Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

God byplanlægning

Kommuner og bygherrer, som vil arbejde med kriminalpræventiv byplanlægning, kan tage udgangspunkt i en række principper, som er med til at nedbringe kriminalitet og skabe mere tryghed.

Det er en fejl at tro, at kriminalpræventiv byplanlægning skaber lukkede, uæstetiske, og kedelige bymiljøer. Tværtimod vil man få gevinster på mange niveauer, hvis man tager udgangspunkt i de kriminalpræventive principper. Det ligger indlejret i principperne, at de skaber befolkede, godt forbundne og integrerede byområder, som folk har glæde af at leve i.



Blandede boligområder

Beboersammensætningen og opdelingen af et boligområde har også en betydning for kriminaliteten. Boligområder, der er opbygget i socialt overskuelige enheder, giver større fællesskabsfølelse.

Opdelingen kan være mindre grupper af beboere:

  • en opgang må max indeholde 8 - 12 husstande, hvis naboerne skal kende hinandens navne
  • 40 - 80 i en nabogruppe giver mulighed for at kende hinanden,
  • 80 - 150 i et nært fællesskab, hvor man har mulighed for at vide, at personerne bor i området.

En blanding af boliger og fritids- og erhvervsliv er også en betydningsfuld faktor. Blandede områder har mere trafik og en bedre døgnrytme. Det forebygger kriminalitet, at der færdes mennesker det meste af døgnet.

Det er altid værd at arbejde for, at beboersammensætningen er blandet. Det kan være forskellige aldersgrupper, etniske grupper, statusforskelle mv., fordi variation skaber kendskab til hinanden og større tolerance. Hvis forskellene i det omgivende byområde afspejler sig i boligområdet, er det med til at give et godt omdømme.

 

HPH

Hans Peter de Place Hansen

Projektleder