Exit fra bander

Det er vanskeligt at forlade en bande, når den har været hele ens sociale liv og netværk.

Derfor kan hjælp til at danne nye sociale netværk være en central indsats, når en person skal sige farvel til en kriminel gruppe.

En fast, koordinerende og brobyggende kontaktperson eller egentlig mentorordning er en god og velafprøvet måde at hjælpe personer til at forlade et kriminelt miljø. Mentorerne fungerer som rollemodeller, der kan støtte den tidligere kriminelle i at udvikle et nyt selvbillede og en ny identitet, opbygge troen på egne evner og se muligheder. En langvarig, tillidsfuld relation til en mentor, som er der, når der er brug for det, kan motivere og fastholde den tidligere kriminelle på sin nye livsvej.

Exitindsatser

Selv uden særlige exitindsatser er der et konstant flow af personer ind og ud af bande- og rockermiljøer. Det naturlige flow kan bl.a. skyldes særlige opståede familieforpligtelser, fx at blive far eller opleve dødsfald i familien, få ny beskæftigelse eller få voldsomme oplevelser med at blive såret eller miste kammerater, som stresser og medvirker til, at man vil ud af miljøet.

Der findes varierende former for exitindsatser, som aktivt skal støtte bande- eller rockerinvolverede med at få et normalt liv. Indsatserne har varierende krav til, hvilke kriterier man skal opfylde for at være i målgruppen. Igennem årene er rammerne for, hvornår man er i målgruppen, oftest blevet bredere i den nationale exitindsats, herunder er rammerne for exitkandidatens alder og tilknytningsgrad typisk blevet lempet.

Indsatserne er for de, som er motiveret til en forandring. Indsatserne kan rumme tilbud om:

  • en anden bopæl
  • økonomisk bistand
  • kontakt med mennesker uden for miljøet
  • samarbejde med politi, socialforvaltning mv.
  • reetablering af kontakt til familien
  • sociale aktiviteter med andre unge, der ikke har tilhørt det kriminelle miljø
  • terapeutisk hjælp
  • misbrugsbehandling
  • støtte til arbejde eller uddannelse.

Den nationale exitstrategi 'En vej ud'

Justitsministeriets nationale exit-strategi beskriver en model, som skal motivere rockere og bandemedlemmer til at forlade rocker- og bandemiljøet. Ud fra denne model er der indgået et særligt koordineret myndighedssamarbejde mellem politiet, kommunerne og Kriminalforsorgen. Det Nationale Exitkontaktpunkt i Rigspolitiet sætter rammerne for samarbejdet. 

Et exitforløb er baseret på frivillighed og en stærk motivation for at forlade rocker- og bandemiljøet. For at komme i betragtning til exit, skal exitkandidaten gennem en visitationsperiode, hvor myndighederne afklarer personens motivation og egnethed.

Det vil bl.a. blive undersøgt, hvilke faktorer, der har været afgørende for, at exitkandidaten i første omgang har været tiltrukket af rocker- og bandemiljøet, og hvad der efterfølgende har fået personen til at ønske at forlade miljøet.

Rocker- og bandemiljøet er præget af en relativ stor gennemstrømning af personer. Karakteristika for de rockere og bandemedlemmer, der henvender sig til myndighederne om hjælp til at forlade det kriminelle miljø er, at de ofte samlet set har en ringere tilknytning til det ordinære arbejdsmarked, dårligere skolekundskaber, stofmisbrug samt et mere ressourcesvagt netværk end de rockere og bandemedlemmer, der forlader miljøet uden behov for en myndighedsindsats.

Den 1. januar 2020 er der registreret   

  • 506 visitationer til exitprogrammet, siden Det Nationale Exitkontaktpunkt etablering i 2015. Af de 506 visitationer er 106 afbrudt før der er indgået en exitaftale. Tallene peger dermed på, at fire ud af fem visitationer resulterer i en exitaftale.  
  • 152 gennemførte exitforløb. Af disse er 12 exitkandidater efterfølgende blev genregistreret til en rocker- eller bandegruppering. Det er et tilbagefald på ca. 8 % af de gennemførte forløb. 
  • 105 afbrudte exitforløb. Af de afbrudte exitforløb er der 16 genregistrerede til en rocker- eller bandegruppering, hvilket svarer til ca. 15 %. 

Kilde: Det Nationale Exitkontaktpunkt

Opgørelsen afspejler, at få exitkandidater vender tilbage til rocker/bandemiljøet efter et gennemført exitforløb, og at et gennemført forløb øger chancerne for et definitivt brud, fordi knap dobbelt så mange af de afbrudte forløb ender med en genregistrering.  Det skal dog ses i lyset af at tallene er trukket på en fikseret dato (1. januar 2020) og der er dermed tale om et øjebliksbillede.

Læs om det nationale exitprogram og det Nationale EXIT-kontaktpunkt på politiets hjemmeside.

Andre exitprogrammer

Er man i Kriminalforsorgens varetægt, kan man blive optaget i et exitprogram her, hvilket typisk indebærer bl.a. en mentorordning, som der er lovende erfaringer med. Se også Kriminalforsorgens aftaler om god løsladelse, og søg efter din kommuner for at se, hvilken afdeling eller ansvarlig i kommunerne, der varetager god løsladelse eller bandeexit. Gode og planlagte overgange mellem fængsel og frihed er afgørende for at støtte den indsatte i et bedre liv.

Der findes andre tilbud til mennesker, som vil ud af en kriminel livsstil. Bl.a. foreningstilbud, som støtter ex-indsatte og indsatte, som vil starte på en frisk, med fx samvær, aktiviteter og gældsrådgivning.

Endelig udformer visse kommuner deres egne exitprogrammer. Det er fx tilfældet i Københavns Kommune, som tilbyder exitforløb med voksne over 18 år, som er involveret i alvorlig, personfarlig kriminalitet.

Materialer