Beskyttelse af børn imod vold og negativ social kontrol

09-12-2021

Høringssvar – Udkast til Forslag til Ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og anden negativ social kontrol og indførelse af regler om fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte m.v.)

Ved en mail af den 18. november 2021 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd om eventuelle bemærkninger.

I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge kriminalitet.

Dette høringssvar vil udelukkende adressere den første del af lovforslaget omhandlende beskyttelse af børn.

Først og fremmest skal DKR anerkende lovforslagets formål, som er at beskytte børn imod vold og være med til at forebygge, at børn vokser op i radikaliserede miljøer eller udsættes for negativ social kontrol.

Danske undersøgelser peger på, at børn og unge hyppigere har erfaret at blive udsat for fysisk vold, hvis de bor i en familie, hvor der er få socioøkonomiske ressourcer, eller hvis de har en anden etnisk baggrund end dansk. Det anslås, at hver sjette ung har været udsat for fysisk vold af deres forældre det seneste år.

Ingen enkeltstående faktor kan forklare, hvorfor nogle forældre mishandler deres børn. Udenlandske undersøgelser viser, at centrale risikofaktorer for børnemishandling knytter sig til forældrekarakteristika som begrænset uddannelse, en historie med misbrugsproblemer, psykiske lidelser eller antisocial adfærd og kriminalitet. Men også andre forhold hos forældre kan øge risikoen for, at barnet bliver mishandlet. Det kan for eksempel være barndomserfaringer med mishandling, særlige personlighedstræk eller involvering i partnervold. Undersøgelser viser også, at næsten uanset, hvilken mishandlingsform der er tale om, stiger risikoen for børnemishandling med antallet af risikofaktorer.

Børn, der vokser op i indvandrerfamilier, er statistisk set særligt udsatte for fx at blive udsat for vold af en person, de er tæt knyttet til. Der kan ikke herske tvivl om, at det er et problem, som et samfund som vores bør adressere.

Med lovforslaget ønsker man at slå hårdt ned på de forældre og personer tæt knyttet til barnet, som udøver vold og negativ social kontrol. Man vil gøre det sværere for dem at få tidsubegrænset opholdstilladelse, udvide karensreglen for familiesammenføring, sanktionere dem i ydelsessystemet og skærpe straffen for gentagen vold mod børn med en tredjedel.

Lovforslagets initiativer er med andre ord et udtryk for, at man har valgt at sætte hårdt mod hårdt. Det er på sin vis forståeligt. Vold imod børn kan og skal ikke forsvares – og skal naturligvis have konsekvenser. DKR skal dog gøre opmærksom på risikoen for, at denne ’hårdt mod hårdt-tilgang’ kan have en negativ marginaliserende effekt. Vi risikerer, at de ting, vi ønsker at gøre op med, bliver endnu værre.

Desuden bør anvendelsen af de utraditionelle straffeformer overvejes nøje. Det er uklart hvilken betydning det vil have for retsfølelsen, når en dansk voldsmand med lønindtægt straffes væsentligt lempeligere, end en udlænding på kontanthjælp, for nøjagtigt den samme forbrydelse.

Straf bør ikke stå alene. Hvis vi skal løse de underliggende problemer, som forårsager kriminaliteten, er straf i sig selv ikke nok. Der er brug for en forebyggende indsats, hvor de bagvedliggende sociale udfordringer adresseres.

Her skal DKR anbefale social- og udviklingsorientererede forebyggelsesindsatser, der retter sig mod at reducere risikofaktorer og styrke beskyttende faktorer i de udsatte familier. Det kunne fx være tilgangen ’Signs of Safety’ (brugt i Danmark siden 2006), som er en løsningsorienteret metode, der afdækker tegn på fare og sikkerhed for barnet.

Derudover anbefaler DKR tilgange og programmer, der har fokus på inklusion og støtte med henblik på at normalisere de pågældende familier på sigt. Her kan nævnes Familierådslagning, som er en metode, der inddrager barnet, familien og netværket, så de sammen med forvaltningen kan udarbejde en plan for, hvad der skal forandres, for at barnets trivsel forbedres. Metoden anvendes allerede af en række danske kommuner.

Endeligt kan nævnes specialiseret psykologisk behandling i form af terapi for såvel udøver, barnet og familien som hele. Dette forudsætter, at voldsudøveren vil tage ansvar for sine handlinger og indvilliger i at gå i behandling. Dialog mod vold tilbyder fx behandling med sessioner for den/de udsatte, udøveren af volden, for par og for hele familien. Det første mål er at stoppe volden og skabe en tryg hverdag for familien. Voldsudøveren arbejder med sine reaktioner og får professionel hjælp til at ændre sine handlemønstre. Derudover har DIGNITY udviklet en familiebehandling ved traumerelateret vold, som kan tilbydes familier hvor én eller begge forældre udøver/har udøvet vold mod deres børn.

Venlig hilsen

Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef

 

Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef