På festival

Sommerens festivaler byder på musik, kultur og kolde fadøl. Men der er også en risiko for at blive udsat for tyveri eller vold. Her er nogle gode råd, så du ikke får ødelagt festen.

Piger på festival

Undgå tyveri

  • Tag kun ting med på festival, som du kan leve med at miste
  • Lad være med at tage kontanter med
  • Har du alligevel taget dit kæreste eje med? Tjek den ind i festivalens døgnåbne garderobe.

Du skal passe særligt godt på dine ting, når du:

  • Sover – gem pung og mobil i soveposen eller langt nede i lommen
  • IKKE er i dit telt – tag værdierne med, eller få naboen til at passe på dem
  • Står tæt mellem mange mennesker – gem pung og mobil langt nede i lommen. 

Du må også gerne holde øje med andres ting!

Hvis du får stjålet dine ting eller ser noget mistænkeligt, så kontakt en festivalmedarbejder eller politiet.

Undgå vold

  • Drik med stil, så du kan bevare overblikket
  • Hjælp andre, hvis de bliver for fulde eller kommer til skade
  • Hold dig på afstand af mistænkelige, provokerende og påtrængende personer
  • Lad være med at svare igen eller hæve stemmen, hvis du bliver provokeret. Forsøg i stedet at komme væk fra situationen eller få hjælp fra forbipasserende
  • Er du vidne til vold, så tilkald politiet eller anden hjælp. Når episoden er stoppet, så forsøg at hjælpe offeret bedst muligt
  • Bliver du udsat for vold er det vigtigt, at du tager på skadestuen og bliver undersøgt af en læge
  • På skadestuen får du en attest, du skal bruge, hvis du vil anmelde overfaldet til politiet. Hvis det er muligt, så få navne og telefonnumre på eventuelle vidner.

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.