Bander og rockere i tal

Rocker- og bandegrupperinger tegner sig for en del af den alvorlige kriminalitet i Danmark. Man kan få en idé om omfanget og karakteren af kriminaliteten ud fra Rigspolitiets overvågning af området.

Politiet har igennem en årrække registreret personer, som er tilknyttet en rocker- eller bandegruppering. Rocker- og bandegrupperinger er organiserede grupper, der udøver alvorlig kriminalitet, herunder personfarlig kriminalitet og narkokriminalitet.

Aktuelle tal

  • Den 1. juli 2020 var 1.243 personer registreret som tilknyttet en rocker- eller bandegruppering
  • Ud af de 1.243 personer var 729 tilknyttet rockergrupperinger, mens 514 var tilknyttet bander
  • I juli 2020 var der registreret i alt 91 rocker- og bandegrupperinger
  • I 2019 blev de registrerede sigtet 3.844 gange for overtrædelser af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller våbenloven, og der blev foretaget 1.534 fældende afgørelser
  • Fra årsskiftet og frem til 1. juli 2020 er de registrerede blevet sigtet 1.934 gange for lignende typer af overtrædelser
  • I første halvår af 2020 var i gennemsnit 378 registrerede rocker- og bandemedlemmer fængslet pr. måned. Det er færre end i 2019 og 2018, hvor tallene var hhv. 432 og 414.

Dynamiske tal

Antallet af registrerede personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet har overordnet set været faldende siden 2013. Dog har vi set et lille opsving i 2017, og en mindre forøgelse på omkring 100 registrerede fra 2019-2020. De 1.243 registrerede pr. 1. juli 2020 betyder, at der samlet set er sket et fald på mere end 500 personer i forhold til antallet af registrerede i 2013.

Politiet påpeger, at det er dynamiske, foranderlige tal. Nogle grupperinger kommer til, og andre nedlægger sig selv. Styrkeforholdet mellem grupperinger kan hurtigt ændre sig. Den enkelte persons tilknytning til en gruppering ændrer sig også, og det ses, at nogle skifter mellem grupperinger.

Politiet bemærker, at antallet af personer, som monitoreres, og antallet af registrerede grupperinger ikke siger noget om det aktuelle konfliktniveau, dvs. de konfrontationer og spændinger, som måtte blive udløst i åben konflikt.

Registrering af bander og rockere
Der har i alle årene været omtrent dobbelt så mange registrerede rockere som bandemedlemmer.

Konfliktniveau

Politiet følger antallet af sager, hvor der bruges våben, og som, de vurderer har en relation til rocker- og bandekonflikter eller rocker- og bandemiljøet i øvrigt.

I 2019 registrerede politiet 31 af disse skudepisoder i det offentlige rum, hvilket er en hel del lavere end året før. I 2018 var der 54 skudepisoder i det offentlige rum, som politiet vurderede havde relation til rocker- og bandemiljøet.
År 2017 var med hele 87 registrerede skudepisoder et særligt konfliktfyldt år. Det skyldes bl.a., at der i sommeren 2017 var en længevarende konflikt mellem bandegrupperinger i København.

I slutningen af 2019 havde politiet registreret 92 våben i sager med personer med tilknytning til en rocker- eller bandegruppering. Det er flere end året før, men på niveau med antallet i 2017.

37 personer blev såret i 2019. Det er færre sårede end i de foregående år med hhv. 64 sårede i 2017 og 45 i 2018. Omvendt blev hele 8 personer dræbt i 2019, hvilket er cirka dobbelt så mange som i de foregående par år.

Der blev i relation til politiets indsats i 2019 etableret 10 visitationszoner med tilknytning til rocker- og bandemiljøet, mens der var tale om 15 zoner året før. Rigspolitiet oplyser, at der i visitationszonerne i 2019 er foretaget 2.241 visitationer, hvor personer er blevet stoppet af politiet.

Antal skudepisoder relateret til rocker- og bandekonflikter

Kilde:  Rigspolitiet

Straf og fængsel

I 2019 er der rejst 3.844 sigtelser mod registrerede rockere og bandemedlemmer for overtrædelser af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller våbenloven. Der er i 2019 faldet 1.534 fældende afgørelser og idømt 477 års fængsel. Det er en forøgelse på mere end 100 år set i forhold til året før, 2018, hvorved indførslen af højere straf for bande- og rockermedlemmer er slået igennem.

En tidligere undersøgelse viser, at rocker- og bandemedlemmer stod bag cirka 1,3 pct. af samtlige strafferetlige afgørelser i Danmark i 2016.

I første halvår af 2020 er personer med tilknytning til rocker- eller bandegrupperinger foreløbigt sigtet 1.934 gange. Fældende afgørelser opgøres først ved udgangen af 2020.

I juni måned 2020 er der i gennemsnit for året 378 rocker- og banderegistrerede i fængsel pr. måned. Personer tælles med i statistikken, hvis de på tidspunktet for afsoningens begyndelse var registeret som rocker eller bandemedlem.

Undersøgelser peger på, at der generelt sker en stigning i, hvor meget kriminalitet, personer begår, når de bevæger sig ind i kriminelle grupperinger. En dansk undersøgelse viser en vækst i en persons kriminalitet på 40 pct. to år efter, at personen registreres som tilknyttet rocker- bandemiljøet.

Personer med tilknytning til en gruppering kan være mere tilbøjelige til at udøve vold i forbindelse med en konflikt med konkurrerende grupperinger. Volden kan på den måde siges også at være et gruppefænomen.

Tallene herover skal ses i forhold til, at politiets indsats mod rockere og bander - og mod kriminalitet i rocker- og bandemiljøer – er et prioriteret fokusområde på nationalt niveau, taktisk og operativt og har været det i en årrække.

Medlemmernes profil

Når politiet registrer rocker- og bandemedlemmer første gang, er de i gennemsnit ca. 27 år.

  • Bandemedlemmer er i gennemsnit omkring 23 år.
  • Rockere er i gennemsnit omkring 30 år.  

Sammenlignet med andre lovovertrædere er rocker- og bandemedlemmer relativt gamle, eftersom størstedelen af alt kriminalitet begås af unge mennesker op til 24 års-alderen. Herefter er der et stort fald i kriminalitetsstatistikken. Det understreger, at der med rocker- og bandemedlemmer, er tale om en ”hård” gruppe af kriminelle.

Hvis man kigger på risikofaktorer, viser dansk forskning, at der er flere ligheder end forskelle mellem rocker og bandemedlemmer og andre lige så belastede lovovertrædere. Hyppigt skoleskift, problemadfærd i skolen, ustabile familieforhold i opvæksten, og opvækst med kriminelle venner og/eller nærhed til kriminalitet øger sandsynligheden for senere at blive rocker eller bandemedlem.

Medlemskabets forløb og varighed

En undersøgelse viser, at de der forlader rocker-og bandemiljøerne, i gennemsnit har været medlem i knap tre år. Der er dog stor variation i, hvor længe de registrerede er medlem af deres kriminelle gruppe.

Bandemedlemmer er generelt registreret i kortere tid end rockermedlemmer. Der tegner sig dermed et billede af, at rockere i højere grad end bandemedlemmerne hænger fast i kriminalitet og deres kriminelle gruppering, hvilket også afspejler sig ved medlemmernes høje gennemsnitsalder.

Dansk forskning viser, at der er stor udskiftning af medlemmerne i de danske rocker- og bandemiljøer. Mange rocker- og bandemedlemmer forlader deres gruppering uden alvorlige konsekvenser, men med tiden øges afstanden til samfundet, og det at forlade gruppen bliver dermed sværere. 11 pct. af dem, der forlader deres gruppe, vender tilbage igen til den samme eller en anden rocker/bandegruppering.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Justitsministeriets Forskningskontor har undersøgt udvalgte samfundsøkonomiske omkostninger, der følger af rocker- og bandekriminalitet. Undersøgelsen viser, at kriminelle grupperinger i 2016 kostede samfundet mere end 314 mio. kr.  Heraf var udgifterne til forebyggende indsatser på i alt 20 mio. kr. (Kriminalforsorgens og politiets exit-indsatser). Undersøgelsen medtager ikke afledte samfundsøkonomiske konsekvenser. 

En svensk undersøgelse, der medregner omkostninger forbundet med tabt arbejdsfortjeneste, præventive og rehabiliterende indsatser, behandling af sygdom og skader, politi, domstol og Kriminalforsorg, estimerer, at et medlem af en kriminel gruppering koster det svenske samfund 1,3 mio. danske kroner årligt.

Beregninger har vist, at det betaler sig for samfundet at investere i forebyggelse af kriminalitet. Forebyggelse af ungdomskriminalitet og kriminalitet generelt er også med til at forebygge rocker- og banderelateret kriminalitet, der kan ses som en eskalering af såvel risikofaktorer som kriminalitet.

Henriette Nobili Christiansen

Specialkonsulent

Materialer

Kilder

Rigspolitiets rapporter om bander og rockere.

Ribe, M. Ø., 2017: Flowet i rocker-/bandemiljøet. Justitsministeriets Forskningskontor.

Justitsministeriets Forskningskontor, 2018: Udvalgte samfundsøkonomiske omkostninger som følge af kriminalitet begået af kriminelle grupperinger.

Klement, C. et. al., 2010: Rockere, bander og risikofaktorer. Justitsministeriets Forskningskontor.

Lindstad, J. M., 2012: Undersøgelse af rockere og bandemedlemmers opvækstforhold. 2. rapport om banderekrutteringsprojektet. Justitsministeriets Forskningskontor.

Lundmark-Nilsson E, & I. Nilsson, 2012: Vänd dem inte ryggen. Socioekonomisk analyse av destruktiva subkulturer. Fryshuset. 

Jacobsen, H. R., 2013: Samfundsøkonomiske cost-benefit-analyse af kriminalpræventive indsatser. DKR og TrygFonden.