Indbrud i tal

Indbrudstallet er stadig meget højt i Danmark, selvom det er faldet i de seneste år.

Aktuelle tal

  • I 2020 blev der anmeldt 17.529 indbrud i Danmark
  • Det svarer til, at 0,6 procent af danske boliger blev udsat for indbrud i 2020
  • Indbrudstallet været stabilt faldende i Danmark siden 2011. 

Udvikling

Fra 2007 skete der en markant stigning i antallet af anmeldte indbrud – en stigning, der toppede i 2009 med 48.670 anmeldte indbrud.

Siden 2011 er antallet af anmeldelser imidlertid faldet, og indbrudsniveauet for 2020 er på det laveste niveau længe.

Udviklingen i antallet af indbrud fra 2010-2020

Hvornår sker indbruddene?

Indbrud sker året rundt, men der er nogle tidspunkter, hvor tyvene er særligt aktive. Tyvenes aktivitetsniveau er relativt højt i de perioder, hvor folk typisk ikke er hjemme. Samtidig er det højt i det mørke halvår. Mørke er attraktivt for tyvene, dels fordi det gør det nemmere at skjule sig for naboer og dels fordi det nemt at se, om der er nogen hjemme.

  • Der sker flest indbrud i det mørke halvår
  • I ferieugerne 7, 27 - 29, 42 er der særligt mange indbrud
  • Der sker flest indbrud fredag og lørdag, særligt i villaer 
  • I villaer sker indbrud fortrinsvis mellem kl. 17 - 20
  • I lejligheder er indbruddene mere spredt ud, men sker oftest mellem kl. 11 - 19. 

Hvor sker indbrud?

Indbrudsniveauet varierer fra kommune til kommune.

Her ses de 10 kommuner med det højeste indbrudsniveau i 2020. For at kunne sammenligne kommunerne vises antallet af indbrud pr. 1000 husstand.

Dragør

16,4

Hørsholm

15,6

Hvidovre

15,5

Rødovre

15,0

Rudersdal

14,1

Solrød

13,2

Høje-Taastrup

12,8

Vallensbæk

12,5

Gentofte

12,3

Greve

12,0
 

De sjællandske kommuner er hårdest ramt. Dragør Kommune havde det højeste indbrudsniveau i 2020.

Størst risiko for indbrud

  • Villaen er tyvens foretrukne boligtype. Indbrudsrisikoen er omkring 3,5 gange større i villaer sammenlignet med lejligheder. Villaer er særligt attraktive af flere grunde. Risikoen for at blive opdaget i villaer er lille, fordi der er relativ stor afstand til naboer, og der er typisk et stakit eller en hæk, tyven kan skjule sig bag. Samtidig er det i en villa nemt at spotte om der er værdifulde genstande. Der er typisk også flere flugtveje, fx en terrasse- eller kælderdør. 
  • I gennemsnit får én ud af 100 boliger indbrud i løbet af et år, men for boliger, som har haft indbrud en gang, er indbrudsrisikoen én ud af 17. Risikoen er altså omkring fem gange højere end for andre boliger. 
  • Også naboerne omkring indbrudsboligen risikerer at få indbrud i tiden lige efter. Boliger i en radius på 200 meter fra indbruddet har en fordoblet risiko de næste 14 dage. 
  • Kommuner med højere gennemsnitlig husstandsindkomst, har større indbrudsrisiko. Det vidner om, at tyve laver indbrud der, hvor der er det største forventede udbytte. 
  • I byområder, hvor boligerne typisk liggere tæt, er der en større indbrudsrisiko. En af forklaringerne er, at indbrud ”smitter” til nærtliggende huse. 
  • Boliger placeret tæt på større veje har større indbrudsrisiko. Tyven har nemmere ved at undersøge området, få adgang til boligen og komme hurtigt væk efter indbruddet, hvis der er en større vej tæt på.

Materialer

Lasse Nikolaj Staun
Lasse Nikolaj Staun
Analytiker
21 76 02 50

Kilder

Danmarks Statistik

Lasse Suenpera  Liebst m.fl, 2019: Indbrud i Danmark – Geografiske og tidslige mønstre

Manne Gerell og Laura Hoppe, 2019: Near-repeat burglary patterns in Malmo