Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Vold og utryghed

Langt de fleste unge er trygge i nattelivet, og de færreste bliver udsat for vold. Generelt går de unge heller ikke med våben eller begår vold.

Næsten 90 % af de unge, der går i byen, siger at de aldrig eller kun sjældent er bange. Drengene er mindre bange end pigerne, idet 15 % af pigerne mod 7 % af drengene ofte eller altid er bange.

De unge opfører sig generelt fornuftigt i nattelivet, fx følges de med nogen, går fra truende situationer og undgår steder med høj risiko for vold.

14 % har overværet vold i nattelivet og af dem er det ½ %, der har set vold, hvor der er brugt kniv. Meget få unge - under 1 % - har selv haft en kniv med i byen.

Den vold, der er i nattelivet, er koncentreret omkring 2 - 3 % unge mænd. Det er en mindre gruppe slagsbrødre, der både er udsat for og begår mest vold, hvilket vil sige, at de er oppe at slås med hinanden. Det er typisk unge mænd, der også drikker en de,l og som generelt ikke er bange i nattelivet.

De unge har overdrevne forestillinger om voldens omfang. 59 % tror, der er meget vold, 42 % tror, at der er mere vold end for fem år siden, mange, nemlig 31 %, tror, at det er en del til mange unge, der bærer våben i nattelivet.

Fem typer unge

De unge kan inddeles i fem grupper, hvor Den store midtergruppe og De robuste generelt er trygge og ikke udsat for vold.

Derudover er der tre grupper, der enten er mest involveret i vold eller er mest utrygge:

Slagsbrødrene

  • 2-3% af de unge
  • Primært unge mænd
  • Drikker generelt meget
  • Er ikke bange i nattelivet
  • Er oftest involveret i vold i nattelivet både som offer og gerningsmand
  • Er mest tilbøjelige til at bevæbne sig.

Risikogruppen

  • Ca. 5% af de unge
  • Bevæger sig på kanten af et  voldeligt miljø
  • Er generelt utrygge i nattelivet
  • Har venner, der har været udsat for vold eller bærer våben
  • Er måske selv blevet truet
  • Overvejer selv at bære våben.

De bekymrede

  • Ca. 7% af de unge
  • Primært unge kvinder
  • Har ikke selv oplevet vold
  • Kender ikke nogen, der har oplevet vold
  • Er bange for at blive udsat for vold, særligt seksuelle overgreb. 

HNC

Henriette Nobili Christiansen

Projektleder

Kilder

Rådgivende sociologer, 2008: Unge, vold og utryghed i nattelivet

Materialer