It-kriminalitet i tal

It-kriminalitet kan opdeles i det man kalder computer-integritetsforbrydelser, computer-assisterede forbrydelser og computer-indholdsforbrydelser. Se hvor mange der bliver udsat.

Hvad er it-kriminalitet?

Man kan skelne mellem tre kategorier it-kriminalitet:

Computer-integritetsforbrydelser

Disse forbrydelser går ud på at skade en persons eller virksomheds it-system. Det er forbrydelser, der angriber computeren. Fx hacking, distribuering af malware, fx vira, orme og trojanske heste eller såkaldte DDoS-angreb, der går ud på at overbelaste en internetside.

Computer-assisterede forbrydelser

Disse forbrydelser har ofte et økonomisk sigte. Det er kendte kriminalitetsformer som tyveri og bedrageri, der begås ved hjælp af internetteknologi. Det er fx Nigeriabreve, phising eller indbrud i en netbank.

Computer-indholdsforbrydelser

Forbrydelserne handler om at besidde eller dele kriminelt materiale. Det kan være ulovligt indhold i filer, beskeder eller andre informationer, der sendes ud på internettet. Det er fx børnepornografisk, racistisk eller voldeligt materiale.

Hvor mange udsættes for it-kriminalitet?

Ca. 10 % af danskerne mellem 16 og 74 år var i 2019 udsat for it-kriminalitet eller forsøg på det. Det svarer til mellem 422.000 og 470.000 personer. 38% af dem har angivet, at de rent faktisk var udsat for kriminalitet og ikke bare forsøg på det.

Der er tale om en signifikant stigning i forhold til 2018, hvor 8 % angav at have været udsat for it-kriminalitet eller forsøg på det.

Berigelseskriminalitet (tyveri og bedrageri) på internettet er uden tvivl udbredt og noget, vi skal tage meget alvorligt. I 2019 var berigelseskriminalitet lige så hyppigt på nettet som i den fysiske verden, hvor 10 % af danskerne mellem 16 og 74 år, angav, at de var blevet udsat for tyveri generelt.

Kriminalitet mod privatpersoner

Betalingskortsmisbrug

Den mest udbredte form for it-kriminalitet mod privatpersoner er betalingskortsmisbrug. Det anslås, at 2,6 % af danskerne mellem 16 og 74 år var udsat for denne form for it-kriminalitet i 2019.

Heldigvis er misbrug af betalingskort et område, hvor man som forbruger holdes økonomisk skadesfri i de fleste tilfælde.

Undgå dit betalingskort bliver misbrugt

Identitetstyveri

Ca. 0,4 % af danskerne mellem 16 og 74 år blev udsat for misbrug af personoplysninger i 2019.

Identitetstyveri er hvis en anden person har anvendt dine personoplysninger, fx navn, CPR-nr., mailkonto, eller identitetsbeviser som kørekort eller sygesikringsbevis uden tilladelse, for at opnå en økonomisk gevinst. Dette kan fx ske ved at bestille varer på nettet eller ved at oprette abonnementer i dit navn. Misbrug af person- og identitetsoplysninger dækker ikke misbrug af betalingskortoplysninger over internettet.

Heldigvis er man stillet relativt godt, hvis man har været udsat for, at ens identitetsoplysninger er blevet misbrugt. I de fleste tilfælde, hvor ID-misbruget medfører et økonomisk tab, hæfter man nemlig som hovedregel ikke selv for dette tab – det gør kreditgiveren, typisk banken.

Misbrug af digitale profiler

Ca. 0,48 % personer mellem 16 og 74 år blev udsat for chikane på internettet i 2017. Det er knapt 20.700 personer mod ca. 16.000 personer i 2014. Chikane kan fx være at skrive negative beskeder om en person på sociale medier, sende beskeder fra personens mailkonto, chatte i vedkommendes navn eller ændre personens facebook-profil (facerape) uden at have fået tilladelse. Misbruget af forskellige digitale profiler sker ikke for at opnå en økonomisk gevinst, men for at chikanere personen.

Undgå identitetstyveri

Handelsbedrageri - pharming

Handelsbedrageri på nettet kan ske på flere forskellige måder. Ofrene kan f.eks. blive snydt af en falsk webbutik (denne metode kaldes pharming) eller af privatpersoner, der køber/sælger varer på forskellige handelsplatforme.

I 2019 var ca. 1,5 % af danskerne mellem 16 og 74 år udsat for handelsbedrageri på internettet.

Udsættes man for handelsbedrageri, hæfter man i de fleste tilfælde selv for tabet. Dette gælder både, hvis man sælger en vare og aldrig modtager betaling, eller hvis man køber en vare, som man aldrig modtager eller som viser sig at være en billig kopi.

55 % af de personer, der blev snydt ved handel på nettet i 2019, vurderede det økonomiske tab til at være mellem 500-2.999 kr. I alt betalte ofrene selv 93 % af det samlede økonomiske tab i 2019.

Undgå at blive snydt ved handel på internettet

Kontaktbedrageri

Kontaktbedrageri eller forskudsbedrageri er, hvis man overfører penge til en person, som man har fået kontakt til over internettet, og som senere viser sig at være en bedrager. Overførslen kan fx bestå af hjælp til rejseudgifter eller penge, man betaler i forskud for at modtage et større beløb. Det kan være en arv fra et ukendt familiemedlem, en lotterigevinst eller glemte konti. Bedrageren kan både være en person, ofret ikke kender, en person, der udgiver sig for at være én, ofret kender, eller en person, ofret har mødt online, fx på et datingsite (det kaldes også datingbedrageri).

I 2019 angav 0,3 % af befolkningen mellem 16 og 74 år, at de havde været udsat for kontaktbedrageri.

Undgå at blive offer for afpresning og kontaktbedrageri (forskudsbedrageri).

Anja Schulze-Larsen

Udviklingsskonsulent

Helena Juul Kanafani

Analytiker

Kilder

Justitsministeriets Offerundersøgelse 2005-2019

Kruize: Internetkriminalitet 2017

Materialer

Politiets lille film giver et overblik over it-kriminaliteten i Danmark.