Freds- og æreskrænkelser

Høringssvar til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven (Freds- og æreskrænkelser mv.).

Hermed Det Kriminalpræventive Råds (DKR) høringssvar efter Justitsministeriets anmodning pr. e-mail den 29. juni 2018.

DKR arbejder for at fremme et trygt samfund ved at forebygge og oplyse om kriminalitet.

DKR har noteret sig, at der i udkastet til lovforslaget sættes fokus på at styrke det strafferetslige værn mod krænkelser af privatlivets fred og mod æreskrænkelser, herunder særligt videregivelse af oplysninger om andres private forhold på internettet. I den forbindelse skal DKR bemærke, at en betydelig del af disse krænkelser finder sted som en del af en ungdomskultur, hvor særligt billeddeling foregår med stor hyppighed og hvor der ikke nødvendigvis foreligger en tilsigtet krænkelse. For at reducere skadevirkningerne af disse krænkelser, bør et fokus på det strafferetslige værn derfor ikke stå alene, men suppleres med indsatser, der har fokus på digital dannelse.

Den 23. august 2018

Med venlig hilsen

Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef