Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Sociale overdrivelser

Unge har ofte overdrevne forestillinger om, hvad de andre gør. Når de får kendskab til kammeraternes reelle adfærd, påvirker det dem i samme retning.

Der er de senere år blevet mere fokus på, at risikoadfærd ikke blot skyldes manglende viden, sociale problemer, dårlig opdragelse, aggressiv personlighed eller andre individuelle problemer. Risikoadfærd er også et socialt fænomen. Forskning har vist, at vi mennesker forsøger at leve op til det, vi tror er andres forventninger til os.

Det har imidlertid vist sig, at forestillingerne om andres forventninger ofte er forkerte og har en tendens til at være forvrængede og præget af sociale overdrivelser. Mange tror, at andre mennesker er mere risikovillige, end de selv er, og forsøger at leve op til det – en tendens, der specielt er udbredt i de unge år, hvor kammerater og det sociale liv har stor betydning og vægt i de unges livsverden.

At arbejde bevidst med de sociale overdrivelser i forhold til risikoadfærd som rygning, alkohol og kriminalitet har vist sig at reducere risikoadfærden samt de sociale overdrivelser hos unge.

Sociale overdrivelser

Når man tror, at der er flere, der mener eller gør bestemte ting, end det rent faktisk er tilfældet - uden der er tale om en flertalsmisforståelse.

 

Flertals-misforståelser

Når man tror, de fleste mener eller gør bestemte ting, men i virkeligheden er det kun de færreste, der mener eller gør det.

Risikoadfærd

Adfærd der umiddelbart eller på længere sigt kan medføre skade på en selv eller andre, fx brug af narkotika, kriminalitet, chikane mod andre, usikker sex, og overdreven fedtindtagelse mv.

Det lokale samarbejde

Lokalrådet eller SSP-samarbejdet er et godt sted at starte, hvis der skal planlægges fælles rammer for at arbejde med sociale overdrivelser på tværs af kommunens skoler.

Det kan anbefales først at afklare, på hvilke måder skolerne arbejder med børns og unges risikoadfærd, fx med undervisning om alkohol og rusmidler og vurdere, om undervisningen baserer sig på at afskrække de unge til ikke at drikke, ryge mv. Ifølge forskningen har det ikke den ønskede effekt. I stedet kan skolerne tage udgangspunkt i de sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser, som er en anden måde at forebygge unges risikoadfærd.

Dernæst kan det anbefales at afklare, hvilke ressourcer, skolerne har til at arbejde med området. Er det klasselæreren, politiet eller et særligt korps, der skal uddannes til det?

Har nogle skoler evt. særligt gode erfaringer med en af metoderne, så kan I foreslå, at alle skoler arbejder videre med den. Opgaven er i den forbindelse at inspirere og informere skolerne om metoden om sociale overdrivelser og på den måde være igangsætter for forløb på udvalgte skoler.

Et godt eksempel

I Ringstedforsøget afprøvede forskerne en metode, der skulle mindske de unges sociale overdrivelser. Forsøget blev udført som et kontrolleret eksperiment med udgangspunkt i unges tobaksrygning. Eleverne, der deltog i eksperimentet, kom primært fra femte og sjette klasse. To syvendeklasser deltog også.

Eleverne deltog i en temadag, hvor de skulle arbejde med deres forestillinger om andre unges adfærd. Her blev det tydeligt, at forestillingerne byggede på sociale overdrivelser. Forsøget foregik efter den normative metode, som især har fokus på elevernes erkendelsesproces og bearbejdningsproces i klassen. Temadagen sluttede med, at eleverne kom med forslag til, hvordan de kunne hjælpe hinanden med at blive mere realistiske i deres forestillinger om andre og hinanden.

Forsøgets resultater blev evalueret et år efter temadagen og resultaterne viste, at det var lykkedes at påvirke elevernes antagelser om andres rygning, og at der var en klar reduktion af de sociale overdrivelser. Eksperimentet viste også, at de unges risikoadfærd på flere områder, herunder mobning, hærværk, rapserier hjemmefra og enkelte former for anden kriminalitet, også var mindsket.

FW

Flemming Wridt Jensen

Forebyggelseskonsulent

Kilder

Ringstedforsøget