Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Den unge

Tre unge ansigter.

I forebyggelsen af ungdomskriminalitet er det væsentligt at have fokus på børn og unges trivsel og på at styrke deres selvkontrol.

Størstedelen af børn og unge udviser hverken normbrydende adfærd eller bliver kriminelle. Dog er unge mennesker mere risikovillige end de bliver senere i livet. Denne høje grad af risikovillighed er vigtig at være opmærksom på, når man arbejder med kriminalitetsforebyggelse.

Undersøgelser peger på tre risikofaktorer i forhold til at begå kriminalitet:

  • tidlig alkoholdebut
  • pjæk fra skolen
  • stort forbrug af rusmidler.

Det er derfor væsentligt at have fokus på og ikke mindst afhjælpe de faktorer, der kan påvirke den unges risikoadfærd. I den sammenhæng er lav selvkontrol og mistrivsel to væsentlige faktorer at være opmærksom på.

Dårlig trivsel og kriminalitet

Der er stærke indikatorer på, at mistrivsel hos børn og unge har en sammenhæng med unges brug af rusmidler, risikoadfærd og kriminalitet. En dansk undersøgelse foretaget af Center for Ungdomsforskning viser, at der er en tendens til, at unge med kriminalitetserfaringer i højere grad end andre unge har været udsat for mobning, føler sig ensomme eller socialt isolerede eller føler, at de har problemer, der gør hverdagen svær at håndtere.

Undersøgelsen peger også på, at af en gruppe af unge med alvorlig kriminel adfærd har 8,9 % en negativ vurdering af deres liv, mens det samme kun gør sig gældende for 2,3 % af unge uden kriminel adfærd.

Derudover peger SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - på, at en væsentlig beskyttelsesfaktor mod at begå kriminalitet senere i livet er at være glad for sit liv som 11-årige. Det kan blandt andet hænge sammen med, hvilke ressourcer børnene har i skolen og i deres familie og netværk.

Derfor er det vigtigt at have fokus på, hvordan barnet eller den unge har det, når man vil forebygge ungdomskriminalitet. Man skal handle, hvis man får mistanke om mistrivsel. Det er her væsentligt, at være ressource- og helhedsorienteret, så man sikrer, at der tages højde for den unges trivsel i hjemmet, blandt venner, i fritiden og ikke mindst i skolen. Forskningen viser, at en god skolegang øger sandsynligheden for, at unge ikke bliver kriminel.

Lav selvkontrol og kriminalitet

Lav selvkontrol kan komme til udtryk ved at den unge har en udadreagerende, voldlig, impulsiv eller aggressiv adfærd. Undersøgelser viser, at lav selvkontrol er en risikofaktor for, om en ung begår kriminalitet, herunder særligt om en ung begår vedvarende kriminalitet. Lav selvkontrol indebærer bl.a., at man har svært ved at forholde sig til langsigtede konsekvenser af sine handlinger.

Lav selvkontrol er en dynamisk risikofaktor, som kan afhjælpes med forebyggelsesindsatser, der har til formål at styrke børns selvkontrol. Forskningen peger bl.a. på, at der er stor effekt af selvkontrolprogrammer til børn i alderen 3-10 år ift. at forebygge anti-social og kriminel adfærd.

Derudover peger forskningen på, at forældretræningsprogrammer (som fx PMTO, DUÅ, COPE og Komet) har en positiv virkning på selvkontrol hos børn op til 12-årsalderen. Studier viser også gode resultater af programmer, der har til formål at træne håndteringen af vrede og aggression. Bl.a. har det amerikanske manualbaserede program Aggression Replacement Training (ART) vist positive effekter  fx i Norge. Kognitiv adfærdsterapi viser desuden lovende resultater, særligt for børn med aggressiv adfærd kombineret med andre adfærdsforstyrrelser.

Materialer

Kriminalitet og forebyggelse

Begreber og metoder der er gode at kende, når man skal arbejde med kriminalitetsforebyggelse.

Lokalt samarbejde

Se hvordan I organiserer det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.

FW.jpg

Flemming Wridt Jensen

Forebyggelseskonsulent

Kilder

Balvig 2011

Piquero et al. 2010.

SFI

Oxford Research

CEFU