Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Hjemmet og familien

Der er en sammenhæng mellem kriminalitet og familieforhold. Hård eller mangelfuld grænsesætning, ringe opsyn og fravær af stabile, voksne rollemodeller øger risikoen for ungdoms- og grupperelateret kriminalitet. Hele familien bør defor inddrages i tidlige forebyggende indsatser.

Forældre, der ikke udviser omsorg for deres børn og reagerer på afvigende adfærd, kan påvirke børnenes udvikling, så de udvikler aggressive og impulsive træk med manglende empati. Kriminelle familiemedlemmer (især faderen), vold i familien og tidligt moderskab er også faktorer, der øger risikoen for kriminalitet.

Omvendt så kan solide og stærke bånd mellem forældre og børn beskytter mod kriminalitet. Forældreevnen kan styrkes, så forældre lærer at håndtere deres børn og udvise omsorg og varme, kommunikere, holde opsyn med og sætte fornuftige rammer for deres færden.

Forældre kan lære børn og unge vigtige færdigheder, såsom at vurdere konsekvenser, sætte sig egne mål og nå dem, håndtere følelser og impulser på en hensigtsmæssig måde og modstå gruppepres. Børn og unge med disse færdigheder har mindre sandsynlighed for at blive involveret i kriminalitet.

Kendte indsatser og programmer

Der findes mange meget forskellige indsatser, hvor forældre eller familiemedlemmer deltager. Fra prenatal indsats for kommende forældre, støtte til mødre, familieterapi, anbringelser, bekymringssamtaler, familierådslagning og forældrenetværk. I varierende grad er der parallelle indsatser i skolen, individuelt med den unge m.v.

Arbejdet med familien kan forgå på mange forskellige måder:

Hjemmebesøg af sundhedspersonale før og efter fødsel (fx Nurse-Family Partnership)

Tidlig indsats, der støtter førstegangsfødende mødre med lav indkomst i hensigtsmæssig forældreadfærd og børneopdragelse. Indsatsen sætter ind allerede under graviditeten og til barnets andet år med besøg af en sundhedsplejerske, der gennem fastlagte elementer vejleder og rådgiver om mor og barns sundhed og udvikling, og som understøtter moderens økonomiske forsørgerevne gennem fokus på uddannelse og arbejde.

Førskole kombineret med hjemmebesøg (fx Perry Preschool, og Highscope Preschool)

Tidlig indsats til ressourcesvage børnefamilier. Indsatsen sigter mod at stimulere 3-4-årige børns udvikling via forældretræning og en førskoleindsats. Børnenes førskole fokuserer på sproglig stimulation, kreativitet, sociale relationer og konflikthåndtering, mens forældrene uddannes i god børneopdragelse og besøges af børnenes lærere ugentligt i 1-2 år.

Forældretræning i barndomsårene (fx DUÅ, Triple P, PMTO)

Indsatser for 0-12-årige, der styrker forældrenes kompetencer. Målet er at skabe gode samspilsformer mellem barnet og forældrene, så barnets sociale og emotionelle færdigheder udvikles, og adfærdsproblemer forebygges eller reduceres. Indsatserne kan bruges i varierende grad over for forskellige målgrupper fra forebyggelse til intervention over for børn og familier med alvorlige problemer.

Et eksempel fra Danmark er De Utrolige år, hvor forældrepar deltager i gruppelektioner med certificerede gruppeledere 12-18 gange med fokus på kontaktformer, grænsesætning og barnets håndtering af følelser via rollespil og film.

Forældretræning kan foregå flere steder fx i skolen, hjemmet eller på klinik, og både i forældregrupper eller med individuel rådgivning og med dele, der er målrettet børn med forskellig grad af adfærdsproblemer. Programmerne kan rumme dele, der også retter sig mod pædagoger, lærere og børn.

Familieprogrammer (fx FFT, MTFC, MST)

Indsatser fortrinsvis til større børn og unge på 11-18 år med adfærds- og kriminalitetsproblemer og deres familier. De varer fra 3 måneder og opefter, og formålet er at skabe bedre kommunikation og samspil i familien og undgå (varig) anbringelse. Indsatserne er helhedsorienterede og retter sig mod alle de systemer, den unge er en del af, familien, skolen, vennerne, arbejdet og lokalsamfundet, og der findes forskellige versioner afhængig af alder. Familieprogrammerne rummer familieterapi og varierende elementer som fx midlertidig anbringelse hos uddannet plejefamilie og individuel terapeutisk og færdighedstrænende indsats med den unge.

Kommunen er generelt forpligtet til så vidt muligt at løse barnets ellers den unges vanskeligheder i samarbejde med familien.

Serviceloven, paragraf 46, stk. 4

På vej ud i kriminalitet

Hvis barnet eller den unge har begået kriminalitet eller er på vej til det, er der andre indsatser, hvor forældre eller familien kan inddrages. Eksempler på indsatser er bla. bekymringssamtaler , familierådslagning og forældrenetværk

 

 

Materialer

Kriminalitet og forebyggelse

Begreber og metoder der er gode at kende, når man skal arbejde med kriminalitetsforebyggelse.

Lokalt samarbejde

Se hvordan I organiserer det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.

NLHH

Ninna Lagoni Hansen

Forebyggelseskonsulent

Kilder

SFI: Ungeprofilundersøgelsen

SFI: På vej mod ungdomskriminalitet

KORA: Forældreinddragende tiltag

Farrington & Welsh, 2007: Saving Children From a Life of Crime. Early Risk Factors and Effective Interventions. Oxford University Press.