Ved en mail af den 14. oktober 2025 har Justitsministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd (DKR) om en udtalelse vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030 m.v.).
I den anledning skal DKR oplyse, at vi er et uafhængigt vidensbaseret råd, og vores formål er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge kriminalitet.
Særligt om strafskærpelser og forebyggelse af kriminalitet
DKR har noteret sig, at lovforslaget blandt andet indeholder en række forslag om strafskærpelser. DKR anerkender, at der er forskellige hensyn og formål med strafskærpelser. Hvorvidt strafferammen skal reguleres på et område, bør dermed ses i lyset af, hvad der ønskes opnået hermed.
DKR mener, at det er vigtigt, at lovgiver har øje for de forskelligartede konsekvenser, der kan være ved at skærpe straffene, bl.a. risikoen for, at strengere straffe kan føre til øget kriminalitet.
DKR mener, at det er meget væsentligt at have fokus på straffens formål i forhold til at mindske kriminalitet i samfundet. DKR opfordrer derfor til, at der ikke alene investeres i strafskærpelser, men at der også er fokus på de elementer, som vi ved, der kan bidrage til at reducere kriminalitet. Der bør således anvendes alternativer til fængselsstraf, når det er muligt, se mere herom nedenfor. Og så er det vigtigt at prioritere resocialiserende tiltag i fængslerne.
Ligeledes opfordrer rådet til, at der investeres mere i øvrige elementer i straffesagskæden, som vides at have en kriminalpræventiv effekt, herunder at øge opdagelsesrisikoen, så sandsynligheden for at blive dømt og stillet til ansvar for sine kriminelle handlinger øges. Forskning viser, at en person er mindre tilbøjelig til at begå en forbrydelse, hvis risikoen for at blive opdaget og straffet er stor.
Opdagelsesrisikoen samt andre processuelle forhold, f.eks. ventetider ved domstolene, bør også prioriteres ud fra det hensyn, at de vurderes at være af betydning for ofres og befolkningens tilfredshed med retssystemet samt deres retsfølelse.
Ligeledes bør samarbejde om løsladelse mellem kriminalforsorgen og kommunerne opstartes så tidligt som muligt. Der skal i det hele taget være fokus på overgangen mellem afsoning og et liv på fri fod, således at løsladte får bedre mulighed for at leve et liv med beskæftigelse, bolig og uden misbrug mv.
Alternativer til afsoning af fængselsstraf
Rådet støtter, at der anvendes alternativer til afsoning af fængselsstraf, når det er passende og muligt. Det er en gevinst for samfundsøkonomien, at færrest mulige afsoner i fængsler, en gevinst for den dømte, der får bedre betingelser for et kriminalitetsfrit liv efter afsoning, og en gevinst for pårørende til de dømte, der oplever færre negative konsekvenser.
Særligt om varetægtssurrogat på egen bopæl med elektronisk fodlænke og yderligere tiltag til at nedbringe omfanget af varetægtsfængsling
Rockwool Fondens Forskningsenhed er en blandt flere, som har peget på, at Danmark bruger varetægtsfængsling i et væsentligt højere omfang end de fleste andre europæiske lande, både målt i forhold til befolkningens størrelse og i relation til, hvor stor en andel de varetægtsfængslede udgør af samtlige fængslede. Rigsadvokatens nylige analyse af anvendelsen af varetægtsfængslinger viser, at antallet af varetægtsfængslinger er faldet markant, mens gennemsnittet af forløbenes varighed samlet er højere.
Forskning peger på, at varetægtsfængsling har negative konsekvenser for den varetægtsfængsledes tilknytning til arbejdsmarkedet og for personens familieliv.
Af nævnte grunde er det vigtigt, at varetægtsfængsling kun benyttes, når det er nødvendigt, og det er samtidig vigtigt, at den varetægtsfængslede ikke sidder fængslet længere, end hvad der må være nødvendigt.
Rådet finder det derfor meget positivt, at man med forslaget ønsker at skabe mindre indgribende forhold for varetægtsfængslede gennem varetægtssurrogat på egen bopæl med elektronisk fodlænke, samt at forslaget indeholder tiltag, der skal nedbringe omfanget af varetægtsfængsling. De nævnte forslag bør evalueres med henblik på at afdække deres virkning.
Særligt om udvidelse af muligheden for prøveløsladelse efter halvdelen af straffetiden
Udvidelsen af muligheden for prøveløsladelse under betingelse af, at vedkommende udfører samfundstjeneste og underlægger sig andre individuelt fastsatte vilkår, giver mulighed for, at flere dømte kan bidrage positivt til samfundet.
Dertil kommer, at undersøgelser viser, at børn i familier med en indsat forælder er i større risiko end andre børn for at få problemer med skolegangen, er i større risiko for at blive anbragt uden for hjemmet og i større risiko for selv at komme ind på en kriminel løbebane.
Hvis flere dømte kan prøveløslades med krav om samfundstjeneste fremfor fortsat afsoning, vil disse negative effekter forventeligt kunne reduceres.
Udvidelse af brugen af samfundstjeneste vil også alt andet lige betyde færre indsatte og dermed frigøre kapacitet og ressourcer i fængslerne.
Rådet henviser her også til sit svar på høring over Straffelovrådets betænkning nr. 1585 om fodlænkeordninger og samfundstjeneste.
Rådet finder det derfor positivt, at man ønsker at udvide anvendelsesområdet for tidlig prøveløsladelse.
Særligt om udvidelse af muligheden for fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (»front door«-fodlænkeordningen) og udvidelse af muligheden for udstationering til egen bopæl med fodlænke (»back door«-fodlænkeordningen) eller til udslusningsfængsel
Udvidelse af anvendelsen af fodlænkeordningen som afsoningsform kan reducere risikoen for recidiv, da ordningen giver dømte mulighed for at bevare deres tilknytning til både arbejdsmarkedet og familien. Forskning peger på, at afsoning med fodlænke frem for fængselsstraf mindsker andelen, som er afhængige af sociale ydelser, øger andelen, som består en ungdomsuddannelse, reducerer risikoen for at indgå i NEET-gruppen (Neither in Employment, Education or Training), øger indkomst og forbedrer arbejdsmarkedstilknytning.
Flere undersøgelser bekræfter disse positive effekter.
Dertil kommer, som tidligere nævnt, at undersøgelser viser, at børn i familier med en indsat forælder er i større risiko end andre børn for at få problemer med skolegangen, er i større risiko for at blive anbragt uden for hjemmet og i større risiko for selv at komme ind på en kriminel løbebane.
Udvidelsen af fodlænkeordningen vil på samme måde som prøveløsladelse i kombination med samfundstjeneste alt andet lige betyde færre indsatte og dermed også frigøre kapacitet og ressourcer i fængslerne.
Rådet finder det derfor positivt, at man ønsker at udvide muligheden for fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (»front door«-fodlænkeordningen) og udvidelse af muligheden for udstationering til egen bopæl med fodlænke (»back door«-fodlænkeordningen) eller til udslusningsfængsel. Rådet vil desuden opfordre til, at de nævnte forslag evalueres med henblik på at afdække deres virkning.
Rådet vil også her henvise til sit svar på høring over Straffelovrådets betænkning nr. 1585 om fodlænkeordninger og samfundstjeneste.
Særligt om indførelse af en ny ordning om opkrævning af sagsomkostninger i straffesager
Forskning peger på, at gæld – herunder gæld pga. sagsomkostninger – kan påvirke de dømtes boligsituation, beskæftigelse og sociale relationer negativt. Desuden viser forskning, at der er en stærk sammenhæng mellem gældsættelse generelt og risikoen for kriminalitet. DKR finder det i den forbindelse positivt, at lovforslaget indeholder forslag om nye regler om betinget opkrævning af sagsomkostninger under forudsætning af, at den dømte holder sig kriminalitetsfri i fem år efter nærmere fastlagt tidspunkt. Rådet vil dog her gøre opmærksom på, at der i ’Rapport vedrørende en ny model for opkrævning af straffesagsomkostninger’ henvises til bemærkninger i betænkning nr. 1547/2014 om, at krav om en kriminalitetsfri periode vil kunne begrænse den resocialiserende effekt.
Rådet noterer sig, at ordningen er aldersmæssigt afgrænset til dømte, der var mellem 15 og 25 år på gerningstidspunktet, førstegangsdømte over 25 år og bagudrettet for personer, der var mellem 15 og 25 år på gerningstidspunktet mellem februar 2010 og januar 2026. Rådet bemærker, at den aldersmæssige afgrænsning er i overensstemmelse med anbefalinger fra arbejdsgruppen vedrørende en ny model for opkrævning af straffesagsomkostninger om at prioritere de unge i ordningen.
Venlig hilsen
Anne-Julie Boesen Pedersen
Sekretariatschef, Det Kriminalpræventive Råd