It-kriminalitet i tal

Senest opdateret 20-07-2022

It-kriminalitet kan opdeles i det man kalder computer-integritetsforbrydelser, computer-assisterede forbrydelser og computer-indholdsforbrydelser. Se hvor mange der bliver udsat.

Hvad er it-kriminalitet?

Man kan skelne mellem tre kategorier it-kriminalitet:

Computer-integritetsforbrydelser

Disse forbrydelser går ud på at skade en persons eller virksomheds it-system. Det er forbrydelser, der angriber computeren. Fx hacking, distribuering af malware, fx vira, orme og trojanske heste eller såkaldte DDoS-angreb, der går ud på at overbelaste en internetside.

Computer-assisterede forbrydelser

Disse forbrydelser har ofte et økonomisk sigte. Det er kendte kriminalitetsformer som tyveri og bedrageri, der begås ved hjælp af internetteknologi. Det er fx Nigeriabreve, phising eller indbrud i en netbank.

Computer-indholdsforbrydelser

Forbrydelserne handler om at besidde eller dele kriminelt materiale. Det kan være ulovligt indhold i filer, beskeder eller andre informationer, der sendes ud på internettet. Det er fx børnepornografisk, racistisk eller voldeligt materiale.

Hvor mange udsættes for it-kriminalitet?

I 2021 var ca. 3,5 % af danskerne mellem 16 og 74 år udsat for it-kriminalitet som misbrug af betalingskort, snyd ved handel, bedrageri, identitetstyveri og hadefulde ytringer. Det svarer til 150.000 personer.

2020 var andelen af ofre for it-kriminalitet ca. 5 %, i 2019 var andelen 4 % og i 2018 var det 3 %. Tallene fra 2020 er ikke direkte sammenlignelige med tallene fra de tidligere undersøgelser, da man tidligere ikke spurgte ind til hadefulde ytringer.

Nedenfor ses en oversigt over udviklingen i ofre for IT-kriminalitet.

Ofre for IT-kriminalitet

Kilde: Offerundersøgelserne 2005-2021. Tallene for 2020 og 2021 ikke er direkte sammenlignelige med de forudgående år, da disse også inkluderer spørgsmål om ’hadefulde ytringer'.

Kriminalitet mod privatpersoner

Nedenfor ses en oversigt over ofrene for forskellige typer IT-kriminalitet i 2019-2021. Her fremgår det, at misbrug af betalingskortoplysninger er den mest udbredte form for IT-kriminalitet.

Kriminalitetstype
Ofre for IT-kriminalitet fordelt på kriminalitetstype. Kilde: Offerundersøgelserne 2005-2021. 'Hadefulde ytringer' indgik først i undersøgelsen fra 2020.

Betalingskortsmisbrug

Det anslås, at 2,3 % af danskerne mellem 16 og 74 år var udsat for misbrug af betalingskortoplysninger i 2020. I 2021 var tallet faldet til 1,6 %, hvilket svarer til mellem 58.000 og 77.000 personer.

Det store fald kan skyldes, at der siden januar 2021 har været krav om, at der skal anvendes tofaktor-godkendelse ved betalinger på nettet, hvilket sandsynligvis har gjort det sværere at misbruge betalingskortoplysninger til nethandel.

Undgå dit betalingskort bliver misbrugt

Identitetstyveri

Ca. 0,3 % af danskerne mellem 16 og 74 år blev udsat for misbrug af personoplysninger i 2021. Det svarer til mellem 8.000 og 15.000 personer.

Identitetstyveri er hvis en anden person har anvendt dine personoplysninger, fx navn, CPR-nr., mailkonto, eller identitetsbeviser som kørekort eller sygesikringsbevis uden tilladelse, for at opnå en økonomisk gevinst. Dette kan fx ske ved at bestille varer på nettet eller ved at oprette abonnementer i dit navn. Misbrug af person- og identitetsoplysninger dækker ikke misbrug af betalingskortoplysninger over internettet.

Heldigvis er man stillet relativt godt, hvis man har været udsat for, at ens identitetsoplysninger er blevet misbrugt. I de fleste tilfælde, hvor ID-misbruget medfører et økonomisk tab, hæfter man nemlig som hovedregel ikke selv for dette tab – det gør kreditgiveren, typisk banken.

Undgå identitetstyveri

Chikane på nettet

I 2021 blev ca. 0,5 % af danskerne mellem 16 og 74 år udsat for hadefulde ytringer på nettet. Det svarer til mellem 17.000 og 28.000 personer. Hadefulde ytringer defineres her som negative ytringer over for personer fx på grund af deres etnicitet, seksualitet, politiske overbevisning eller lignende.

En anden undersøgelse fra 2017 viser, at ca. 0,48 % personer mellem 16 og 74 år blev udsat for chikane på internettet i 2017. Det er knapt 20.700 personer mod ca. 16.000 personer i 2014. Chikane defineres her som fx negative beskeder om en person på sociale medier, at sende beskeder fra personens mailkonto, at chatte i vedkommendes navn eller ændre personens facebook-profil (facerape) uden at have fået tilladelse. Misbruget af forskellige digitale profiler sker ikke for at opnå en økonomisk gevinst, men for at chikanere personen.

Handelsbedrageri

Handelsbedrageri på nettet kan ske på flere forskellige måder. Ofrene kan f.eks. blive snydt af en falsk webbutik (denne metode kaldes pharming) eller af privatpersoner, der køber/sælger varer på forskellige handelsplatforme.

I 2021 var ca. 1,5 % af danskerne mellem 16 og 74 år udsat for snyd ved samhandel på internettet. Det svarer til mellem 54.000 og 72.000 personer.

Udsættes man for handelsbedrageri, hæfter man i de fleste tilfælde selv for tabet. Dette gælder både, hvis man sælger en vare og aldrig modtager betaling, eller hvis man køber en vare, som man aldrig modtager eller som viser sig at være en billig kopi.

Undgå at blive snydt ved handel på internettet

Kontaktbedrageri

Kontaktbedrageri eller forskudsbedrageri er, hvis man overfører penge til en person, som man har fået kontakt til over internettet, og som senere viser sig at være en bedrager. Overførslen kan fx bestå af hjælp til rejseudgifter eller penge, man betaler i forskud for at modtage et større beløb. Det kan være en arv fra et ukendt familiemedlem, en lotterigevinst eller glemte konti. Bedrageren kan både være en person, ofret ikke kender, en person, der udgiver sig for at være én, ofret kender, eller en person, ofret har mødt online, fx på et datingsite (det kaldes også datingbedrageri).

I 2021 angav 0,4 % af befolkningen mellem 16 og 74 år, at de havde været udsat for kontaktbedrageri, hvilket svarer til mellem 13.000 og 22.000 personer.

Undgå at blive offer for afpresning og kontaktbedrageri (forskudsbedrageri).

Anja Schulze-Larsen
Anja Schulze-Larsen
Specialkonsulent
Helena Juul Kanafani
Helena Juul Kanafani
Analytiker

Kilder

Justitsministeriets Offerundersøgelse 2005-2020

Kruize: Internetkriminalitet 2017

Materialer