Borgere med psykisk sygdom udgør en stor andel af de indsatte i landets fængsler, og en ny undersøgelse, som forsknings- og analysecentret VIVE har udarbejdet for Det Kriminalpræventive Råd, peger på, at bedre og tidligere behandling kan mindske risikoen for kriminalitet.
Som en del af undersøgelsen har VIVE interviewet personer med psykisk sygdom, der er dømt for kriminalitet. Borgerne oplever problemer med at få relevant støtte og behandling, og det skal vi som samfund lytte til og tage alvorligt. Vi skal give sammenhængen og samarbejdet i systemet et eftersyn, siger Det Kriminalpræventive Råds formand Erik Christensen.
Når borgere med psykisk sygdom peger på, at mangelfuld behandling og utilstrækkelig koordination mellem myndigheder er direkte årsag til, at de begår kriminalitet, er der god grund til at drøfte, hvordan indsatsen kan blive bedre, siger Erik Christensen.
Undersøgelser viser, at mindst en tredjedel af de indsatte i landets fængsler har eller har haft en psykisk lidelse. Den nye rapport, der bygger på dybdeinterviews med 19 personer med psykisk sygdom, giver en unik viden om, hvordan borgerne vurderer, at deres kriminelle adfærd kan forebygges, påpeger Tine Fuglsang, som er analytiker i Det Kriminalpræventive Råd:
- Psykisk sygdom fører ikke automatisk til kriminalitet, men forskning viser, at særligt visse former for psykisk sygdom og ubehandlede psykiske lidelser øger risikoen for kriminalitet. Derfor er der god grund til at undersøge borgernes oplevelser af, hvordan kriminalitet kan forebygges, siger Tine Fuglsang.
Den nye undersøgelse peger på, at en del personer med psykisk sygdom først modtager tilstrækkelig psykiatrisk behandling og hjælp, efter det er gået galt – når de har overtrådt loven og fået en dom. Borgerne i undersøgelsen efterspørger dermed en tidligere støtte og indsats:
- Mennesker med psykisk sygdom ønsker fx en lettere adgang til behandlingspsykiatrien, mere intensiv støtte efter indlæggelse og hjælp til at strukturere deres hverdag med bl.a. job, økonomi og bolig, siger analytiker Tine Fuglsang.
En del personer med psykisk sygdom beskriver også, at de har modtaget en række isolerede behandlingsindsatser fra bl.a. psykiatrien og kommunale behandlingssteder, som har været for korte, og hvor der ikke er blevet fulgt op efter et afsluttet forløb:
- Borgerne ønsker bedre koordination mellem myndighederne, fx politi, kommune, fængsler og behandlingssteder. Det er en god anledning til at drøfte undersøgelsens resultater med relevante aktører på området for at sætte gang i dialogen om, hvordan vi undgår, at personer med psykisk sygdom havner i kriminalitet, siger Det Kriminalpræventive Råds formand Erik Christensen.
Det Kriminalpræventive Råd sætter samtidig fokus på emnet med et nyt afsnit af ’Forebyg Forbrydelsen’. Det nye podcastafsnit indeholder interview med en person med psykisk sygdom, en leder af et bosted og en ekspert på området.