Ændring af forældelsesfrist

Høringssvar om udskydelse af forældelsesfristen i visse sager om vold mod børn i hjemmet og skærpelse af straffen for gentagende simpel vold i nære relationer.

Hermed Det Kriminalpræventive Råds (DKR) høringssvar efter Justitsministeriets anmodning pr. e-mail den 1. marts 2018. 

DKR arbejder for at fremme et trygt samfund ved at forebygge og oplyse om kriminalitet. 

I 2016 udgav SFI rapporten ”På vej mod ungdomskriminalitet, hvilke faktorer gør en forskel i ungdommen”. DKR har finansieret analysen. Analysen er baseret på data fra SFI’s børneforløbsundersøgelse. Rapporten søger at afdække risikofaktorer og beskyttende faktorer i Danmark. Risikofaktorer er som bekendt ikke årsagsforklaringer, og beskyttende faktorer er på samme måde ikke garantier for, at et barn ikke begår kriminalitet. 

Rapporten tager udgangspunkt i 18-årige. Hvilke faktorer knytter sig til de 18-årige, som begår kriminalitet, og til de 18-årige, som ikke gør. 

En vigtig pointe er, ”at faktorer hele opvæksten igennem kan medvirke til, at man begynder, forsætter eller stopper med normbrydende adfærd og kriminalitet” – altså frem til de unge er 18 år. 

Kigger man på de 18-årige, da de var 11 år, er anerkende opdragelse en beskyttende faktor. At fremme anerkende opdragelse må antages både at være den bedste beskyttelse af børn og også på mere strukturelt plan kriminalitetsforebyggende. I den anledning skal der blandt andet peges på: 

  • Tilgængelige tilbud om forældrerådgivning i alle kommuner. Tilbuddet skal også omfatte forældrenes opgave med at opbygge børnenes selvkontrol. Tilbuddet skal gives i god tid inden børnene bliver 11 år. Der vil være rigtig godt, hvis der også er mulighed for at knytte en mentor til børn, der har behov for en ekstra voksenkontakt.
  • Kampagner, der arbejder for at aftabuisere forældres udfordringer med anerkendende opdragelse og skynder lysten til at søge støtte. Det er kendt, at det er svært at få adgang til familier, hvor der udøves vold og andre overgreb i nære relationer. Aftabuisering må selvfølgelig ikke kunne tolkes som accept, men tænkes at kunne bane vejen for tidlige indsatser.

Strafskærpelse kan derimod hverken antages at beskytte børnene eller forebygge kriminalitet på langt sigt.

Den 27. marts 2018

Med venlig hilsen

Anna Karina Nickelsen sekretariatschef