Lov om tv-overvågning

Høringssvar – Udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning (Styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private og offentlige myndigheder samt obligatorisk registrering af tv-overvågning).

Ved en mail af den 11. december 2019 har Justitsministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd om eventuelle bemærkninger.

I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge kriminalitet.

Fra forskningen ved vi, at tv-overvågning kun har en dokumenteret forebyggende effekt med henblik på at afholde potentielle gerningsmænd fra overhovedet at begå kriminalitet i nogle helt bestemte situationer – fx hærværk og indbrud i biler på offentlige parkeringspladser og i parkeringshuse. Der foreligger altså ikke et forskningsbaseret grundlag for en generel udvidelse af brugen af tv-overvågning med henblik på at forebygge voldsomme hændelser. Det fremgår imidlertid af lovforslaget, at politiet har givet udtryk for, at tv-overvågningen er et godt efterforskningsmiddel.

DKR savner en beskrivelse af rationalet bag ønsket om den massive forøgelse af tv-overvågning. I indledningen til lovforslaget nævnes eksplosionerne i hovedstadsområdet, herunder eksplosionen rettet mod Skattestyrelsen og en lokalpolitistation på Nørrebro i København, som baggrunden for den øgede mulighed for overvågning. Det er imidlertid ikke klart, hvilken sammenhæng svenske bandemedlemmers bombesprængninger i København har med en generel udvidelse af tv-overvågning i det offentlige rum.

Lovforslaget søger at ændre tv-overvågningsloven, så offentlige myndigheder, herunder kommuner, og private får udvidede muligheder for at foretage tv-overvågning samt opbevare optagelserne i længere tid. Efter lovforslaget skal private kunne søge om tilladelse hos politiet til at foretage tv-overvågning, hvis politiet vurderer, at det er nødvendigt for at imødegå en sikkerhedstrussel. Samtidig beskrives det, at kommunalbestyrelser, i drøftelse med politidirektøren, kan foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende med henblik på at fremme trygheden. Efter DKR’s opfattelse bør kriterierne for politiets vurdering af nødvendigheden af tv-overvågning fastlægges og fremlægges.

Øget tv-overvågning giver alt andet lige mere data. Der er altid en risiko for illegitim adgang til data, og dermed er der etableret en risiko for at anvende data til kriminalitet, som eventuelt kan være mindst lige så farlig, som den lovforslaget søger at bekæmpe. Derudover er der også altid en risiko for brug i strid med reglerne.

I indledningen til lovforslaget adresseres den frygt og utryghed, som eksplosioner og skyderier i det offentlige rum skaber. En del af baggrunden for lovforslaget er dermed at skabe tryghed. I den forbindelse skal DKR henvise til, at den objektive utryghed, altså den enkeltes reelle udsathed, må antages at være meget lav.

Uanset den reelle udsathed kan man imidlertid godt opleve utryghed (subjektiv utryghed). Indsatser, der iværksættes i det nære miljø, kan dels have en positiv kriminalpræventiv effekt og en positiv effekt på trygheden. DKR kan således fx henlede opmærksomheden på den indsats, der i 2019 vandt Den Europæiske Kriminalpræventive Pris, en områdebaseret indsats i Sofielund. Derudover er der i Urbanplanen i København fysiske forandringer af et udsat boligområde i gang, og det understøttes af et partnerskab, der udfører den sociale del af arbejdet med forny området og støtte beboernes netværk. De arbejder bl.a. med tryghed, trivsel og forebyggelse.

Af disse grunde er DKR betænkelig ved den omfattende udvidelse af adgangen til tv-overvågning.

Den 8. januar 2020.

Venlig hilsen

Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef

Anna Karina Nickelsen

Sekretariatschef