Ændringer af kriminal- og retsplejelov for Grønland

Høringssvar: Høring vedrørende behandlingspladser for seksualforbrydere og forhøjelse af foranstaltningsniveauet for voldtægt af mindreårige.

Forslaget til lovændringer vedrører indførelse af behandlingspladser for seksualforbrydere i Anstalten i Nuuk, forhøjelse af foranstaltningsniveauet for voldtægt af mindreårige, tiltag mod indtagelse af alkohol og euforiserende stoffer i anstalterne, betinget offentlig påtale af grove ærefornærmelser, kriminalisering af selvhvidvask, udvidelse af adgangen til at foretage udbyttekonfiskation og pålæg af psykologbehandling i forbindelse med afsigelse af domme til tilsyn. 

Ved en mail af den 14. januar 2021 har Justitsministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd om eventuelle bemærkninger. I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge
kriminalitet.

Det bemærkes først og fremmest, at dette høringssvar udelukkende forholder sig til de dele af lovforslaget, der omhandler henholdsvis

  1. indførelse af behandlingspladser for seksualforbrydere i Anstalten i Nuuk og
  2. forhøjelse af foranstaltningsniveauet for voldtægt af mindreårige.

Indførelse af behandlingspladser for seksualforbrydere i Anstalten i Nuuk

Undersøgelser har vist, at der ses et betydeligt recidiv blandt gerningspersoner til overgreb mod børn i Grønland. . Derfor er det essentielt at styrke den recidivforebyggende indsats overfor gerningspersoner dømt for overgreb mod børn. DKR støtter derfor lovændringen, der skal muliggøre en specialiseret behandlings- og resocialiseringsindsats på Anstalten i Nuuk.

Indsatsen kan efter DKR’s vurdering bedst tilrettelægges med udgangspunkt i den relativt omfattende tilgængelige viden om gerningspersonprofiler i Grønland, der på nogle punkter synes at adskille sig fra danske forhold. Den høje recidivandel er allerede nævnt, men en kortlægning af seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014—2018 viser også, at der er flere gerningspersoner, der tidligere er dømt for andre strafbare forhold relativt til danske forhold. 

Gerningspersonerne er også hyppigt store teenagere eller yngre voksne, jf. rapporten fra den grønlandsk-danske arbejdsgruppe. I den anledning kan det være relevant at henlede opmærksomheden på en aktuel dansk erfaringsopsamling fra Socialstyrelsen vedrørende behandling af børn og unge, der begår seksuelle overgreb. Disse fund kunne fx indikere, at den recidivforebyggende indsats ikke skal have et for snævert sexologisk fokus, men tilrettelægges med et helhedsorienteret og resocialiserende sigte, hvor arbejdet med at motivere til forandring ofte må antages at være en central opgave.

Tilsvarende bør det overvejes hvorledes gerningspersoner bedst integreres i lokalsamfundet efter foranstaltning. Her kunne det overvejes om det var relevant at inddrage internationale erfaringer med genoprettende ret, ikke mindst i lyset af, at gerningspersonerne skal reintegreres i mindre lokalsamfund, hvor der er betydelig risiko for at gerningsmand og offer mødes.

Indsatsen rettet mod behandling af gerningspersoner kan selvsagt ikke stå alene i indsatsen for at reducere antallet af seksuelle overgreb mod børn i Grønland. Der kræves en helhedsorienteret indsats, der involverer mange dele af det grønlandske samfund. DKR bakker i den forbindelse op om, at anbefalingerne i rapporten ”Grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland” følges i videst muligt omfang.

Forhøjelse af foranstaltningsniveauet for voldtægt af mindreårige

Lovforslaget indebærer en forhøjelse af foranstaltningsniveauet med 50 pct. i sager vedrørende voldtægt og andre seksuelle overgreb begået mod personer under 18 år. DKR skal i den forbindelse bemærke, at en forskningsoversigt fra Justitsministeriets Forskningskontor peger på, at straffens længde synes at være af uden særlig betydning for gerningsmandens recidivrisiko. Straffens længde synes også kun i begrænset omfang at kunne påvirke mængden af kriminalitet. I et forebyggelsesperspektiv er straffens vished væsentligere end straffens længde. Der bør således også være fokus på at arbejde for, at overgreb i øget omfang anmeldes og retsforfølges. Det fremgår, at hensynet til den grønlandske befolknings retsfølelse er baggrunden for denne del af lovforslaget.

Af ovennævnte forskningsoversigt fra Justitsministeriets forskningskontor fremgår det i den forbindelse, at studier fra Danmark har vist, at majoriteten af befolkningen ganske vist finder strafniveauer for milde, når de spørges på et generelt plan, men at befolkningen bliver mindre og mindre straffende i takt med, at de præsenteres for mere information om specifikke straffesager. Tilsvarende mønstre findes i studier fra Sverige, Finland og Island. Om noget tilsvarende gør sig gældende på Grønland, har DKR ikke kendskab til. Fænomenet bør dog indgå i overvejelserne – ikke mindst da lovgivning med det formål at forhøje foranstaltningsniveauer er en nyskabelse i kriminalloven for Grønland. 

Den 9. februar 2021

Venlig hilsen

Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef

Kilder

Razavi, A. P., & Friis, C. M. E., 2019: Tasiilaq - En kortlægning af seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014—2018 samt anbefalinger til forebyggende indsatser.

Specialeafhandling i kriminologi: Brødbæk, A. H., 2020: Et situationelt perspektiv på seksuelle overgreb mod børn i Grønland

Kyvsgaard, B. (2017): Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og andre seksualforbrydelser. Justitsministeriets Forskningskontor. 

Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef