Bander og rockere i tal

Rocker- og bandegrupperinger tegner sig for en del af den alvorlige kriminalitet i Danmark. Man kan få en idé om omfanget og karakteren af kriminaliteten ud fra Rigspolitiets overvågning af området.

Politiet har igennem en årrække registreret personer, som er tilknyttet en rocker- eller bandegruppering. Rocker- og bandegrupperinger er organiserede grupper, der udøver alvorlig kriminalitet, herunder personfarlig kriminalitet og narkokriminalitet.

Aktuelle tal

  • September 2022 var 1.408 personer registreret som tilknyttet en rocker- eller bandegruppering
  • I 2022 blev de registrerede sigtet 2.145 gange for overtrædelser af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller våbenloven
  • Fra januar til september i 2022 var i gennemsnit 335 registrerede rocker- og bandemedlemmer fængslet pr. måned. Det er færre end i 2020 og 2021, hvor tallene var hhv. 387 og 380. 
  • Fra januar til september i 2022 etablerede politiet syv visitationszoner med i alt 1.438 visitationer. I 2019 og 2020 etablerede politiet hhv. 17 og ni visitationszoner. 

Dynamiske tal

Antallet af registrerede personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet er overordnet set faldet fra 2013 til 2017. Herefter har vi set et lille opsving, og en mindre forøgelse på omkring 100 registrerede fra 2019-2020. De 1.408 registrerede pr. september 2022 betyder, at der samlet set er sket et fald på mere end 300 personer i forhold til antallet af registrerede i 2013.

Politiet påpeger, at det er dynamiske, foranderlige tal. Nogle grupperinger kommer til, og andre nedlægger sig selv. Styrkeforholdet mellem grupperinger kan hurtigt ændre sig. Den enkelte persons tilknytning til en gruppering ændrer sig også, og det ses, at nogle skifter mellem grupperinger.

Politiet bemærker, at antallet af personer, som monitoreres, og antallet af registrerede grupperinger ikke siger noget om det aktuelle konfliktniveau, dvs. de konfrontationer og spændinger, som måtte blive udløst i åben konflikt.




* Fra 2020 opdeles statistikken ikke længere i bander og rockere, men samlet. 



Der har i alle årene, hvor statistikken er tilgængelig, været omtrent dobbelt så mange registrerede rockere som bandemedlemmer.

Konfliktniveau

Politiet følger antallet af sager, hvor der bruges våben, og som, de vurderer har en relation til rocker- og bandekonflikter eller rocker- og bandemiljøet i øvrigt.

I hele 2021 registrerede politiet 33 af disse skudepisoder i det offentlige rum, hvilket er lavere end året før. I 2020 var der 49 skudepisoder i det offentlige rum, som politiet vurderede havde relation til rocker- og bandemiljøet.
År 2017 var med hele 87 registrerede skudepisoder et særligt konfliktfyldt år. Det skyldes bl.a., at der i sommeren 2017 var en længevarende konflikt mellem bandegrupperinger i København.

I slutningen af 2021 havde politiet registreret 42 våben i sager med personer med tilknytning til en rocker- eller bandegruppering. Fra januar til september 2022 har politiet registreret 16 våben. 

27 personer blev såret i 2021. Det er færre sårede end i de foregående år med hhv. 49 sårede i 2020 og 37 i 2019. I 2021 blev 6 personer dræbt, hvilket er færre end i 2020, hvor 16 blev dræbt. 

Der blev i relation til politiets indsats i 2021 etableret 9 visitationszoner med tilknytning til rocker- og bandemiljøet, mens der var tale om 17 zoner året før. Rigspolitiet oplyser, at der i visitationszonerne i 2021 er foretaget 1.603 visitationer, hvor personer er blevet stoppet af politiet.

Antal skudepisoder relateret til rocker- og bandekonflikter

Kilde:  Rigspolitiet

Straf og fængsel

Fra januar til september i 2022 er der rejst 2.145 sigtelser mod registrerede rocker- og bandemedlemmer for overtrædelser af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller våbenloven. Der er i 2021 faldet 1.723 fældende afgørelser og idømt 450 års fængsel. 

En tidligere undersøgelse viser, at rocker- og bandemedlemmer stod bag cirka 1,3 pct. af samtlige strafferetlige afgørelser i Danmark i 2016.

Undersøgelser peger på, at der generelt sker en stigning i, hvor meget kriminalitet, personer begår, når de bevæger sig ind i kriminelle grupperinger. En dansk undersøgelse viser en vækst i en persons kriminalitet på 40 pct. to år efter, at personen registreres som tilknyttet rocker- og bandemiljøet.

Personer med tilknytning til en gruppering kan være mere tilbøjelige til at udøve vold i forbindelse med en konflikt med konkurrerende grupperinger. Volden kan på den måde siges også at være et gruppefænomen.

Tallene herover skal ses i forhold til, at politiets indsats mod rockere og bander - og mod kriminalitet i rocker- og bandemiljøer – er et prioriteret fokusområde på nationalt niveau, taktisk og operativt og har været det i en årrække.

Medlemmernes profil

Når politiet registrerer rocker- og bandemedlemmer første gang, er de i gennemsnit ca. 27 år.

  • Bandemedlemmer er i gennemsnit omkring 23 år.
  • Rockere er i gennemsnit omkring 30 år.  

Sammenlignet med andre lovovertrædere er rocker- og bandemedlemmer relativt gamle, eftersom størstedelen af alt kriminalitet begås af unge mennesker op til 24 års-alderen. Herefter er der et stort fald i kriminalitetsstatistikken. Det understreger, at der med rocker- og bandemedlemmer, er tale om en ”hård” gruppe af kriminelle.

Hvis man kigger på risikofaktorer, viser dansk forskning, at der er flere ligheder end forskelle mellem rocker- og bandemedlemmer og andre lige så belastede lovovertrædere. Hyppigt skoleskift, problemadfærd i skolen, ustabile familieforhold i opvæksten, og opvækst med kriminelle venner og/eller nærhed til kriminalitet øger sandsynligheden for senere at blive rocker- eller bandemedlem.

Medlemskabets forløb og varighed

En undersøgelse viser, at de der forlader rocker-og bandemiljøerne, i gennemsnit har været medlem i knap tre år. Der er dog stor variation i, hvor længe de registrerede er medlem af deres kriminelle gruppe.

Bandemedlemmer er generelt registreret i kortere tid end rockermedlemmer. Der tegner sig dermed et billede af, at rockermedlemmer i højere grad end bandemedlemmerne hænger fast i kriminalitet og deres kriminelle gruppering, hvilket også afspejler sig ved medlemmernes høje gennemsnitsalder.

Dansk forskning viser, at der er stor udskiftning af medlemmerne i de danske rocker- og bandemiljøer. Mange rocker- og bandemedlemmer forlader deres gruppering uden alvorlige konsekvenser, men med tiden øges afstanden til samfundet, og det at forlade gruppen bliver dermed sværere. 11 pct. af dem, der forlader deres gruppe, vender tilbage igen til den samme eller en anden rocker/bandegruppering.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Justitsministeriets Forskningskontor har undersøgt udvalgte samfundsøkonomiske omkostninger, der følger af rocker- og bandekriminalitet. Undersøgelsen viser, at kriminelle grupperinger i 2016 kostede samfundet mere end 314 mio. kr.  Heraf var udgifterne til forebyggende indsatser på i alt 20 mio. kr. (Kriminalforsorgens og politiets exit-indsatser). Undersøgelsen medtager ikke afledte samfundsøkonomiske konsekvenser. 

En svensk undersøgelse, der medregner omkostninger forbundet med tabt arbejdsfortjeneste, præventive og rehabiliterende indsatser, behandling af sygdom og skader, politi, domstol og Kriminalforsorg, estimerer, at et medlem af en kriminel gruppering koster det svenske samfund 1,3 mio. danske kroner årligt.

Beregninger har vist, at det betaler sig for samfundet at investere i forebyggelse af kriminalitet. Forebyggelse af ungdomskriminalitet og kriminalitet generelt er også med til at forebygge rocker- og banderelateret kriminalitet, der kan ses som en eskalering af såvel risikofaktorer som kriminalitet.

Materialer

Ingrid Soldal Eriksen
Ingrid Soldal Eriksen
Analytiker

Kilder

Rigspolitiets rapporter om bander og rockere.

Ribe, M. Ø., 2017: Flowet i rocker-/bandemiljøet. Justitsministeriets Forskningskontor.

Justitsministeriets Forskningskontor, 2018: Udvalgte samfundsøkonomiske omkostninger som følge af kriminalitet begået af kriminelle grupperinger.

Klement, C. et. al., 2010: Rockere, bander og risikofaktorer. Justitsministeriets Forskningskontor.

Lindstad, J. M., 2012: Undersøgelse af rockere og bandemedlemmers opvækstforhold. 2. rapport om banderekrutteringsprojektet. Justitsministeriets Forskningskontor.

Lundmark-Nilsson E, & I. Nilsson, 2012: Vänd dem inte ryggen. Socioekonomisk analyse av destruktiva subkulturer. Fryshuset. 

Jacobsen, H. R., 2013: Samfundsøkonomiske cost-benefit-analyse af kriminalpræventive indsatser. DKR og TrygFonden.