Drugging i Danmark

Undersøgelsen giver et dybdegående indblik i drugging i Danmark, bl.a. dens karakter, hvor den finder sted og motiver bag drugging.

Undersøgelsen baserer sig på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt unge mellem 15-35 år i Danmark og interviews med unge og profes sionelle aktører på feltet.   Undersøgelsen baserer sig også på feltarbejde i større danske byer.

Spørgeskemaundersøgelsen er  ikke  repræsentativ, men bygger på besvarelser fra unge fra hele landet.

Undersøgelsen viser bl.a., at  

1. Størstedelen af unge mellem 15-35 år føler sig trygge i nattelivet. 85 pct. angiver, at de føler sig enten ’tryg’ eller ’overvejende tryg’. Flere kvinder føler sig utrygge i nattelivet end mænd.
   
   
2. 35 pct. af kvinderne er bekymret for at blive drugget i nattelivet, mens tallet for mænd er 6 pct. For mange af særligt kvinderne er deres utryghed i nattelivet i høj grad forbundet med bekymringer for at blive udsat for drugging.
   
   
3. Op mod 16 pct. af de unge har oplevet eller mistænker at være blevet drugget i nattelivet – oftest på natklubber (49 pct. af tilfældene). De typiske stoffer, ifølge ofrene for drugging, er MDMA, GHB/GBL, rohypnol, benzodiazepiner og ketamin.
   
   
4. Blandt de unge, der har været eller mistænker at være udsat for drugging, er der mere end dobbelt så mange kvinder som mænd.  
   
   
5. Unge ser forskelligt på, hvornår noget er drugging – og om det er strafbart. Nogle unge mener først, at det er drugging, hvis der er en intention om at skade bag handlingen. 
   
   
6. Undersøgelsen identificerer syv motiver bag drugging, hvor særligt seksuel drugging og LOL-drugging er udbredt.

Se også resultaterne i et faktaark, som er baseret på undersøgelsen.