Forebygger tv-overvågning kriminalitet?

30-11-2019
Trygge byer Om os

Tv-overvågning forebygger sjældent kriminalitet - men det gør mennesker.

Af Anna Karina Nickelsen, sekretariatschef i DKR 

At skrue op for overvågningen i det offentlige rum vil næppe have en bred forebyggende effekt. Hvis det skal lykkes at forebygge kriminalitet, skal tv-overvågningen kobles med tiltag, som vi faktisk ved virker.

Som en del af sin trygheds- og sikkerhedspakke præsenterede regeringen i oktober et forslag om at øge tv-overvågningen i det offentlige rum og ved offentlige bygninger, at styrke politiets brug af tv-overvågning og at udvide adgangen til privat tv-overvågning.

Regeringens sikkerhedspakke kan give politiet nye muligheder for at identificere gerningspersoner og opklare forbrydelser, når skaden er sket, men overvågning er langtfra en snuptagsløsning i forhold til at forhindre kriminalitet, viser forskning på området.

Tv-overvågning er ikke en mirakelkur

Det Kriminalpræventive Råd bakker op om regeringens ønske om at forebygge kriminalitet. Det er prisværdigt, at regeringen ønsker at skabe et trygt samfund, hvor borgerne kan færdes uden frygt for kriminalitet.

Samtidig er det vigtigt at påpege, at der ikke er noget, der tyder på, at øget tv-overvågning skulle være en mirakelkur, der over en bred kam afholder folk fra at begå kriminalitet. Fra forskningen ved vi, at tv-overvågning kun har en beviselig forebyggende effekt over for helt bestemte former for kriminalitet

I England, hvor offentlig tv-overvågning er væsentlig mere omfattende end herhjemme, er erfaringerne, at tv-overvågning har en forebyggende effekt, når det gælder hærværk og indbrud i biler på offentlige parkeringspladser og i parkeringshuse. Det er i tråd med andre forskningsresultater på området:

Tv-overvågning har en præventiv effekt, når det gælder planlagt kriminalitet, mens tv-overvågning ikke forebygger spontant opstået kriminalitet. 

Af samme årsag vil øget tv-overvågning næppe forebygge klassiske voldsepisoder og overfald i nattelivet, som oftest opstår impulsivt og i affekt. Eksempelvis har politiet i Nordjylland forsøgt sig med tv-overvågning i værtshusgaden Jomfru Ane Gade, uden at det bragte antallet af voldsepisoder ned.

Tiltag skal virke sammen

For at opnå størst mulig effekt bør tv-overvågning kobles med andre forebyggende tiltag, for eksempel lys i gadebilledet, som vi ved kan forebygge kriminalitet, fordi lys gør det nemmere for forbipasserende at opdage, hvis noget kriminelt er under opsejling.

Derudover er det væsentligt at påpege, at passiv kameraovervågning, hvor billederne fra overvågningen båndes og ses igennem senere, ikke har forebyggende effekt. 

Den største effekt ses ved aktiv kameraovervågning – hvor en person følger med på en monitor i realtid – i samspil med andre forebyggende tiltag. Aktiv kameraovervågning vil også involvere tiltag, der kan fungere som reaktion på kriminalitet. Når overvågningskameraer i nogle tilfælde er forebyggende over for planlagt kriminalitet, er det fordi, den potentielle forbryder ved, at overvågningsbillederne bliver fulgt af rigtige mennesker på den anden side af linsen.

Samtidig handler det i høj grad om at få flere ædru og ikke-påvirkede mennesker ind i det rum, hvor man gerne vil forebygge. Busser, taxaer, butiksansatte og forbipasserende er oplagte alliancepartnere.

Opdagelsesrisikoen har både betydning for en gerningsmands motivation til at gennemføre kriminalitet og muligheden for at stoppe en handling, før den får effekt. 

Forebyggelse af de aktuelle kriminalitetsproblemer sker derfor næppe ved mere overvågning. Snarere bør kriminalitetsproblemet adresseres med flere forskellige tiltag, der virker sammen.  

Debatindlægget er bragt i Altinget den 29. november 2019