Indbrud i tal

Indbrudstallet er stadig meget højt i Danmark, selvom det er faldet i de seneste år.

Aktuelle tal

  • I 2019 blev der anmeldt 24.705 indbrud i Danmark
  • Det svarer til, at 1 % af danske boliger blev udsat for indbrud i 2019
  • Indbrudstallet været stabilt faldende i Danmark siden 2011
  • Det danske indbrudsniveau er markant højere end i vores nabolande. 

Udvikling

Fra 2007 skete der en markant stigning i antallet af anmeldte indbrud – en stigning, der toppede i 2009 med 48.670 anmeldte indbrud.

Siden 2011 er antallet af anmeldelser imidlertid faldet, og niveauet for 2019 er det laveste niveau siden 1982 med 24.705  indbrudsanmeldelser.

Hvornår sker indbruddene?

Indbrud sker året rundt, men der er nogle tidspunkter, hvor tyvene er særligt aktive. Tyvenes aktivitetsniveau er relativt højt i de perioder, hvor folk typisk ikke er hjemme. Samtidig er det højt i det mørke halvår. Mørke er attraktivt for tyvene, dels fordi det gør det nemmere at skjule sig for naboer og dels fordi det nemt at se, om der er nogen hjemme.

  • Der sker flest indbrud i det mørke halvår
  • I ferieugerne 7, 27 - 29, 42 er der særligt mange indbrud
  • Der sker flest indbrud fredag og lørdag, særligt i villaer 
  • I villaer sker indbrud fortrinsvis mellem kl. 17 - 20
  • I lejligheder er indbruddene mere spredt ud, men sker oftest mellem kl. 11 - 19. 

Hvor sker indbrud?

Indbrudsniveauet varierer fra kommune til kommune.

Her ses de 10 kommuner med det højeste indbrudsniveau i 2019. For at kunne sammenligne kommunerne vises antallet af indbrud pr. 1000 husstand.

Dragør

24,5

Rudersdal

23,6

Hørsholm

22,9

Gentofte

20,2

Allerød

18,8

Gladsaxe

18,3

Greve

16,3

Solrød

16,1

Herlev

15,8

Vallensbæk

15,7

De sjællandske kommuner er hårdest ramt. Dragør Kommune havde det højeste indbrudsniveau i 2019.

Størst risiko for indbrud

  • Villaen er tyvens foretrukne boligtype. I 2019 blev 77% af indbruddene i Danmark begået i villaer, selvom villaerne kun tegner sig for 58% af danske husstande. Villaer er særligt attraktive af flere grunde. Risikoen for at blive opdaget i villaer er lille, fordi der er relativ stor afstand til naboer, og der er typisk et stakit eller en hæk, tyven kan skjule sig bag. Samtidig er det i en villa nemt at spotte om der er værdifulde genstande. Der er typisk også flere flugtveje, fx en terrasse- eller kælderdør. 
  • I gennemsnit får én ud af 100 boliger indbrud i løbet af et år, men for boliger, som har haft indbrud en gang, er indbrudsrisikoen én ud af 17. Risikoen er altså omkring fem gange højere end for andre boliger. 
  • Også naboerne omkring indbrudsboligen risikerer at få indbrud i tiden lige efter. Boliger i en radius på 200 meter fra indbruddet har en fordoblet risiko de næste 14 dage. 
  • Kommuner med højere gennemsnitlig husstandsindkomst, har større indbrudsrisiko. Det vidner om, at tyve laver indbrud der, hvor der er det største forventede udbytte. 
  • I byområder, hvor boligerne typisk liggere tæt, er der en større indbrudsrisiko. En af forklaringerne er, at indbrud ”smitter” til nærtliggende huse. 
  • Boliger placeret tæt på større veje har større indbrudsrisiko. Tyven har nemmere ved at undersøge området, få adgang til boligen og komme hurtigt væk efter indbruddet, hvis der er en større vej tæt på.

Materialer

Lasse Nikolaj Staun

Lasse Nikolaj Staun

Analytiker
21 76 02 50

Kilder

Danmarks Statistik

Lasse Suenpera  Liebst m.fl, 2019: Indbrud i Danmark – Geografiske og tidslige mønstre

Manne Gerell og Laura Hoppe, 2019: Near-repeat burglary patterns in Malmo