager), trusler (45 sager) og vold (43 sager).