Bander og rockere i tal

Antallet af registrerede personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet er overordnet set steget kontinuerligt de seneste år, dog med et lille fald i 2023. Fra ca. 1.100 personer i 2018 til ca. 1.250 personer i 2023. Betragtes udviklingen i et længere tidsperspektiv er der dog sket et fald, da der i 2013 var ca. 1.750 registrerede personer.

* Fra 2018 opdeles statistikken ikke længere i bander og rockere, men samlet. 

Der har i alle årene, hvor statistikken er tilgængelig, været omtrent dobbelt så mange registrerede rockere som bandemedlemmer.

Politiet har tidligere offentliggjort opgørelser vedr. antallet af grupperinger. I perioden 2015-2017 var knap 100 registrerede rocker- eller bandegrupperinger årligt.

Politiet påpeger, at tallene vedr. registrerede personer og grupperinger er dynamiske og afspejler et øjebliksbillede. Nogle grupperinger kommer til, og andre nedlægger sig selv. Styrkeforholdet mellem grupperinger kan hurtigt ændre sig. Den enkelte persons tilknytning til en gruppering ændrer sig også, og det ses, at nogle skifter mellem grupperinger.

Politiet bemærker, at antallet af personer, som monitoreres, og antallet af registrerede grupperinger ikke siger noget om det aktuelle konfliktniveau, dvs. de konfrontationer og spændinger, som måtte blive udløst i åben konflikt.

Politiet følger antallet af sager, hvor der bruges våben, og som, de vurderer, har en relation til rocker- og bandekonflikter eller rocker- og bandemiljøet i øvrigt.

I 2023 er der registreret 21 skudepisoder, og i  2022 registrerede politiet 18 skudepisoder i det offentlige rum med relation til rocker- eller bandemiljøet. Det er et fald i forhold til de foregående to år, hvor der blev registreret hhv. 33 og 49 skudepisoder. I første halvår af 2023 er der registreret 13 skudepisoder. År 2017 var med hele 87 skudepisoder et særligt konfliktfyldt år. Det skyldes bl.a., at der i sommeren 2017 var en længevarende konflikt mellem bandegrupperinger i København.

I 2023 blev fire personer dræbt og 49 personer såret som følge af skud, knivstik mv. i sager, der af politiet vurderes at have relation til rocker- og bandemiljøet. Året før blev fire personer dræbt og 40 blev såret. 

Politiet registrerede i 2023 23 våben i sager med personer, som har tilknytning til en rocker- eller bandegruppering. Tallene for 2021 og 2022 er hhv. 42 og 20. I alle tre år er andelen af våbensager, hvor en person har tilknytning til en rocker- eller bandegruppering, dog relativt lav (6-8 pct. af sagerne). 

I 2023 er der rejst 3.118 sigtelser mod 1.257 registrerede rocker- og bandemedlemmer for overtrædelser af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller våbenloven. Der er samme år faldet 1.778 fældende afgørelser og idømt samlet set 314 års fængsel. Dette er lidt mere end året forinden både hvad angår antal sigtelser og antal fældende afgørelser, mens det er lidt mindre hvad angår strafmassen. 

En undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor viser, at rocker- og bandemedlemmer stod bag ca. 1,3 pct. af samtlige forhold i alle fældende strafferetlige afgørelser i Danmark i 2016.

Undersøgelser peger på, at der generelt sker en stigning i, hvor meget kriminalitet, personer begår, når de bevæger sig ind i kriminelle grupperinger. En dansk undersøgelse viser en vækst i en persons kriminalitet på 40 pct. to år efter, at personen registreres som tilknyttet rocker- og bandemiljøet.

Personer med tilknytning til en gruppering kan være mere tilbøjelige til at udøve vold i forbindelse med en konflikt med konkurrerende grupperinger. Volden kan på den måde siges også at være et gruppefænomen.

Tallene herover skal ses i forhold til, at politiets indsats mod rockere og bander - og mod kriminalitet i rocker- og bandemiljøer – er et prioriteret fokusområde på nationalt niveau, taktisk og operativt og har været det i en årrække.

Medlemmer af rockergrupperinger er typisk ældre end medlemmer af bandegrupperinger første gang de registreres af politiet. En undersøgelse fra 2017 viser:

• Bandemedlemmer er i gennemsnit 23 år ved første registrering.
• Rockere er i gennemsnit 30 år ved første registrering.  

Sammenlignet med andre lovovertrædere er rocker- og bandemedlemmer relativt gamle, eftersom størstedelen af alt kriminalitet begås af unge mennesker fra starten af teenageårene og frem til midt 20´erne med et toppunkt ved de 17-18-årige. Det understreger, at der med rocker- og bandemedlemmer er tale om en ”hård” gruppe af kriminelle.

Hvis man kigger på risikofaktorer, viser dansk forskning, at der er flere ligheder end forskelle mellem rocker- og bandemedlemmer og andre lige så belastede lovovertrædere. Hyppigt skoleskift, problemadfærd i skolen, ustabile familieforhold i opvæksten, og opvækst med kriminelle venner og/eller nærhed til kriminalitet øger sandsynligheden for senere at blive rocker- eller bandemedlem.

Medlemskabets forløb og varighed

En undersøgelse viser, at de der forlader rocker-og bandemiljøerne i gennemsnit har været medlem i knap tre år. Der er dog stor variation i, hvor længe de registrerede er medlem af deres kriminelle gruppe.

Bandemedlemmer er generelt registreret i kortere tid end rockermedlemmer. Der tegner sig dermed et billede af, at rockermedlemmer i højere grad end bandemedlemmerne hænger fast i kriminalitet og deres kriminelle gruppering, hvilket også afspejler sig ved medlemmernes højere gennemsnitsalder.

Dansk forskning viser, at der er stor udskiftning af medlemmerne i de danske rocker- og bandemiljøer. Mange rocker- og bandemedlemmer forlader deres gruppering uden alvorlige konsekvenser, men med tiden øges afstanden til samfundet, og det at forlade gruppen bliver dermed sværere. Ni pct. af dem, der forlader deres gruppe, vender tilbage igen til den samme eller en anden rocker/bandegruppering.

Justitsministeriets Forskningskontor har undersøgt udvalgte samfundsøkonomiske omkostninger, der følger af rocker- og bandekriminalitet. Undersøgelsen viser, at kriminelle grupperinger i 2016 kostede samfundet mere end 314 mio. kr. Heraf var udgifterne til resocialiserende indsatser på i alt ca. 20 mio. kr. (Kriminalforsorgens og politiets exit-indsatser). Undersøgelsen medtager ikke afledte samfundsøkonomiske konsekvenser. 

En svensk undersøgelse, der medregner omkostninger forbundet med tabt arbejdsfortjeneste, præventive og rehabiliterende indsatser, behandling af sygdom og skader, politi, domstol og Kriminalforsorg, estimerer, at et medlem af en kriminel gruppering koster det svenske samfund 1,3 mio. danske kroner årligt.

Beregninger har vist, at det betaler sig for samfundet at investere i forebyggelse af kriminalitet. Forebyggelse af ungdomskriminalitet og kriminalitet generelt er også med til at forebygge rocker- og banderelateret kriminalitet, der kan ses som en eskalering af såvel risikofaktorer som kriminalitet.