Fodbolduroligheder

Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (gennemførelse af initiativer mod fodbolduroligheder).

Ved en mail af 3. september 2018 har Justitsministeriet anmodet om Det Kriminalpræventive Råds (DKR) eventuelle bemærkninger.

DKR arbejder for at fremme et trygt samfund ved at forebygge og oplyse om kriminalitet.

DKR kan tilslutte sig vigtigheden af fastholde og sikre den positive fankultur, så fodboldfans kan være trygge ved at gå til fodboldkamp på stadion.

I den forbindelse skal DKR understrege vigtigheden i at sikre, at den enkelte fodboldklub opnår ejerskab over initiativerne i lovforslaget, særligt i forbindelse med den foreslåede ordning omkring udarbejdelsen af særskilte beredskabsplaner. Dialog med de enkelte klubber kan på sigt medføre, at den gode kultur forankres lokalt helt ude i klubberne.

Den 1. oktober 2018


Med venlig hilsen

Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef