Vi gør noget rigtigt i Danmark. Ungdomskriminaliteten er faldende og er aldrig blevet målt lavere. Det må vi ikke glemme. Der er dog stadig en lille gruppe af kriminelle unge, som vi må tage hånd om.
Snart kommer Regeringen med et mere konkret reformudspil mod ungdomskriminalitet. Det, vi allerede ved, er, at Regeringen vil oprette et ’ungenævn’, der kan reagere hurtigt og effektivt over for kriminelle unge. Spørgsmålet er, hvor på spektret nævnet vil lægge sig i forhold til straf og forebyggende tiltag over for de unge.
Balance mellem konsekvens og forebyggelse
Vi vælger at tage de positive briller på og læser forslaget som en måde at handle hurtigt og konsekvent over for kriminelle unge. Vi håber ikke, at det reelt bliver en nedsættelse af den kriminelle lavalder, da det stik i mod hensigten kan skabe mere kriminelle unge. Vi håber derimod, at der vil være en fornuftig balance mellem konsekvens og forebyggelse, og at det afhænger af den enkelte sag.
Det er vigtigt at påpege, at unge, der bliver stemplet som kriminelle, i højere grad risikerer at blive det. Vi ved, at det er muligt at ændre en ung persons forløb ud i kriminalitet. Det viser en helt unik undersøgelse fra SFI, som dokumenterer, at man kan gøre en forskel under hele barnets og den unges udvikling. Vi må altså ikke give op over for de unge.
Genoprettende retfærdighed
DKR mener, at der ligger et uudnyttet potentiale i principperne bag genoprettende retfærdighed, hvor gerningsmand og offer mødes og sammen bearbejder den kriminelle hændelse. I udlandet har det vist lovende resultater. I Norge har man udviklet modellen stormøder, som indeholder tre hovedelementer. Den første er konfrontationen, hvor gerningsmanden kan give offeret en undskyldning og tage ansvar for sin kriminelle handling. Det gør, at offeret lettere kan komme sig oven på eventuel angst. Dernæst laver man en skræddersyet ungdomsplan sammen med politi, skole, socialforvaltning og den unges familie. Forskning viser, at det er centralt at inddrage familien, så den kan støtte op om indsatsen, som skal få den unge ud af en kriminel løbebane. Planen kan indeholde krav om, at den unge skal møde i skole, skal gå i misbrugsbehandling, vredeshåndtering eller hvad der giver mening i det enkelte tilfælde. Sidste element i modellen er opfølgningsteams, som skal føre kontrol og støtte den unge med at følge planen.
Der skal stilles krav til de unge
Vi håber, at Regeringen vil indarbejde modellen og det tre elementer, når ’ungenævnet’ skal føres ud i praksis. Modellen har vist meget lovende resultater i forhold til at reducere ungdomskriminalitet i udlandet. Hvis vi vil nå den sidste gruppe af unge kriminelle, anbefaler DKR, at man går denne vej. De unge vil opleve, at deres kriminelle handlinger har konsekvenser – både for dem selv og deres offer. Der bliver stillet krav til dem. Men der vil samtidig være hjælp og opbakning til at komme på rette spor igen.
Fra Altinget den 7. februar 2017.