Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

13-03-2024

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV)

Ved en mail af den 9. februar 2024 har Justitsministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd (DKR) om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV).

I den anledning skal DKR oplyse, at vi er et uafhængigt vidensbaseret råd, og vores formål er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge kriminalitet.

Det bemærkes, at DKR har begrænset sit svar til bestemmelser, som vi vurderer, er af betydning for forebyggelse af kriminalitet ud over retsforfølgning og straf.

Rådet har noteret sig, at der vil blive nedsat en tværministeriel forebyggelseskommission og det hilser vi velkomment.

Etablering af en retlig ramme med henblik på at sikre øget informationsdeling i SSP-samarbejdet (§ 2, nr. 2 - 3.1.1.1. og underpunkter).

DKR deler intentionen om, at samfundet skal have en ambitiøs tilgang til forebyggelse af kriminalitet, og at vi skal optimere vores indsats for at bryde fødekæden til banderne.

Udveksling af information mellem politiet og kommunerne i SSP-samarbejdet er et vigtigt redskab i en koordineret forebyggende indsats. Der har været hjemmel i RPL § 115 til at tilsidesætte tavshedspligten og udveksle oplysninger med det formål i en lang årrække.

Afgrænsningen af hvilke oplysninger, der kan udveksles, og hvad der er nødvendigt, er vanskelig og har løbende givet anledning til tvivl hos de medarbejdere, der indgår i samarbejdet. Der kan derfor være god grund til at præcisere anvendelsesområdet.

Det angives i bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med den foreslåede ændring er, at politiet i videre omfang end i dag deler sin viden om enkeltpersoners tilknytning til bandemiljøer m.v. Som eksempler på oplysninger, der kan være omfattet af den foreslåede bestemmelse nævnes, at et familiemedlem er dømt efter straffelovens § 81a, barnet er i sag med kendte bandemedlemmer eller barnet er truffet i et klubhus eller har deltaget i arrangementer i bandemiljøet.

Formålet med at udveksle oplysninger er at sikre, at kommunen får et godt overblik over barnets situation, så der er et helhedsorienteret grundlag for at vurdere barnets støttebehov. En forudsætning må altid være, at det er nødvendigt at udveksle disse informationer for at kunne tilrettelægge en god forebyggelsesindsats.

Det må antages, at den eksisterende hjemmel dækker mange af den type oplysninger, der nævnes.

For så vidt angår oplysninger om, at et familiemedlem er dømt efter straffelovens § 81 a vil det nok ofte være kendt blandt de lokale parter i det kriminalpræventive samarbejde, at barnets familie har sociale udfordringer, da personer, der bliver involveret i bandekriminalitet, ofte hører til blandt de mest udsatte.

Hvis ikke det er tilfældet, bør politiet ved vurderingen af, om oplysningen bør videregives være opmærksom på, at der også bør være forhold i barnets eget liv, der viser, at de har sociale udfordringer. Der er er mulighed for, at barnet ikke vil blive involveret i kriminalitet, som deres familiemedlem, og der er en risiko for at give barnet en rolle som del af en kriminel gruppe, der kan blive selvopfyldende. Der er altså en risiko for, at det påvirker barnets selvopfattelse og identitet i negativ retning.

Vi anbefaler af samme grund, at man afgrænser begrebet familiemedlemmer.

Øget fokus på banderelationer i den kommunale indsats over for børn og unge (§ 8, nr. 1 - 3.1.1.2 og underpunkter)

Målet med denne ændring angives at være at sikre en mere effektiv forebyggende indsats.

En børnefagligundersøgelse er en grundig undersøgelse af barnets situation, der kan tjene som grundlag for iværksættelse af helhedsorienterede foranstaltninger.

Kommunalbestyrelse skal iværksætte en sådan undersøgelse, når den vurderer, at der er social indikation for at gøre det.

Den foreslåede ændring tilføjer den omstændighed, at nære familiemedlemmer, der her afgrænses til forældre, søskende og andre personer med tæt relation til barnet, er dømt for bandekriminalitet, til de omstændigheder, der bør indgå i kommunens vurdering af behovet for en børnefaglig undersøgelse.

Det tilføjes, at denne omstændighed skal anses for væsentlig og tungtvejende.

Rådet skal bemærke, at en undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor fra 2012 om rockere og bandemedlemmers opvækstforhold peger på, at blandt andet nærheden til kriminelle grupperinger under opvæksten, og kriminelle venskaber er risikofaktorer i forhold til involvering i bandemiljøer. Andre risikofaktorer omhandler forhold i hjemmet, i skolen, omkring helbred og forældre, og omkring stofmisbrug.

Undersøgelsen støtter på den ene side fokus på kriminalitet i barnets nære miljø, men fremhæver på den anden side ikke specifikt familiære relationer i forhold til andre risikofaktorer.

Rådet skal på den baggrund understrege, at det er væsentligt at bevare fokus på en balanceret vurdering af de risikofaktorer og beskyttende faktorer barnet er udsat for i den kommunale vurdering af behovet for en børnefaglig undersøgelse.

Videregivelse af fortrolige oplysninger om personer over 18 år til forældre og andre med lignende tætte relationer (§ 2, nr. 3 - 3.1.2. og underpunkter)

Formålet med forslaget er at give de sociale myndigheder samme adgang, som politiet har i dag, til at videregive oplysninger om unge mellem 18 og 25 år til forældre og andre tætte relationer, hvis det anses for at være nødvendigt for at forebygge kriminalitet.

Rådet er betænkeligt ved at indskrænke udsatte gruppers rettigheder. I dette tilfælde er den unge myndig, og er derfor som udgangspunkt berettiget til selv at tage stilling til, hvem der skal involveres i den pågældendes forhold. Det at man bliver stillet ringere end andre borgere kan i sig selv skabe modstand.

Rigspolitiet har imidlertid oplyst, at politiet har haft gode erfaringer med dette redskab.

Rådet skal i forlængelse heraf bemærke, at forældre og familiemedlemmer, der har en lignende tæt relation, ofte vil være en god støtte for en ung, der er blevet involveret i kriminalitet. Rådet skal dog pege på, at inddragelse af familien eller andre nære relationer har størst effekt, når det sker ad frivillighedens vej. Der kan også være forhold i relationen, som har medvirket til den unges situation, som ikke er kendte af myndighederne, fx vold eller andre overgreb.

Fratagelse af børne- og ungeydelsen for dømte bandemedlemmer (§ 7, nr. 1 -3.2.3. og underpunkter)

Formålet med bestemmelsen er, at banderne kan mærke, at samfundet ikke tolererer deres kriminalitet og utryghedsskabende adfærd. Bestemmelsen retter sig mod personer idømt frihedsstraf, som er omfattet af straffelovens § 81a.

Forslaget er en udvidelse af en eksisterende karantæneordning for bandekriminelle i ydelsessystemet. Efter forslaget fratages bandekriminelle deres børne- og ungeydelse fra løsladelsen i en periode på 3 år.

Den dømtes del af ydelsen udbetales i perioden til den anden indehaver af forældremyndigheden, til dem, der måtte have barnet i pleje eller til barnet selv. Dette afgøres ved en konkret vurdering foretaget af Udbetaling Danmark.

Rådet skal bemærke, at mange børn og unge med kriminelle eller tidligere kriminelle forældre, i forvejen er økonomisk udsatte. En forværring af et barns økonomiske udsathed ville kunne lede til en forværring eller yderligere forværring af barnets livsvilkår, trivsel og udviklingsmuligheder, blandet andet ved at gøre barnet ude af stand til at kunne deltage i fritidsaktiviteter og andre fællesskaber på linje med andre børn.

Rådet har noteret sig, at den foreslåede ordning ikke har til hensigt at reducere i børne- og ungeydelsen til barnet.

Det fremgår af udkastet, at ”Lovforslagets § 7, nr. 1, om fratagelse af børne- og ungeydelser for dømte bandemedlemmer forventes at medføre ikke-nævneværdige mindreudgifter til børne- og ungeydelse, idet det vil vedrøre en meget begrænset personkreds.” Rådet skal anbefale, at det præciseres, hvordan ændringen kan føre til mindreudgifter.

Rådet skal endelig anbefale at det præciseres, hvad der sker i tilfælde af, at en dømt er eneforsørger.

Idømmelse af nattelivsforbud (§ 1, nr. 7 - 3.4.3 og underpunkter)

Formålet med forslaget er at bekæmpe kriminelle banders handel og indtjening på narkotikakriminalitet. Et andet formål er at modvirke bandernes udnyttelse af fx unge til at begå kriminelle handlinger, som fx handel med narkotika på bestemte steder i nattelivet, samt ved at sætte yderligere ind overfor blandt andet utryghedsskabende adfærd og kriminelle aktiviteter i nattelivet.

Ved forslaget føjes straffeloves § 191 og overtrædelse af lov om euforiserende stoffer til de kriminelle handlinger, der kan danne grundlag for et nattelivsforbud i nattelivszoner som en del af dommen i dag.

Rådet anser nattelivsforbud som et relevant kriminalpræventivt tiltag rettet mod handel med narkotika i nattelivet. Nattelivsforbuddet kan ikke fjerne narkotika fra nattelivet, men forbuddet kan gøre det mere besværligt for bagmændene at afhænde deres stof.

Udvidelse af afstandskravet for tv-overvågning (§ 6, nr. 1 - 3.5.4. og underpunkter)

Med forslaget udvides afstandskravet fra 30 til 100 meter. Baggrunden er, at i mange tilfælde er billeder fra tv-overvågning helt afgørende for politiets mulighed for hurtigt at kunne identificere og lokalisere potentielle gerningsmænd blandt andet i forbindelse med kriminalitet begået af bandemedlemmer. Det er fortsat et krav, at overvågningen er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelsen.

Rådet skal bemærke, at den videnskabelige evidens peger på, at videoovervågning kan være med til at forebygge salg af narkotika i det område, der overvåges, men at videoovervågning generelt virker bedst, hvis det bruges i kombination med andre virkemidler, såsom aktiv overvågning.


Venlig hilsen

Anna Karina Nickelsen

Sekretariatschef, Det Kriminalpræventive Råd

 

 

Anna Karina Nickelsen
Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef