Bander og rockere i tal

Rocker- og bandegrupperinger tegner sig for en del af den alvorlige kriminalitet i Danmark.

Politiet har igennem en årrække registreret personer, som er tilknyttet en rocker- eller bandegruppering. Rocker- og bandegrupperinger er organiserede grupper, der udøver alvorlig kriminalitet, herunder personfarlig kriminalitet og narkokriminalitet.

Aktuelle tal

  • I januar 2020 var der registreret i alt 1.133 rocker og bandemedlemmer
  • Ud af de 1.133 personer er 731 tilknyttet rockergrupperinger, mens 402 er tilknyttet bander
  • Primo januar 2020 var der registreret i alt 81 rocker- og bandegrupperinger
  • I 2019 blev der rejst 2.479 sigtelser mod de registrerede personer for overtrædelser af straffeloven og diverse særlove, herunder lov om euforiserende stoffer og våbenloven og der blev foretaget 1.534 fældende afgørelser
  • Der var i januar 2020 fængslet i alt 372 rockere og bandemedlemmer (personer som ved afsoningens begyndelse var registreret).

Dynamiske tal

Antallet af registrerede personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet har været faldende siden 2013 med undtagelse af et lille opsving i 2017. De 1.133 registrerede i 2020 betyder, at der samlet set er sket et fald på mere end 600 personer i forhold til antallet af registrerede i 2013.

Politiet påpeger, at det er dynamiske, foranderlige tal. Nogle grupperinger kommer til, og andre nedlægger sig selv. Styrkeforholdet mellem grupperinger kan hurtigt ændre sig. Den enkelte persons tilknytning til en gruppering ændrer sig også, og det ses, at nogle skifter mellem grupperinger.

Politiet bemærker, at antallet af personer, som monitoreres, og antallet af registrerede grupperinger ikke siger noget om det aktuelle konfliktniveau, dvs. de konfrontationer og spændinger, som måtte blive udløst i åben konflikt.

Figur med politiets registreringer af rockere og bander
Der har i alle årene været ca. dobbelt så mange registrerede rockere som bandemedlemmer.

Konfliktniveau

Politiet følger antallet af sager, hvor der bruges våben, og som de vurderer har en relation til rocker- og bandekonflikter. I 2018 registrerede politiet 54 skudepisoder i det offentlige rum, der vurderes at have relation til rocker- og bandemiljøet. År 2017 var med 87 registrerede skudepisoder et særligt konfliktfyldt år. Det skyldes bl.a., at der i sommeren 2017 var en længevarende konflikt mellem bandegrupperinger i København.

I 2018 har politiet registreret 36 sager, hvor der er blevet brugt kniv eller skydevåben mv, som vurderes at være relateret til rocker- eller bandemiljøet. 45 personer blev såret og tre personer døde.

Der blev i relation til politiets indsats i 2018 etableret 15 visitationszoner – imod 17 året før. Rigspolitiet oplyser, der i visitationszonerne i 2018 er foretaget 2.601 visitationer, hvor personer er blevet stoppet af politiet.

Antal skudepisoder relateret til rocker- og bandekonflikter

Kilde:  Rigspolitiet

Rigspolitiet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse nærmer om skyderier og sager med sårede i 2019, da det afventer en intern afklaring af selve opgørelsesmetoden.

Straf og fængsel

I 2019 er der rejst 2.479 sigtelser mod registrerede rockere og bandemedlemmer for relevant kriminalitet. Der er faldet 1.534 fældende afgørelser. En tidligere undersøgelse viser, at rocker- og bandemedlemmer stod bag cirka 1,3 pct. af samtlige strafferetlige afgørelser i Danmark i 2016.

I januar 2020 var der 372 fængslede rocker- og banderegistrerede. Personer tælles med i statistikken, hvis de på tidspunktet for afsoningens begyndelse var registeret som rocker eller bandemedlem.

Undersøgelser peger på, at der generelt sker en stigning i, hvor meget kriminalitet, personer begår, når de bevæger sig ind i kriminelle grupperinger. En dansk undersøgelse viser en vækst i en persons kriminalitet på 40 pct. to år efter, at personen registreres som tilknyttet rocker- bandemiljøet.

Personer med tilknytning til en gruppering kan være mere tilbøjelige til at udøve vold i forbindelse med en konflikt med konkurrerende grupperinger. Volden kan på den måde siges også at være et gruppefænomen.

Medlemmernes profil

Når politiet registrer rocker- og bandemedlemmer første gang, er de i gennemsnit ca. 27 år.

  • Bandemedlemmer er i gennemsnit omkring 23 år.
  • Rockere er i gennemsnit omkring 30 år.  

Sammenlignet med andre lovovertrædere er rocker- og bandemedlemmer relativt gamle, eftersom størstedelen af alt kriminalitet begås af unge mennesker op til 24 års-alderen. Herefter er der et stort fald i kriminalitetsstatistikken. Det understreger, at der med rocker- og bandemedlemmer, er tale om en ”hård” gruppe af kriminelle.

Hvis man kigger på risikofaktorer, viser dansk forskning, at der er flere ligheder end forskelle mellem rocker og bandemedlemmer og andre lige så belastede lovovertrædere. Hyppigt skoleskift, problemadfærd i skolen, ustabile familieforhold i opvæksten, og opvækst med kriminelle venner og/eller nærhed til kriminalitet øger sandsynligheden for senere at blive rocker eller bandemedlem.

Medlemskabets forløb og varighed

En undersøgelse viser, at de der forlader rocker-og bandemiljøerne, i gennemsnit har været medlem i knap tre år. Der er dog stor variation i, hvor længe de registrerede er medlem af deres kriminelle gruppe.

Bandemedlemmer er generelt registreret i kortere tid end rockermedlemmer. Der tegner sig dermed et billede af, at rockere i højere grad end bandemedlemmerne hænger fast i kriminalitet og deres kriminelle gruppering, hvilket også afspejler sig ved medlemmernes høje gennemsnitsalder.

Dansk forskning viser, at der er stor udskiftning af medlemmerne i de danske rocker- og bandemiljøer. Mange rocker- og bandemedlemmer forlader deres gruppering uden alvorlige konsekvenser, men med tiden øges afstanden til samfundet, og det at forlade gruppen bliver dermed sværere. 11 pct. af dem, der forlader deres gruppe, vender tilbage igen til den samme eller en anden rocker/bandegruppering.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Justitsministeriets Forskningskontor har undersøgt udvalgte samfundsøkonomiske omkostninger, der følger af rocker- og bandekriminalitet. Undersøgelsen viser, at kriminelle grupperinger i 2016 kostede samfundet mere end 314 mio. kr.  Heraf var udgifterne til forebyggende indsatser på i alt 20 mio. kr. (Kriminalforsorgens og politiets exit-indsatser). Undersøgelsen medtager ikke afledte samfundsøkonomiske konsekvenser. 

En svensk undersøgelse, der medregner omkostninger forbundet med tabt arbejdsfortjeneste, præventive og rehabiliterende indsatser, behandling af sygdom og skader, politi, domstol og Kriminalforsorg, estimerer, at et medlem af en kriminel gruppering koster det svenske samfund 1,3 mio. danske kroner årligt.

Beregninger har vist, at det betaler sig for samfundet at investere i forebyggelse af kriminalitet. Forebyggelse af ungdomskriminalitet og kriminalitet generelt er også med til at forebygge rocker- og banderelateret kriminalitet, der kan ses som en eskalering af såvel risikofaktorer som kriminalitet.

Emilie Birk Jørgensen

Analytiker

Materialer

Kilder

Rigspolitiets rapporter om bander og rockere.

Ribe, M. Ø., 2017: Flowet i rocker-/bandemiljøet. Justitsministeriets Forskningskontor.

Justitsministeriets Forskningskontor, 2018: Udvalgte samfundsøkonomiske omkostninger som følge af kriminalitet begået af kriminelle grupperinger.

Klement, C. et. al., 2010: Rockere, bander og risikofaktorer. Justitsministeriets Forskningskontor.

Lindstad, J. M., 2012: Undersøgelse af rockere og bandemedlemmers opvækstforhold. 2. rapport om banderekrutteringsprojektet. Justitsministeriets Forskningskontor.

Lundmark-Nilsson E, & I. Nilsson, 2012: Vänd dem inte ryggen. Socioekonomisk analyse av destruktiva subkulturer. Fryshuset. 

Jacobsen, H. R., 2013: Samfundsøkonomiske cost-benefit-analyse af kriminalpræventive indsatser. DKR og TrygFonden.