Ungdommens Folkemøde

05-09-2017

Grænser, kontrol og vold. Det er omdrejningspunktet for aktiviteter og debatter i DKRs telt på Ungdommens Folkemøde den 7.-8. september. Det foregår i Søndermarken på Frederiksberg i telt A29.

Mette og Charlotte med to figurer, der skal med på Ungdommens Folkemøde. Unge kan sætte mærkater på figurerne de steder man må - eller ikke må - røre.
På Ungdommens Folkemøde mødes unge til en demokratifestival med debatter, samtaler, musik og fællesskab i to dage. I DKRs telt vil debatterne særligt handle om vold og seksuelle overgreb. De unges input kan give et vigtigt indblik i problematikkerne set fra deres ståsted. 

Ungdomsmonopolet og rådgivning

Ud over gode råd fra Ungdomsmonopolet, styret af Emil Thorup, kan unge få rådgivning fra professionelle rådgivere fra Bryd Tavsheden, hvis de har overgreb tæt inde på livet. DKR afholder desuden en lukket workshop om seksuelle relationer og hvordan man undgår at overtræde andres grænser og få sine egne overtrådt. Workshoppen afholdes i samarbejde med Sex og Samfund

Program i telt A29

Torsdag den 7. september

10.30-11.30 - Skuespil om kærestevold
Oplev Jakob og Johanne, to professionelle skuespillere, opføre et skuespil om kærestevold. Det er en øjenåbner for, hvordan alt for mange kæresteforhold i Danmark ser ud. Skuespillet er sammensat af flere historier fra den virkelige verden, som Bryd Tavsheden har modtaget i deres rådgivning.

11.30-13.30 – Tal med en professionel rådgiver 
Professionelle rådgivere tilbyder råd og vejledning omkring vold i familien eller i kæresteforholdet. Alle samtaler er anonyme, og det, I taler om, bliver mellem dig og rådgiveren. Rådgiverne arbejder til dagligt i Bryd Tavsheden, hvor de har mødt og talt med mange børn og unge, der har været udsat for vold, og som har behov for at tale om det, de har oplevet.

13.30-14.30 – Ungdomsmonopolet med Emil Thorup
Kærester og kontrol - Hvad er i orden? Vær en del af Ungdomsmonopolet eller lyt med, når vi diskuterer dilemmaer om kærester, sex, kontrol og grænseoverskridende adfærd. Radio- og studievært Emil Thorup (moderator.dk) styrer slagets gang. Har du et dilemma, som du går og bøvler med, eller har du en ven, som du ikke ved, hvordan du skal hjælpe, så kom og stil dit spørgsmål til monopolet. Hvis du vil være anonym, kan du også putte dit spørgsmål i vores dilemma-krukke inden vi går i gang eller sende det på en mail til cru@dkr.dk eller sms til 41 74 73 80.

Emil Thorup er vært i Ungdomsmonopolet, der svarer på dilemmaer fra unge om torsdagen. Foto: Sara Toft Jessen/Skovdal.dk

Fredag den 8. september

10.30-11.30 – Skuespil om kærestevold
Oplev Jakob og Johanne, to professionelle skuespillere, opføre et skuespil om kærestevold. Det er en øjenåbner for, hvordan alt for mange kæresteforhold i Danmark ser ud. Skuespillet er sammensat af flere historier fra den virkelige verden, som Bryd Tavsheden har modtaget i deres rådgivning.

12.30-13.30 - Tal med en professionel rådgiver 
Professionelle rådgivere tilbyder råd og vejledning omkring vold i familien eller i kæresteforholdet. Alle samtaler er anonyme, og det, I taler om, bliver mellem dig og rådgiveren. Rådgiverne arbejder til dagligt i Bryd Tavsheden, hvor de har mødt og talt med mange børn og unge, der har været udsat for vold, og som har behov for at tale om det, de har oplevet.

13.30-14.30 – Trines historie om vold
Fysisk og psykisk vold var dagligdagen for Trine, da hun levede i et voldeligt forhold. Igennem et år var hun en af de omkring 19.500 unge kvinder i alderen 16 til 24 år, der årligt udsættes for fysisk, psykisk eller seksuel vold fra en kæreste. I dag er Trine heldigvis kommet ud af sit voldelige forhold. Kom og hør hende fortælle sin historie, og stil hende spørgsmål bagefter.

14.30-15.30 – Tal med en professionel rådgiver 