Forebyggelse i fællesskaber

De udsatte boligområder i Danmark rummer store potentialer for positiv udvikling. Gennem innovative tiltag og øget investering i områderne kan man skabe forandringer, der fremmer trivsel og tryghed, og som ændrer billedet af udsatte boligområder med kriminalitet, utryghed og sociale udfordringer.

De syv cases, som præsenteres i dette katalog, illustrerer konkrete eksempler på, hvordan tværgående samarbejder mellem offentlige og private aktører kan skabe mærkbare forandringer i udsatte boligområder. Casene viser, hvordan fysisk planlægning, sociale indsatser og tæt samarbejde på tværs af sektorer kan skabe nye muligheder, hvor de unge kan finde job, innovation kan blomstre, og fællesskaber styrkes.

  • ForfatterDet Kriminalpræventive Råd
  • Årstal2024
  • Antal sider20
  • Publikationen er gratis

Vil du have mere inspiration ...?

Se 3 film som giver inspiration til samarbejder på tværs i udsatte boligområder her

Foreningen Mind Your Own Business hjælper unge fra udsatte miljøer med at udvikle deres egne mikrovirksomheder. Programmet styrker deres kompetencer i bl.a. matematik og engelsk, og de unge opbygger et stærkt netværk i både civilsamfundet og erhvervslivet.

Aktører bag initiativet:

  • Private virksomheder: Virksomhederne tager aktivt samfundsansvar og kan se indsatsen som en langsigtet rekrutteringsproces.
  • Civilsamfund: Frivillige mentorer fra bl.a. CBS, iværksættere og erhvervsaktive
  • Kommunen og boligforeninger: Skole- og fritidsklubberne varetager den pædagogiske og sociale opgave. 

Square One er et iværksætterhus i Gellerupparken, der giver unge en unik mulighed for at udvikle deres egne forretningsidéer og skabe fremtidige karriereveje. Iværksætterhuset tilbyder ikke bare arbejdsplads og netværk, men skaber muligheder i boligområdet, hvor unge nu ser iværksætteri som en reel vej til selvstændighed.

Aktører:

  • Entreprenøren: Har stået for finansiering og økonomi til indsatsen.
  • Boligforeningen: Bidrager med en boligsocialmedarbejder, der er interesseret i at positiv aktivitet i boligområdet.
  • Kommunen: Har været med til at finansiere indsatsen og kan skabe vej for at borgere kan komme i praktik hos mikrovirksomhederne.
  • Civilsamfundet: Lokale beboerdemokrater sikrer, at det kommercielle fokus ikke overskygger de sociale mål. 

Samvirket er et netværk i bydelene Gellerup og Toveshøj i det vestlige Aarhus. Netværket samler mennesker, som normalt ikke har kontakt med hinanden, om at udvikle området i en positiv retning.

Aktører:

  • Boligselskab: Brabrand Boligforening er tovholder på det uformelle netværk. Derfor har de én medarbejder, der bidrager til indsatsen otte timer om ugen. 
  • Kommunen: Aarhus Kommune understøtter Samvirket med den fysiske udvikling, beboerinformation og samarbejde med andre bydele. 
  • Entreprenøren: Enggaard deltager i netværksmøderne med flere repræsentanter og arbejder for at styrke relationen til beboerne. 

 

De almene boliger udgør ca. 20% af de i alt ca. 2,8 mio. boliger i Danmark. Nogle af disse boligområder kaldes 'udsatte boligområder' eller ’forebyggelsesområder’ på grund af forskellige udfordringer, der påvirker områderne i større eller mindre grad. Der er flest forebyggelsesområder og færrest omdannelsesområder. Læs mere om udsatte boligområder her