Ved en mail af den 26. august 2024 har Justitsministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd (DKR) om eventuelle bemærkninger vedrørende udkast til bekendtgørelse om ungekriminalforsorgens tilsyn med barnets eller den unges efterlevelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse (bekendtgørelse om ungekriminalforsorgens tilsyn) samt udkast til bekendtgørelse om ungekriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse (bekendtgørelse om ungekriminalforsorgens reaktioner).
I den anledning skal DKR oplyse, at vi er et uafhængigt vidensbaseret råd, og vores formål er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge kriminalitet.
Ungekriminalforsorgens tilsyn med efterlevelse af afgørelse
Rådet finder det positivt, at det ønskes at skabe muligheden for, at tilsyn kan begrænses eller sættes i bero, hvor barnets/den unges forhold tilsiger det.
DKR anser det for positivt, at der herved gives bedre mulighed for at tilrettelægge individuelt tilpassede forløb.
Hyppige tilsyn, som kan være forbundet med lang transporttid, risikerer at gå ud over barnets skolegang og skoletilknytning. Det er derfor positivt, at de foreslåede ændringer indebærer muligheden for at begrænse tilsynet, eller sætte det i bero, hvis barnets forhold tilsiger det.
DKR mener, at der skal være fokus på at forbedre kvaliteten af tilsynene, herunder i forhold til tilsynsførendes uddannelse, tilsynets indhold og i forhold til fortsat at forbedre muligheden for individuel tilpasning af tilsynet, så tilsynet i højere grad vil kunne være en hjælp for barnet/den unge og bidrage til dennes positive udvikling.
Der er ikke noget uddannelseskrav for tilsynsførende, som alene har en kontrolfunktion, og nogle børn og unge har svært ved at se meningen med indholdet i tilsynssamtalerne.[1] Uddannelseskrav for tilsynsførende vil kunne bidrage til at sikre kvaliteten af indholdet på tilsynsmøderne.
Hvad angår bestemmelsen i § 12 i udkastet, skal DKR opfordre til, at det tydeliggøres, hvad ’helt særlige tilfælde’ omfatter.
Det vil være positivt, om bestemmelsen kan finde anvendelse i tilfælde, hvor barnet/den unge bor langt væk fra ungekriminalforsorgsenheden, herunder tilfælde hvor barnet/den unge har skolefravær som følge af et tilsynsbesøg – med forudsætning om at barnets/den unges forhold tilsiger dette.[2]
Det vil desuden være positivt, om bestemmelsen kan finde anvendelse i tilfælde, hvor tilsynssamtalen på grund af barnets/den unges funktionsnedsættelse ikke er meningsfuld, herunder f.eks. hvor barnet/den unge ikke kognitivt forstår samtalens formål, eller hvor barnet/den unge i forvejen modtager en omfattende social indsats og er i dialog med en række professionelle voksne.[3]
Hvad angår både § 12 og § 22, stk. 3, vil det være positivt, om bestemmelserne vil kunne finde anvendelse som anerkendelse af børn og unge, der tydeligt har vist, at de efterlever afgørelsen og er på rette spor, herunder som et skridt i retning mod ophør af foranstaltning(er) i et forbedringsforløb, jf. ungdomskriminalitetslovens § 21. Det vil give ungetilsynsførende bedre mulighed for (hurtigt og uden inddragelse af nævnet) at tilrettelægge individuelt tilpassede forløb og lade barnet/den unge mærke, at deres indsats for at efterleve afgørelsen i nævnet lønner sig. Det kan bidrage positivt til barnets/den unges videre motivation.[4]
Ungekriminalforsorgens reaktioner
Hvad angår bestemmelsen i § 15, skal rådet bemærke, at der allerede i dag er fastsat regler herom i ungdomskriminalitetslovens § 51. Tilsvarende kan Ankestyrelsen, jf. ungdomskriminalitetslovens § 21, stk. 5, orientere Ungdomskriminalitetsnævnet om, at en kommune i en konkret sag ikke foretager de fornødne sagsskridt, hvorefter nævnet kan pålægge kommunen at udmønte afgørelsen inden for en nærmere angivet tidsfrist.[5]
Rådet støtter op om, at det som udgangspunkt er bedst, hvis ungekriminalforsorgens reaktioner iværksættes hurtigst muligt. Af flere grunde kan det dog i konkrete tilfælde være uhensigtsmæssigt, hvis der er krav om, at reaktionen gennemføres med det samme.
Med den formulering, som udkastet lægger op til – hvis kommunen ikke efterlever afgørelsen med det samme – kan der være risiko for, at der iværksættes uhensigtsmæssige midlertidige løsninger. Har barnet/den unge fået afgørelse om flere foranstaltninger i et forbedringsforløb, kan det virke kontraproduktivt, at alle foranstaltninger opstartes samtidigt (parallelt med intenst opstartsforløb af tilsynssamtaler i ungekriminalforsorgen). Det kan derimod være hensigtsmæssigt, at et forbedringsforløb med flere forskellige foranstaltninger kan tilrettelægges, så de enkelte foranstaltninger kan udmøntes på forskellige tidspunkter i forskellige faser. Der kan desuden være tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt med en grundig afklaringsproces, inden afgørelsen udmøntes, f.eks. i forhold til at finde det rette match mellem barnet/den unge og et anbringelsessted.[6] Ventetid på socialfaglige tilbud kan vanskeliggøre rettidig udmøntning af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser, herunder ventetid på støttekontaktpersoner og familiebehandlere i kommunerne.[7]
Venlig hilsen
Anne-Julie Boesen Pedersen
Sekretariatschef, Det Kriminalpræventive Råd
[1] Justitsministeriets Forskningskontor, 2022, 6.1.5 Børnenes/de unges og forældremyndighedsindehavernes oplevelser af tilsynssamtalerne, s. 32-34. Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager (justitsministeriet.dk)
[2] Justitsministeriets Forskningskontor, 2022, 6.1.5 Børnenes/de unges og forældremyndighedsindehavernes oplevelser af tilsynssamtalerne, s. 32-34. Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager (justitsministeriet.dk)
[3] Justitsministeriets Forskningskontor, 2022, 7.2 Årsager til unddragelse af tilsyn og manglende efterlevelse af afgørelser, s. 43-45. Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager (justitsministeriet.dk)
[4] Justitsministeriets Forskningskontor, 2022, 9.6 Ungekriminalforsorgens og kommunernes erfaringer med anmodning om ændring eller ophør af forbedringsforløb, s. 58-60. Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager (justitsministeriet.dk)
[5] Justitsministeriets Forskningskontor, 2022, 4.1 Ungekriminalforsorgens tilsyn med kommunernes udmøntning af afgørelser, s. 22. Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager (justitsministeriet.dk)
[6] Justitsministeriets Forskningskontor, 2022, 4.2 De professionelles erfaringer med udmøntningen af afgørelser, s. 23-24. Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager (justitsministeriet.dk)
[7] Justitsministeriets Forskningskontor, 2022, 4.2 De professionelles erfaringer med udmøntningen af afgørelser, s. 23-24. Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager (justitsministeriet.dk)