DKRs formand om reformaftale

29-06-2018
Ungsdomskriminalitet Om os Kriminalitet og forebyggelse

Det Kriminalpræventive Råds formand Henrik Dam udtaler sig om aftalen mod ungdomskriminalitet, som han mener indeholder både gode og dårlige takter.

Regeringen har i samarbejde med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti netop landet en aftale af en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet.

Det Kriminalpræventive Råds formand Henrik Dam mener, at aftaler indeholder både gode og dårlige takter.

Henrik Dam udtaler:
- Jeg er overordnet glad og lettet over, at man har lyttet til eksperternes advarsler mod at sænke den kriminelle lavalder. Jeg er tilfreds med, at indsatsen baserer sig på sociallovgivningens regler, som allerede har de nødvendige redskaber i værktøjskassen. Det er især afgørende, fordi det her handler om børn helt ned til ti år.

Aftalen indeholder en buket af tiltag, hvor nogle af dem er gode, men vi må sande, at der også er tidsler i buketten.

Der er gode tiltag, som styrker kvaliteten i indsatsen og som fremmer forebyggelse og tværfaglighed:

  • Det er rigtig godt, at man styrker SSP og sikrer særlige forebyggelsesenheder i politiet. Vi er også glade for, at man vil drøfte forebyggelse i kredsrådene en gang årligt, så man udveksler gode erfaringer på tværs af kommuner og med den ansvarlige politiske ledelse.
  • Vi ser positivt på, at man vil stille lovkrav til kvaliteten af den pædagogiske indsats på institutioner, og at man vil undersøge om der er behov for mere uddannelse. Den professionelle pædagogiske indsats er afgørende for, at de unge mennesker kommer ud på den anden side og ikke begår kriminalitet igen.
  • Vi er tilfredse med, at Regeringen vil evaluere resultaterne af indsatsen over for de unge, der har været igennem det nye ungdomskriminalitetsnævn, så der er mulighed for at revidere og tilrette indsatsen.

Tidslerne:

  • Reformen var en enestående chance for at indføre genoprettende praksis i ungdomskriminalitetsnævnet. Det har man valgt ikke at gøre. Vi anbefaler derfor stadig en genoprettende praksis. Det giver gerningsmanden mulighed for at høre, hvordan offeret oplevede situationen. Dermed kan han eller hun nemmere påtage sig ansvaret og dermed hjælpe offeret med at bearbejde hændelsen. Det har vist gode resultater i Norge, og vi mener, det er vigtigt, at den unge indser konsekvenserne af sin kriminalitet, erkender sit ansvar og angrer for at kunne lære af sin handlinger.
  • Det er stærkt bekymrende at man med skærpelse af reglerne om ungepålæg vil pålægge unge ned til 13 år at udføre samfundsnyttigt arbejde. Der er ikke dokumentation for at det har genoprettede effekt. Man kan risikere at skabe modstand fra den unge. I stedet er der behov for tillid og samarbejde for at skabe forandring i den unges liv.
  • Vi er også stadig bekymrede for den øgede magtanvendelse for anbragte børn og unge på institutionerne. Når Regeringen øger beføjelserne til magtanvendelse og kropsvisitation, så er vi bange for, at det kan optrappe konflikter og øge stressniveauet og dermed spænde ben for barnets positive udvikling.