Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Prisopgave 2018

Den bedste studenterafhandling om it-kriminalitet vinder 25. 000 kr. Fristen for at indsende afhandlinger er den 1. oktober 2018.

Prisen er indstiftet af Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg for at styrke de studerendes interesse for forskning på det juridiske område.

Prisen vil gå til den bedste besvarelse af en opgave om it-kriminalitet. Opgaven kan eksempelvis besvares med teoretiske, praktiske, filosofiske og/eller empiriske funderinger med udgangspunkt i et eller flere af følgende områder: 

  • Forebyggelse
  • Indsatser
  • Myndighedernes håndtering
  • Lovgivning

Studenterafhandlingen kan være rent juridisk, eller den kan relatere sig til andre adfærds- og samfundsvidenskaber, f.eks. kriminologi, retssociologi, retsantropologi, retspsykologi, retspolitologi eller retsøkonomi. 

Lærere, der vejleder studerende, kan indsende forslag til prismodtagere. Forslagene skal være vedlagt kopi af opgaven samt oplysning om den karakter, opgaven er resulteret i.

Studerende indbydes også til selv at indlevere opgaver, som skal vedlægges oplysning om karakter og vejleder samt tilladelse til at kontakte vejleder med henblik på at få en evaluering.

Forslag til prisopgaver sendes til formanden for Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg, seniorkonsulent Britta Kyvsgaard på mail bky@jm.dk. Opgaverne skal være Britta Kyvsgaard i hænde senest d. 1. oktober 2018.