Ny rapport belyser SSP

28-11-2019
Tidlig forebyggelse Ungsdomskriminalitet Lokalt samarbejde Kriminalitet og forebyggelse

Samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi er et vigtigt tværgående, kriminalitetsforebyggende samarbejde rettet mod børn og unge. Men det kan blive endnu mere fokuseret, og opgavefordelingen mere tydelig. Det viser en ny undersøgelse, som VIVE har udarbejdet for Det Kriminalpræventive Råd.

Siden 1975 har skole, socialforvaltning og politi, der er de centrale parter i SSP-samarbejdet, udgjort et vigtigt tværgående samarbejde for udsatte børn og unge i kommunerne. Men undersøgelsen 'SSP-samarbejdet i det kriminalitetsforebyggende arbejde' peger på, at samarbejdet kan blive endnu bedre.

- SSP-samarbejdet har længe spillet en central rolle i den tidlige forebyggelse helt ude i frontlinjen, som beskytter børn og unge imod en kriminel løbebane.  Samtidig viser undersøgelsen, at der er potentiale for at styrke den lokale indsats, siger Christina Hviid, forebyggelseschef i DKR.

Fælles plan gør det lettere

Undersøgelsen, som er gennemført af VIVE for DKR, peger bl.a. på, at der kan være en gevinst at hente ved, at det lokale SSP-samarbejde i højere grad arbejder ud fra en fælles plan på tværs af de involverede aktører:

- Vi tror på, at samlede planer med mål og fokuspunkter for SSP-samarbejdet i hver kommune vil gøre det nemmere for samarbejdets mange parter at arbejde i en fælles retning og synliggøre samarbejdspartnernes prioritering af ressourcer, siger Christina Hviid, forebyggelseschef i DKR.

Forskelle mellem kommunerne

Undersøgelsen bekræfter opfattelsen af, at SSP-samarbejdet prioriteres og udfolder sig forskelligt fra kommune til kommune. Hver femte kommune (19 %) har f.eks. ikke afsat særlige midler til SSP-samarbejdet.

Undersøgelsen sætter fingeren på flere opmærksomhedspunkter, som kan styrke SSP-samarbejdet:

  • SSP-konsulenternes rolle og funktion bør afklares: Undersøgelsen viser, at SSP-konsulenterne har mange forskellige typer af opgaver – og i nogle tilfælde for mange opgaver. Derfor bør man se på, hvilke opgaver, det er nødvendigt, at SSP-konsulenten løser og hvilken rolle, konsulenten skal have.
  • SSP-lærernes opgaver og roller bør defineres nærmere: SSP-arbejdet på skolerne er meget afhængig af den enkelte skoleleders prioritering af SSP-samarbejdet. SSP-lærerne får ikke nødvendigvis afsat timer til deres rolle i SSP-samarbejdet, og nogle steder er der usikkerhed omkring deres arbejdsopgaver og forventningerne til dem.
  • Den lokale forankring af SSP-samarbejdet spiller en væsentlig rolle: Undersøgelsen viser, at en central placering, fx under en forvaltningschef, kan fremme SSP-konsulentens handlemuligheder. Samtidig kan den fysiske placering af lokalbetjenten, der er tilknyttet SSP-samarbejdet, påvirke muligheden for at sikre et tæt samarbejde i kommunen.
  • Fælles viden og forståelse af risikoadfærd blandt børn og unge kan styrkes: Over halvdelen af SSP-konsulenterne og fire ud af ti lokalbetjente efterspørger en fælles forståelse af, hvordan risikoadfærd blandt børn og unge bedst forebygges. Derfor bør det overvejes, hvordan den fælles viden parterne imellem kan styrkes, fx med en fælles efteruddannelse for aktørerne i SSP-samarbejdet.

Udnyt de fælles kræfter

I DKR håber forebyggelseschef Christina Hviid, at rapportens anbefalinger kan bidrage til at styrke det lokale kriminalpræventive samarbejde:

- SSP-samarbejdet gør en kæmpe indsats for udsatte børn og unge. Vi ved, at et tværfagligt og helhedsorienteret samarbejde er afgørende, hvis vi skal give børn og unge de bedste chancer for et liv uden kriminalitet, men vores undersøgelse viser, at de fælles kræfter kan udnyttes endnu bedre. 
 
Læs hele rapporten