Fælles kamp mod hæleri

02-03-2021

Danskerne køber hvert år hælervarer for milliarder. Det sker i stigende grad på nettet, hvor indbrudstyve kan sælge anonymt. Derfor vil DBA, GulogGratis og Bo trygt nu sikre, at sælgere identificerer sig. Samtidig opfordrer Bo trygt danskerne til at være ekstra opmærksomme, når de handler brugt på de sociale medier, så de undgår at købe stjålne varer.

Alene i 2019 købte omkring 250.000 danskere stjålne varer for cirka 2 milliarder kroner. Tidligere blev danskerne tilbudt hælervarer på barer og arbejdspladser, men nu sker det især på internettet, viser en stor undersøgelse.

Problemet med hæleri på nettet får nu TrygFonden, Foreningen Realdania, Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd, der står bag indsatsen Bo trygt, til at indgå et samarbejde med erhvervslivet og handelsplatformene, heriblandt DBA og GulogGratis. Handelsplatformene forpligter sig til at iværksætte en række tiltag, der skal mindske hæleri. 

- Vi gør det stadigt vanskeligere for tyven at afsætte sine stjålne varer på vores platform, og vi samarbejder allerede med politiet. Men vi må også erkende, at tyven udvikler sine færdigheder og frækheder. Derfor er det positivt og vigtigt, at vi nu i fællesskab gør en større indsats. Det skal blive endnu mere trygt og sikkert at handle brugt på DBA, og vi skal blive endnu bedre til at hjælpe vores brugere med at gennemskue, hvem de handler med, siger Lene Kristensen, der er kundechef hos DBA.

Samarbejdet med handelsplatformene er et vigtigt skridt, for hæleri hænger uløseligt sammen med titusindvis af indbrud i private hjem, påpeger Britt Wendelboe, der er programchef i Bo trygt, som arbejder for at øge trygheden og reducere antallet af indbrud.

- Hvis tyvene ikke kan afsætte de stjålne varer, vil der være færre indbrud. Derfor er det et kæmpe fremskridt, at handelsplatformene forpligter sig til aktivt at bekæmpe hæleri. Når man køber en stjålen vare på nettet, fx en fed designerstol, så udløser det en ubehagelig oplevelse for andre. De fleste boligejeres mareridt er at komme hjem til et gennemrodet hus, hvor alle værdier er væk, siger Britt Wendelboe fra Bo trygt.

Code of conduct

Danskerne køber årligt omkring 600.000 stjålne varer, viser en undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd. En voksende del afsættes på internettet. I de næste to år vil danske handelsplatforme løbende gøre det mere besværligt at afsætte stjålne varer på nettet. Handelsplatformene har indgået en aftale, en såkaldt ’code of conduct’, hvor de forpligter sig til handling.

- GulogGratis er på vej til at tilbyde sikker forsendelse og sikker betaling i form af pengedeponi, så flere sælgere fremover identificerer sig i forbindelse med både betaling og forsendelse. Det vil mindske risikoen for både svindel og salg af stjålne varer. Ydermere har vi haft kampagner, som opfordrer sælgere til at NemID-validere sig, og vi har gjort brugerne mere opmærksomme på, hvilke forholdsregler de skal tage, når de køber brugte varer, siger Kristian Petersen, der er kommerciel direktør i GulogGratis.

På både DBA og GulogGratis kan man se, om sælger er NemID-valideret, så man ved, hvem man handler med. Handel med brugte varer foregår imidlertid ikke alene på de danske handelsplatforme, der forpligter sig til at bekæmpe hæleri, men også på sociale medier og forskellige salgsgrupper på nettet.

- Vi er begejstrede for, at handelsplatformene gør det sværere for tyvene at gemme sig, så danskerne lettere kan handle trygt. Desværre er der andre steder på nettet, hvor det er mindre trygt at handle, og hvor man som køber selv skal gøre mere for at sikre sig. Alarmklokken bør ringe, hvis sælger ikke vil give sig til kende. Risikoen er, at man ufrivilligt kommer til at købe stjålne varer, og dermed risikerer man at bestille et indbrud, siger Britt Wendelboe. 

Samtidig med at de danske handelsplatforme samarbejder om at begrænse hælervarer, kører Bo trygt kampagnen ’Hæler? Ikke mig’, der skal hjælpe danskerne til at styre uden om hælervarer på nettet. Det gør de bedst ved at betale med MobilePay og kigge efter NemID hos sælger – så ved de hvem, de handler med.

Bo trygt

TrygFonden, den filantropiske forening Realdania, Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd står bag Bo trygt. Indsatsen blev lanceret i 2018 med målet om at reducere antallet af indbrud i private hjem og øge trygheden. Antallet af indbrud er faldet fra 48.670 i 2009 til 17.529 i 2020. Målet er at komme under 10.000 indbrud om året og dermed på niveau med vores nabolande.  

Samarbejde med erhvervslivet
I 2020 har Bo trygt sat gang i et samarbejde med en række aktører om at begrænse hæleri. Rigspolitiet, Dansk Erhverv, DBA, GulogGratis, Forbrugerrådet Tænk, Forsikring & Pension, Facebook samt auktionshusene Bruun Rasmussen og Lauritz.com deltager i samarbejdet, hvor aktørerne deler viden, erfaringer og muligheder for at gøre det sværere at afsætte hælervarer.

Derudover har Bo trygt i februar 2021 indgået en samarbejdsaftale med Dansk Erhverv og handelsplatformene DBA og GulogGratis. Underskriverne af aftalen, en såkaldt ’code of conduct’, forpligter sig til en række tiltag. Blandt andet:

  • Alle uidentificerede brugere, der opretter en ny salgsannonce, opfordres til at identificere sig
  • Alle uidentificerede brugerkonti, der udviser mistænkelig adfærd eller anmeldes for mistænkelig adfærd, skal lukkes omgående, indtil brugeren er identificeret eller mistanken er afklaret
  • Handelsplatformene advarer købere i konkrete handler, hvis sælger ikke er identificeret
  • Handelsplatformene skal hjælpe danske myndigheder med at identificere kriminelle, der forsøger at udnytte platformene til hæleri.

DBA og GulogGratis har allerede som led i samarbejdet gjort en indsats for at få flere brugere til at benytte NemID-validering, og begge handelsplatforme vil sætte øget fokus på NemID-validering de næste par år. Desuden er GulogGratis på vej til at tilbyde kunderne sikker betaling i form af pengedeponi og sikker forsendelse af varer. Det skal forebygge svindel og gøre det nemmere at identificere sælger, så handel med hælervarer bliver mere risikabelt.

Fakta om hæleri

  • Det anslås, at 250.000 danskere i 2019 købte 600.000 hælervarer for ca. 2 milliarder kroner
  • Hæleri på nettet er vokset markant de seneste år: 61% af danskere, der blev tilbudt hælervarer i 2019, oplevede det på købs- og salgsplatforme og sociale medier. Det er steget fra 35% i 2015
  • Designermøbler, værktøj, computere, smykker, sølvtøj og ure er blandt de mest populære hælervarer. Langt de fleste smykker, der ender på hælermarkedet, stammer fra indbrud i private hjem

Kilde: Peter Kruize, Center for Kriminalitetsanalyse for DKR og finansieret af Bo trygt: Det danske hælermarked 2014-2019

Kampagnen Hæler? Ikke mig

  • Med Anders Lund Madsen som frontfigur kører kampagnen ’Hæler? Ikke mig’ fra starten af marts til midt i maj. Danskerne vil især støde på kampagnen på DBA, GulogGratis og Facebook, da målet er at minde borgerne om de gode råd, når de er ved at shoppe brugt. Kampagnen kørte også i efteråret 2020
  • Læs mere om kampagnen på Bo trygts hjemmeside

Charlotte Ruge

Pressemedarbejder

Materialer