Skærpelse af straffen for grov vold

Høringssvar til lovforslag om skærpelse af straffen for grov vold.

Hermed Det Kriminalpræventive Råds høringssvar efter Justitsministeriets anmodning per e-mail den 15. december 2017.

Det Kriminalpræventive Råds mission er at fremme et trygt samfund ved at forebygge og oplyse om kriminalitet.

Det Kriminalpræventiv Råd finder det positivt, at lovforslaget bl.a. har fokus på, at der bliver en større nuancering mellem strafniveauet for de groveste tilfælde af vold efter straffelovens § 245 og strafskærpelsesbestemmelsen i § 246.

Ved fastsættelsen af straf bør der lægges vægt på tre ligeværdige hensyn

  1. hensynet til genopretning af offeret,
  2. hensynet til samfundets generelle retsfølelse,
  3. hensynet til resocialisering af gerningspersonen.

Det Kriminalpræventiv Råds holdning er derfor, at kriminelle, som begår meget grov personligfarlig kriminalitet selvfølgelig skal straffes, og det anerkendes også i forskningen, at straffens længde kan spille en rolle for offeret.

Rådet opfattelse er imidlertid, at der mangler dokumentation for, at det nuværende strafniveau skulle være i strid med befolkningens retsfølelse.

Det Kriminalpræventiv Råd skal endvidere bemærke, at den kriminologisk forskning peger i retning af, at strafskærpelser ikke i sig selv har en kriminalpræventiv effekt.

Rådet finder endelig det centralt, at der i forbindelse med afsoning lægges vægt på resocialiserende tiltag med henblik på at nedbringe risikoen for recidiv. Dette gør sig særligt gældende i forhold til personer, som bliver idømt langvarige fængselsstraffe.

Den 18. januar 2018

Med venlig hilsen

Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef