Voldsskader falder fortsat

29-08-2019

Selvom antallet af politianmeldelser er stigende, viser nye tal fra landets skadestuer, at antallet af voldsskader fortsat falder.

I 2018 blev 9.909 voldsskader registreret på danske skadestuer. Det er et fald sammenlignet med året før. Dermed fortsætter tendensen med mindre vold på landets skadestuer, men faldet er dog beskedent, så der kan være tale om stagnation.

Det viser undersøgelsen ”Vold i Danmark 2018 – belyst ved tal fra skadestuerne”, udarbejdet af Rambøll og Det Kriminalpræventive Råd.

- Vold er en kilde til utryghed for mange danskere. Derfor holder vi nøje øje med, hvordan volden udvikler sig. Skadestuerapporten giver os et indblik i, hvor udbredt volden er, og for 8. år i træk ser vi et lille fald i skadestuebesøg relateret til vold, siger Ingrid Soldal Eriksen, analytiker i Det Kriminalpræventive Råd.

Vold i nattelivet

Det er oftest mændene, der bliver udsat for vold, og volden sker især i weekendens natteliv. Derfor er nattelivet et godt sted at tage fat, hvis man vil nedbringe antallet af voldshændelser, og her kan forebyggende tiltag gøre en stor forskel, siger Ingrid Soldal Eriksen:

- Det er vigtigt, at lokale aktører tænkes ind i arbejdet med at skabe et trygt og sikkert natteliv, fx dørmænd, kioskejere, taxachauffører og andre øjne i natten. De kan kontakte politiet eller gribe ind på en nedtrappende måde, hvis der er optræk til konflikter. Samtidig anbefaler vi en ansvarlig udskænkningspolitik, fordi vi ved, at alkohol og vold hænger sammen.

Derudover viser ny forskning fra Københavns Universitet, hvor man har analyseret overvågningsvideoer, at tilskuere i ni ud af ti situationer griber ind, når de ser vold i gadebilledet.

- Det er banebrydende ny forskning, som ændrer på den hidtidige opfattelse af, at tilskuere til konfliktfyldte situationer er passive. Det betyder, at vi fremover skal kigge med nye øjne på voldshændelser i nattelivet og vurdere om tilskuere kan spille en aktiv rolle i forebyggelsen af vold.

Det Kriminalpræventive Råd vil derfor undersøge, hvordan man kan bruge den nye forskning i råd og vejledninger til, hvordan man skal forholde sig, når andre bliver truet. 

Mest vold i Region hovedstaden 

Årets skadestuerapport viser, at Region Hovedstaden er overrepræsenteret i voldsstatistikken. 46 pct. af alle voldsskader blev registreret her, selvom kun 32 pct. af landets borgere bor i regionen. Det modsatte gælder for Region Midtjylland, der med sine 12 pct. af voldsregistreringer er underrepræsenteret, idet regionen huser 23 pct. af befolkningen.

Kvinder mest udsat for vold i hjemmet

Den nye skadestuerapport afspejler også kønsmæssige forskelle. Mænd er mest udsatte for vold i nattelivet og i det offentlige rum, mens kvinder især bliver ramt af vold i hjemmet. Tallene viser også, at kvinder oftere end mænd udsættes for gentagen vold.

Vold på arbejdspladsen

Vold på arbejdspladsen har de senere år tegnet sig for en stigende andel af den samlede vold i Danmark. Især ansatte i offentlige servicebrancher – sundhedsvæsen, sociale institutioner, administration, forsvar og politi – er uforholdsmæssigt hårdt ramt af vold. Servicebrancherne tegner sig for over halvdelen af den arbejdsrelaterede vold (55 pct.), selvom de kun udgør 23 pct. af den samlede beskæftigelse.

Fakta fra rapporten

I 2018 blev 9.909 voldsskader registreret på danske skadestuer. Sammenlignet med de seneste år svarer det til et lille fald:

I 2017 var tallet 10.371
I 2016 var det 10.791
I 2015 var det 11.732

Antallet af politianmeldelser om vold har været stigende siden 2015. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at flere bliver udsat for vold. I 2015 blev Erstatningsnævnets praksis ændret, og det har formentlig ført til, at flere anmelder vold for at opnå erstatning.

Mænd er stadig i større risiko for at blive udsat for vold end kvinder. Men det er samtidig mændene, som de seneste år har oplevet det største fald i volden.

Unge mellem 15 og 24 år oplever i højere grad at blive udsat for vold i det offentlige rum og i forlystelses- og naturområder sammenlignet med øvrige aldersgrupper.

Materialer

Ingrid Soldal Eriksen
Ingrid Soldal Eriksen
Analytiker